Coryphella monicae
[ Ko-ry-fella mo-ni-ka-e ]
Korshunova, Martynov, Bakken, Evertsen, Fletcher, Mudianta, Saito, Lundin, Schrödl & Picton, 2017
Længde:
Optil 40 mm Kropsform: Kroppen er lang og bred, lidt bredere end hos andre arter i Coryphellidae familien Fod og haleparti: Halepartiet er kort og spidst og strækker sig kort forbi den sidste cerata. De forreste hjørner af foden strækker sig ud i to lange og spidse fodhjørner. Farve: Kroppens grundfarve er hvidlig til lys beige semitransparent, og de indvendige organer er synlige gennem kroppen. Midt på ryggen, i det langsgående nøgne område mellem cerata, ses et langsgående kraftigt hvidt pigmentbånd, som er tydeligt bredere end på lignende arter. Tykkelsen på båndet kan varierer, men det er ofte bredest lige bag hovedet. Der ses også et tilsvarende hvidt pigmentbånd på hver side af kroppen og forholdsvis brede, hvide bånd på oversiden af mundtentaklerne Mundtentakler og Rhinoforer: Mundtentaklerne er lange, koniske og kraftige, omtrent 1,5 gange længere en rhinoforerne, og der ses hvid pigment på oversiden, ofte som et bredt hvidt langsgående pigmentbånd Rhinoforerne er lange, koniske, lettere rynkede og har hvid pigment yderst Cerata: Cerata er lange, slanke, men kan også være lettere oppustet, og der ses små spredte prikker eller pigmentpletter på hele overfladen. Cnidosækken, som er aflang og hvidlig, er synlig i spidsen. Der er ikke hvid pigment i den yderste spids, men der kan være få spredte pigmentprikker eller en uregelmæssig ring. Cerata sidder i lige rækker på dårligt udviklede ryglister, som er synlige under cerata, i en sammenhængende række langs med ryggen. Tarmkanalerne fylder næsten hele cerata og er orangebrune til rødbrune. Forsvar: Kamuflage og nældeceller fra byttedyr Habitat: Blandet bund. Dybde 10 til 30 m. Føde: Fødetype: Hydrozoa - Hydroider Fouragerer på forskellige hydroider som Tubularia indivisa - Stor rørpolyp og arter i slægten Eudendrium Æg: Æggesamlingen er lagt som en tynd streng. Lignende arter: Skelnes fra Coryphella lineata og Coryphella chriskaugei ved at disse har tynde hvide linjer på kroppen, mundtentakler og cerata, og at cerata er arrangeret i grupper. |
Coryphella monicae fotograferet ved Amigo (Vrag)
|
Orden |
Underorden |
Superfamilie |
Familie |
Slægt |
Art |
Nudibranchia |
Cladobranchia |
Fionoidea |
Coryphellidae |
Coryphella |
Coryphella monicae |