Karakteristiske kendetegn

• Stor aeolid nøgensnegl, op til 120 mm lang
• Bred og fladtrykt kropsform, bredest fortil
• Mundtentakler længere end rhinoforer
• Glatte, jævnt koniske rhinoforer
• Mange cerata i talrige skråtstillede rækker
• Meget variabel farvetegning med fine pigmentpletter
• Lever primært af søanemoner

Lignende arter

Aeolidia papillosa kan forveksles med den nært beslægtede Aeolidia filomenae. Denne art har dog typisk en hvid V- eller Y-formet pigmenttegning fortil på hovedet samt en hvid plet på ryggen, som mangler hos A. papillosa. Aeolidia filomenae er desuden ofte lysere i grundfarven. Begge arter er dog meget variable i farve og pigmentering, hvilket kan gøre sikker artsbestemmelse vanskelig, især hos lyse individer.

Aeolidia papillosa fotograferet i naturligt habitat. Den brede, fladtrykte kropsform og de mange cerata arrangeret i skråtstillede rækker fremstår tydeligt. De lange mundtentakler rager frem foran hovedet, mens de glatte, koniske rhinoforer ses over hovedregionen. Den relativt mørke og diskrete farvetegning bidrager til artens camouflage mod underlaget.

Aeolidia papillosa fotograferet som studiebillede mod sort baggrund (black box). Den tætte beklædning af cerata og den kraftige kropsbygning fremhæves tydeligt, ligesom den variable farvetegning med lyse pigmentpletter træder klart frem. Det kontrollerede lys gør det muligt at iagttage ceratas form og tæthed uden visuel forstyrrelse fra omgivelserne.

Beskrivelse

Størrelse Aeolidia papillosa er en stor og kraftig aeolid nøgensnegl, der kan blive op til 120 mm lang, men i danske farvande ses oftest individer på 30–50 mm.

Kropsform og proportioner Kroppen er relativt bred og fladtrykt, tydeligt bredest fortil og gradvist smallere mod bagenden. Hovedet er bredt og forsynet med korte, spidse fodhjørner. Cerata sidder i omkring 25 skråtstillede rækker på hver side af kroppen, med op til 12 cerata i hver række. De er afrundede og flade i tværsnit, bredest nær basis og jævnt tilspidsede mod toppen. Cerata er ofte let bøjet ind mod ryggens midte, hvor der kan ses et smallere, mere nøgent felt uden cerata. Tarmkanalen i cerata er som regel mørkere end selve kropsfarven.

Mund og mundtentakler Mundtentaklerne er semitransparente og længere end rhinoforerne.

Rhinoforer Rhinoforerne er glatte, jævnt koniske og ender stump. Ved basis af hver rhinofor findes ofte en lille punktmarkering, som dog kan være svær at se.

Farvetegning Kroppens grundfarve er oftest grålig til brunlig, med mørkere cerata, men arten er meget variabel. Der forekommer både meget lyse og meget mørke individer samt former med beige, brunlige eller rødbrune nuancer. Over grundfarven er kroppen ofte tæt besat med fine pigmentpletter, som typisk er hvide, gule eller brune. Der ses ofte talrige hvide pigmentpletter på ceratas ydersider samt på mundtentakler og rhinoforer.

Habitat og levevis

Bundtype og levested Arten lever på blandet havbund, herunder sand-, mudder- og stenblandet bund, samt på menneskeskabte strukturer som moler, pæle og flydebroer. Aeolidia papillosa ses hyppigt i områder med rig forekomst af søanemoner, som udgør dens primære fødegrundlag.

Dybde Aeolidia papillosa findes fra lavvandszonen og ned til ca. 20–30 meters dybde i danske farvande.

Camouflage og feltobservation Den er ofte godt camoufleret i sit miljø og kan derfor være vanskelig at få øje på.

Føde

Fødespecialisering Aeolidia papillosa er en rovdyrisk aeolid nøgensnegl, der lever af koraldyr.

Byttedyr I danske farvande fouragerer arten især på søanemoner, herunder Metridium senile (almindelig søanemone) samt arter inden for slægten Actiniaria, herunder blandt andet Sagartiogeton laceratus.

Fouragering Arten opsøger aktivt sine byttedyr og kan ofte ses direkte på eller i umiddelbar nærhed af de søanemoner, den lever af.

Reproduktion

Æg og ægstreng Ægsamlingen er karakteristisk og består af en hvid, tynd ægstreng, der er uregelmæssigt snoet til et tykt, afrundet bånd. Ægstrengen lægges som regel i en flad spiral, indefra og ud, og kan danne op til tre omdrejninger. Æglægning forekommer over store dele af året, men ses hyppigst i perioder med høj fødetilgængelighed.

Forsvar

Forsvarsstrategi Som andre aeolide nøgensnegle har Aeolidia papillosa evnen til at optage nældeceller fra sine byttedyr og oplagre dem funktionelle i cerata. Disse nældeceller anvendes aktivt i forsvaret mod rovdyr.

Camouflage Kombinationen af kemisk forsvar og effektiv camouflage gør arten relativt godt beskyttet i sit naturlige miljø.

Udbredelse Europa

Overordnet udbredelse Aeolidia papillosa er udbredt langs store dele af Europas kyster.

Geografiske kerneområder Den forekommer langs den europæiske atlanterhavskyst fra den Iberiske Halvø og nordpå langs Frankrig, De Britiske Øer og Norge, videre mod nordøst til Barentshavet.

Randforekomster Arten er ligeledes kendt fra tilgrænsende dele af det nordlige Atlanterhav.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark I Danmark er Aeolidia papillosa vidt udbredt og blandt de hyppigst observerede aeolide nøgensnegle.

Dokumenterede fund Observationer er koncentreret i Lillebælt, hvor langt størstedelen af fundene er gjort, men arten er også registreret i Kattegat, Storebælt, Øresund, Limfjorden, Skagerrak og i mindre grad Østersøen.

Sæson og temperatur Artsobservationer forekommer hele året, men flest fund er gjort i de kolde måneder fra sen efterår til tidligt forår. Observationerne falder ofte sammen med vandtemperaturer fra ca. 3 til 10 °C, mens antallet af observationer typisk er lavest i sommermånederne, hvor vandtemperaturen er højest.

Observationer og statistik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer, herunder sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordeling af observationer på dykkerspots og farvande.
Hver graf kan trykkes på for at åbnes i fuld størrelse, så detaljer og akser kan aflæses mere præcist – særligt velegnet ved brug på mobil.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn Slægtsnavnet Aeolidia er afledt af Aeolis, som i græsk mytologi var datter af vindguden Aiolos.

Artsnavn Artsnavnet papillosa stammer fra latin og betyder ”rigt vortet” eller ”med vorter”, en henvisning til de talrige cerata på ryggen.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn Aeolidia papillosa Linnaeus, 1761

Originalnavn Limax papillosus Linnaeus, 1761

Synonymer

• Aeolidiella papillosa (Linnaeus, 1761)
• Eolis papillosa (Linnaeus, 1761)
• Doris bodoensis Gunnerus, 1770
• Doris vermigera W. Turton, 1807
• Eolis obtusalis Alder & Hancock, 1842
• Eolis rosea Alder & Hancock, 1842
• Aeolis lesliana MacGillivray, 1843
• Aeolis murrayana MacGillivray, 1843
• Eolis farinacea W. Stimpson, 1853
• Eolis plumata Dalyell, 1853
• Aeolidia papillosa var. pacifica Bergh, 1879

Taksonomi

Orden Nudibranchia

Underorden Aeolidina

Superfamilie Aeolidioidea

Familie Aeolidiidae

Slægt Aeolidia

Art Aeolidia papillosa

---