Ancula gibbosa

(Risso, 1818)

[An-kula gib-bosa]

Karakteristiske kendetegn

  • Op til ca. 33 mm lang, oftest mindre
  • Slank krop med tydelig pukkel på ryggen
  • Hvidlig til gennemsigtig grundfarve med gul eller orange pigmentering
  • To fingerformede udvækster ved basis af hver rhinofor
  • 7–12 lameller på rhinoforerne
  • Lille gællebusk med tre fjerformede gæller
  • 10–14 kølleformede tuberkler omkring gællebusken

Lignende arter

Ancula gibbosa kan forveksles med flere hvidlige arter med gul pigmentering, især Polycera quadrilineata og Polycera faeroensis.

Disse arter har dog en anderledes udformning af udvæksterne ved hovedet og omkring gællebusken.

De karakteristiske fingerformede udvækster ved basis af hver rhinofor samt de kølleformede tuberkler omkring gællebusken gør Ancula gibbosa relativt let at adskille ved nærmere eftersyn.

Ancula gibbosa på hård bund med gennemsigtig krop, gule udvækster, kølleformede tuberkler og tydelig pukkel ved gællebusken.
Ancula gibbosa med slank, gennemsigtig krop og tydelig forhøjning på ryggen, hvor den lille gællebusk er placeret. De kølleformede tuberkler omkring gællerne samt de to fingerformede udvækster ved basis af rhinoforerne er synlige, og den gule pigmentering fremstår koncentreret på udvækster og haleparti i relation til det hårde bundsubstrat.
Ancula gibbosa studiebillede med lamellerede rhinoforer, fingerformede udvækster, lille gællebusk og gule tuberkler.
Ancula gibbosa vist som studiebillede (Black Box), hvor kropsbygning og proportioner fremstår tydeligt. De lamellerede rhinoforer med to fingerformede udvækster ved basis, den lille gællebusk samt de kølleformede tuberkler omkring gællerne ses klart, sammen med den gule pigmentering på spidserne.

Beskrivelse

Størrelse

Ancula gibbosa kan blive op til ca. 33 mm lang, men er som oftest betydeligt mindre.

Kropsform

Kroppen er langstrakt med en tydelig forhøjning eller “pukkel” på ryggen, hvor gællebusken er placeret.

Kappen er stærkt reduceret og uden tydelig kappekant.

I huden findes små kalknåle.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven er hvidlig til gennemsigtig hvid, ofte med lysegul til orange pigmentering.

Pigmenteringen ses typisk på spidserne af rhinoforer, gæller, kølleformede tuberkler og på halepartiet, hvor der ofte løber en gul eller orange længdestribe.

Hos enkelte individer kan den gule eller orange farve være reduceret eller helt fraværende, så dyret fremstår næsten helt hvidt.

De indre organer kan ofte anes gennem kropsvæggen.

Rhinoforer

Rhinoforerne er relativt store, gennemsigtige og ender afrundet.

De er tydeligt lamellerede med typisk 7–12 kraftige lameller.

Ved basis af hver rhinofor sidder to fingerformede udvækster, som er karakteristiske for arten.

Hoved og mundtentakler

Mundtentaklerne er korte, butte og fingerformede og peger ud til siderne.

Gællebusk og tuberkler

Midt på ryggen sidder en lille gællebusk bestående af tre fjerformede gæller.

Gællerne kan trækkes kraftigt sammen, men der findes ingen egentlig beskyttende lomme i kappen.

Rundt om gællebusken sidder oftest 10–14 kølleformede tuberkler, som peger opad.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård bund og forekommer typisk på sten, muslingeskaller og andre faste substrater, hvor dens byttedyr lever.

Dybde

Den findes fra lavvandede områder og ned til ca. 30 meters dybde, men ses oftest i den dybere del af dette interval.

Levevis og adfærd

Ancula gibbosa lever tæt knyttet til kolonidannende søpunge, som den aktivt fouragerer på.

Føde

Fødespecialisering

Ancula gibbosa er specialist og lever udelukkende af søpunge (Ascidiacea).

Byttedyr

Kendte byttedyr omfatter blandt andet Botrylloides leachi (lille lædersøpung), Botryllus schlosseri (stor lædersøpung) og Diplosoma listerianum. Arten fouragerer direkte på kolonierne, hvor den æder det bløde væv.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Ægstrengen lægges som et relativt bredt, hvidt bånd, der typisk danner en spiral eller et let bølget forløb på underlaget. Ægstrengen placeres ofte i umiddelbar nærhed af føden.

Reproduktionsbiologi

Æglægning er rapporteret over en stor del af året, men hyppigst i forårs- og sommerperioden.

Forsvar

Kemisk forsvar

Arten er ikke kendt for at have et kemisk forsvar som mange andre nøgensnegle.

Camouflage

Den lyse kropsfarve og de gule eller orange spidser på udvæksterne menes i stedet at fungere som en form for visuel signalering eller camouflage i miljøer med lyse søpunge.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Ancula gibbosa er vidt udbredt i Nordatlanten og forekommer langs store dele af Europas atlanterhavskyster.

Geografiske kerneområder

Arten kendes fra Nordnorge og Barentshavet sydpå langs den norske kyst, De Britiske Øer og videre langs den europæiske Atlanterhavskyst til Middelhavet, herunder den vestlige del. Arten er desuden kendt fra Island og Færøerne.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I danske farvande er Ancula gibbosa registreret primært i Lillebælt, og arten må fortsat betragtes som relativt sjælden i Danmark.

Dokumenterede fund

Hovedparten af observationerne stammer fra Lillebælt, og derudover findes der enkelte registreringer fra Kattegat og Østersøen.

Feltobservation

Observationerne er gjort over flere måneder af året, med flest fund i forårs- og sommermånederne.

De tilknyttede vandtemperaturer spænder fra kolde vintertemperaturer omkring 3–5 °C til sommertemperaturer på omkring 10–15 °C.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer
Vandtemperatur og antal observationer
Antal observationer pr. dykkerspot
Antal observationer pr. dykkerspot
Antal observationer pr. farvand
Antal observationer pr. farvand

Etymologi

Slægtsnavn

Navnets præcise etymologiske oprindelse er ikke entydigt dokumenteret i den oprindelige taksonomiske litteratur.

Det er blevet foreslået, at navnet kan være afledt af det græske ankýlos (ἀγκύλος), som betyder “bøjet” eller “krum”.

En sådan sproglig afledning kan tolkes som en mulig henvisning til artens kropsform eller uregelmæssige konturer, men denne forklaring kan ikke bekræftes ud fra den oprindelige beskrivelse og bør derfor opfattes som en mulig, men usikker etymologisk tolkning.

Inden for marin taksonomi anvendes Ancula som slægtsnavn for en lille gruppe doride nøgensnegle i familien Goniodorididae, kendetegnet ved deres slanke kropsform og karakteristiske laterale processer.

 

Artsnavn

Artsnavnet gibbosa stammer fra latin gibbosus, som betyder “puklet”, “hvælvet” eller “med forhøjninger”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der har tydelige forhøjninger, knopper eller uregelmæssig kropskontur.

I tilfældet Ancula gibbosa refererer navnet til artens karakteristiske kropsform med markante forhøjninger og udvækster, særligt i hoved- og rygregionen.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Ancula gibbosa (Risso, 1818)

Synonymer
  • Ancula cristata (Alder, 1841)
  • Ancula sulphurea (W. Stimpson, 1853)
  • Ancula pacifica
  • Polycera cristata (Alder, 1841)
Originalnavn

Tritonia gibbosa (Risso, 1818)

Taksonomi

Orden
Nudibranchia
Underorden
Doridina
Superfamilie
Onchidoridoidea
Familie
Goniodorididae
Slægt
Ancula
Art
Ancula gibbosa
Ancula gibbosa
Nudibranchia
Doridina
Onchidoridoidea
Goniodorididae
Ancula