Østersøen (4)

Østersøen – geografisk og oceanografisk beskrivelse (dansk område)

Den danske del af Østersøen omfatter farvandet syd for Langelandsbæltet og Storebælt samt området øst for Møn og Falster. Det danske Østersøområde udgør overgangen mellem de saltere indre danske farvande og den brakke hoveddel af Østersøen. Området er kendetegnet ved lavere salinitet, mindre vanddybder og relativt stabile, men svagt lagdelte vandsøjler sammenlignet med Kattegat og Storebælt.
Kystlinjen består af øhavsområder, klinter, sandkyster og lave morænelandskaber. Østersøens danske sektor omfatter bl.a. farvandene omkring Gedser, Falster, Møn, Bornholm og dele af Smålandsfarvandet.

VanddybderDybderne varierer betydeligt mellem øhavsområder og de åbne havbassiner:

Omkring Falster og Gedser: 10–20 m
Farvandet øst for Møn: 20–40 m
Området vest og syd for Bornholm: 40–50 m
Bornholmsdybet (uden for territorialgrænsen men tæt på): op til 105 m

De danske områder ligger primært i den vestlige, lavere del af Østersøen.

SalinitetØstersøen er et brakt hav, hvor saliniteten falder gradvist mod øst. I den danske del er saltindholdet højere end i den centrale Østersø, men betydeligt lavere end i Storebælt og Kattegat.
Gennemsnitlige salinitetsværdier i dansk Østersø:

Vestlige Østersø (Møn–Falster): ca. 10–12 ‰
Omkring Bornholm: ca. 7–9 ‰
I overgangsområdet mod Smålandsfarvandet: ca. 12–14 ‰

Saltholdigheden påvirkes af ferskvandstilførsel fra Østersøens opland samt begrænset indstrømning af tungt saltvand fra dansk side.

Geografisk afgrænsning (dansk område)

Nordlig grænse: Lægger sig langs overgangen til Storebælt og Smålandsfarvandet
Vestlig grænse: Lolland, Falster og Møn
Østlig grænse: Territoriallinjen vest og nordvest for Bornholm
Sydlig grænse: Dansk søterritorium ud for Gedser og Bornholm

Tilbage

Brug af kortet:

Kortet viser hvilke arter der er registreret på de specifikke dykkersteder.
Brug navigations knapperne øverst i venstre hjørne
eller hvis kortet ønskes vist større, klik på linket under kortet