Adalaria proxima
(Alder & Hancock, 1854)
[ a-da-la-ri-a prok-si-ma ]
Karakteristiske kendetegn
- Op til 25 mm lang, oftest mindre
- Oval og flad kropsform med bred, dækkende kappe
- Ægformede til kølleformede, spidse kappetuberkler
- Tydelige kalknåle i tuberkler og kappe
- Rhinoforer med op til 19 skråtstillede lameller
- Lille gællebusk med op til 12 ugrened gælier
Lignende arter
Arten kan forveksles med Onchidoris muricata og Adalaria loveni .
Hos Adalaria proxima er kappetuberklerne ægformede og spidse, mens de hos de to nævnte arter er mere afrundede.
Antallet af lameller på rhinoforerne kan desuden anvendes som et adskillende kendetegn.
Adalaria proxima fotograferet i sit naturlige habitat blandt rødalger. Den gule, vortede kappe med tydelige tuberkler er karakteristisk for arten, mens rhinoforer og gællebusk ses delvist fritstående mod baggrunden. |
Adalaria proxima med oval, flad kropsform og bred kappe tæt besat med spidse kappetuberkler; de korte rhinoforer ses tydeligt dorsalt. |
Beskrivelse
Størrelse Adalaria proxima er en lille til middelstor nøgensnegl, som normalt bliver 10–15 mm lang, men kan opnå en maksimal længde på op til 25 mm.
Kropsform og kappe Kroppen er oval, flad og helt dækket af en bred, hvælvet kappe, der går ned og dækker siderne som et skjold. Fodens forkant er bredt afrundet, mens bagenden er konisk og afrundet.
Kroppens grundfarve er hvidlig til gullig og kan hos enkelte individer fremstå mere gulorange. Kappen er tæt besat med ægformede til kølleformede, spidse kappetuberkler, som er nogenlunde ensartede i størrelse på ryggens midte, men bliver mindre mod kappens rand. I midten af hver tuberkel findes et tydeligt bundt af hvidlige kalknåle. Der er desuden kalknåle indlejret i selve kappen, synlige som fine, glasagtige streger.
Forende og mund Der findes ingen egentlige mundtentakler. Munden er omgivet af en smal, glat og ensartet mundlappe, som følger fodens forkant.
Rhinoforer Rhinoforerne er relativt lange og kraftige, placeret med tydelig afstand. Den nederste del er glat, mens den øvre del bærer typisk 15–19 skråtstillede lameller. Rhinoforerne har samme farve som kroppen og kan delvist trækkes tilbage i rhinoforskeder i kappen.
Gællebusk Bagtil på kappen sidder gællebusken, som omkranser analpapillen. Gællebusken er relativt lille og består af op til 12 ugrenede, fjerformede gæller. Gællebusken kan trækkes kraftigt sammen, men ikke helt tilbage i en egentlig beskyttelseslomme.
Habitat og levevis
Bundtype og levested
Arten lever på hård bund og findes på sten, muslingeskaller, vragrester
og andre faste strukturer, hvor dens fødeorganismer vokser.
Kystzone og tangskov
Den forekommer fra kystzonen og ned i tangskoven og videre til større
dybder.
Levesteder i danske farvande
I danske farvande er levestederne knyttet til kystnære områder med fast
bund.
Dybde
Arten er registreret fra lavt vand og ned til omkring 40 m.
Føde
Fødespecialisering
Adalaria proxima er en specialiseret mosdyrsspisende nøgensnegl og lever udelukkende af mosdyr (Bryozoa).
Fouragering
Den fouragerer på både skorpe- og grenformede mosdyr.
Dokumenterede byttedyr
Dokumenterede byttedyr omfatter blandt andet Electra pilosa (pigget hindemosdyr) samt arter i slægterne
Membranipora, Cellaria, Alcyonidium og Flustrellida.
Reproduktion
Livscyklus
Arten har en étårig livscyklus.
Reproduktionstidspunkt
Reproduktion er observeret både forår og efterår.
Æg og ægstreng
Æggene lægges i en karakteristisk ægstreng, der danner et bånd i spiral med typisk to omdrejninger.
Placering af æg
Æggene fastgøres ofte på brunalger eller på underlag i umiddelbar nærhed af fødekilden.
Forsvar
Overordnet strategi
Forsvaret hos Adalaria proxima er primært baseret på camouflage og mekanisk beskyttelse.
Kalknåle og kappe
De talrige kalknåle i kappetuberklerne og i selve kappen gør kroppen mindre attraktiv for rovdyr og bidrager til en ru og modstandsdygtig overflade.
Udbredelse Europa
Overordnet udbredelse
Adalaria proxima har en nordisk-arktisk udbredelse.
Nordlige Atlanten
I Europa forekommer arten i de nordlige dele af Atlanterhavet, herunder ved De Britiske Øer, Færøerne, Island og Grønland.
Norge og Sverige
Den er udbredt langs den norske kyst fra Oslofjorden og nordpå til Lofoten samt langs Sveriges vestkyst.
Østersøområdet
Arten forekommer desuden i de vestlige dele af Østersøområdet.
Udbredelse i farvandene omkring Danmark
Status i Danmark
I Danmark er Adalaria proxima en sjælden, men veldokumenteret art.
Geografisk fordeling
Observationerne er overvejende koncentreret i Lillebælt, som udgør langt størstedelen af de registrerede fund. Derudover findes enkelte observationer fra Storebælt og Kattegat.
Sæson og temperatur
Arten er observeret året rundt, men forekomsterne topper især i vinter- og forårsmånederne, særligt fra januar til marts, hvor vandtemperaturen typisk ligger mellem ca. 2 og 8 °C. En mindre top ses også i efteråret, især i november, ved højere temperaturer.
Observationer og statistik
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer, herunder sammenhænge mellem
vandtemperatur og forekomst samt fordeling af observationer på dykkerspots og farvande.
Hver graf kan trykkes på for at åbnes i fuld størrelse, så detaljer og akser kan aflæses mere præcist – særligt velegnet ved brug på mobil.
Etymologi
Slægtsnavn
Slægtsnavnet Adalaria blev indført af Rudolph Bergh i 1879 og menes at være afledt af et islandsk stednavn omtalt i Laksdølasagaen.
Artsnavn
Artsnavnet proxima stammer fra latin og betyder “nærmest” eller “tættest”, hvilket sandsynligvis henviser til formen eller placeringen af kappetuberklerne.
Synonymer og originalnavn
Aktuelt navn Adalaria proxima (Alder & Hancock, 1854)
Originalnavn Doris proxima (Alder & Hancock, 1854)
Synonymer
- Onchidoris proxima (Alder & Hancock, 1854)
Taksonomi
Orden Nudibranchia
Underorden Doridina
Superfamilie Onchidoridoidea
Familie Onchidorididae
Slægt Adalaria
Art Adalaria proxima