Okenia aspersa
(Alder & Hancock, 1845)
[ o-keni-a as-per-sa ]
Karakteristiske kendetegn
- Længde op til ca. 22 mm
- Aflang oval krop med bred fod og konisk hale
- Hvid til hvidgul, semitransparent grundfarve med gule, gulorange og brune pigmentpletter
- Stærkt reduceret kappe uden beskyttelseslommer
- To par meget lange, fingerformede udvækster foran rhinoforerne
- Fire til seks par korte kappetuberkler langs kappekanten
- Rhinoforer med op til ca. 40 lameller
- Cirkelformet gællebusk med op til 12 fjerformede gæller
Lignende arter
Okenia aspersa kan forveksles med Okenia elegans, som har mere udtalte røde, gule og orange pigmenteringer, samt Okenia leachii, der overvejende er hvid og mangler den markante spættede pigmentering. Ingen af disse arter er påvist i danske farvande.
.
.
Beskrivelse
StørrelseOkenia aspersa er en relativt lille dorid nøgensnegl, der kan blive op til ca. 22 mm lang.
KropsformKroppen er aflang oval og forholdsvis bred med en tydeligt udviklet, bred fod.
Fodens forkant er jævnt afrundet, mens halepartiet er konisk tilspidset.
Hovedet er bredt afrundet fortil og mangler mundtentakler.
Farvetegning og pigmenteringKroppens grundfarve er hvid til hvidgul og delvist semitransparent.
Over hele kroppen, herunder ryg, kappetuberkler, rhinoforer og gællebusk, findes spredte pigmentpletter i gule, gulorange og brune nuancer, hvilket giver arten et karakteristisk spættet helhedsindtryk.
I huden kan der forekomme spredte, små kalknåle.
Kappe og kappetuberklerKappen er stærkt reduceret og dækker omtrent to tredjedele af kroppen, men ikke siderne af foden eller halepartiet.
Kappekanten fremstår som en tydelig, kort liste foran hovedet og fortsætter langs kroppens sider.
Langs kappekanten mellem rhinoforerne og gællebusken sidder typisk fire til seks par korte, fingerformede kappetuberkler.
Foran rhinoforerne på hovedet findes to par lange, slanke og fingerformede udvækster, som er tre til fire gange længere end de øvrige.
RhinoforerRhinoforerne er cylindriske til svagt kølleformede, omtrent lige så lange som de længste udvækster foran på hovedet.
De har op til ca. 40 fine lameller, der starter ved basis.
Rhinoforerne kan trækkes sammen, men der findes ingen egentlige rhinoforskeder, som de kan trækkes ind i.
GællebuskBagtil på ryggen findes en cirkelformet gællebusk, bestående af op til 12 enkle, fjerformede gæller.
Gællebusken omgiver anus.
Gællerne kan trækkes sammen, men der er ingen beskyttelseslommer i kappen, hvori de kan skjules.
Habitat og levevis
Bundtype og levestedArten lever på blød bund bestående af lerblandet sand og skalgrus.
Den er tæt knyttet til sine byttedyr og opholder sig ofte direkte på eller i umiddelbar nærhed af disse.
DybdeOkenia aspersa er rapporteret fra dybder fra ca. 8 til 60 m, men forekommer hyppigst på lavere dybder inden for dette interval.
Levevis og adfærdArten forekommer typisk i tilknytning til sine byttedyr og ses ofte på eller umiddelbart ved disse på blødbundslokaliteter.
Føde
FødespecialiseringOkenia aspersa er en specialiseret rovdyrart, der lever af søpung (Ascidiacea).
ByttedyrDen fouragerer primært på den nedgravede søpung Molgula occulta (Skaldækket Søpung), men kan muligvis også æde andre søpunge i slægten Ascidiella.
Reproduktion
Æg og ægstrengÆgstrengen er hvid og aflang og lægges i en karakteristisk spiral. Spiralens ene ende er fastgjort til underlaget.
ReproduktionsbiologiDer foreligger begrænsede oplysninger om artens reproduktive sæson i danske og nærliggende farvande.
Forsvar
ForsvarsstrategiArtens primære forsvarsstrategi er camouflage.
CamouflageDen spættede farvetegning og den semitransparente krop gør den vanskelig at opdage på blød bund og i tilknytning til søpunge.
Udbredelse i Europa
Overordnet udbredelseOkenia aspersa er udbredt langs store dele af den nordøstlige Atlanterhavskyst.
Geografiske kerneområderDen er kendt fra den norske kyst nordpå til Barentshavet, videre sydpå langs de Britiske Øer og den øvrige europæiske atlanterhavskyst til Portugal.
Arten er generelt sjældent fundet og forekommer ofte spredt.
Derudover er den rapporteret fra den vestlige side af Atlanten, herunder det nordøstlige USA.
Udbredelse i farvandene omkring Danmark
Status i DanmarkDer foreligger kun få og spredte fund af Okenia aspersa i danske farvande.
Dokumenterede fundArten er kendt fra ældre skandinavisk faglitteratur, herunder fund fra Kattegat og Skagerrak, men der foreligger ingen eller meget få registreringer i de nuværende databaser.
FeltobservationObservationerne stammer primært fra dybere blødbundsområder, og der er ikke tilstrækkelige data til at fastlægge sikre sæsonmønstre eller temperaturintervaller for forekomst i Danmark.
Observationer og statistik
Statistisk overblikGraferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Etymologi
SlægtsnavnSlægtsnavnet Okenia er dannet til ære for den tyske naturforsker Lorenz Oken.
Navngivningen følger en almindelig zoologisk tradition, hvor slægter opkaldes efter forskere, der har haft betydning for naturhistorien eller zoologien.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe små doride nøgensnegle med karakteristiske papiller og rygtorne.
Inden for marin taksonomi anvendes Okenia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Goniodorididae.
Artsnavn
Artsnavnet aspersa stammer fra latin aspersus, som betyder “overstrøet”, “plettet” eller “spredt”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med et pletvist eller uregelmæssigt fordelt farvemønster.
I tilfældet Okenia aspersa refererer navnet til artens spredte pletter eller ujævne farvetegning på kroppen.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Synonymer og originalnavn
Okenia aspersa (Alder & Hancock, 1845)
Synonymer- Doris quadricornis (Montagu, 1813)
- Idalia caudata (Ørsted, 1844)
- Idalia modesta (A. E. Verrill, 1875)
- Idaliella modesta (A. E. Verrill, 1875)
- Idalla caudata (Ørsted, 1844)
- Okenia leachii var. quadricornis (Montagu, 1813)
- Okenia modesta (A. E. Verrill, 1875)
- Okenia quadricornis (Montagu, 1813)
Idalia aspersa (Alder & Hancock, 1845)