Facelina auriculata

(O. F. Müller, 1776)

[ fa-se-li-na au-ri-ku-la-ta ]

Karakteristiske kendetegn

  • Slank, langstrakt kropsform med langt haleparti uden cerata
  • 5–7 tydelige grupper af cerata på hver side af kroppen
  • Cerata med rød til orange tarmkirtel synlig gennem huden
  • Hvid pigmentering som ring eller bånd nær spidsen af cerata
  • Lange mundtentakler, tydeligt længere end rhinoforerne
  • Lamellerede rhinoforer med op til ca. 20 lameller
  • Punktøje (Ocellus) ved basis af hver rhinofor

Lignende arter

Facelina auriculata kan forveksles med Facelina bostoniensis og Facelina dubia.

Facelina bostoniensis har dog en bredere kropsform, kortere haleparti og cerata, der mangler de tydelige hvide langsgående pigmentlinjer.

Facelina dubia adskiller sig blandt andet ved en anderledes gruppering og farvetegning af cerata.

Facelina auriculata med rødviolette cerata i grupper, hvide længdestriber, lyse spidser og lange mundtentakler.
Facelina auriculata med slank, langstrakt krop og langt haleparti samt tætte cerata i tydelige grupper. Cerata har rødviolet tarmkanal med hvide længdestriber og lyse spidser, hvor cnidosække anes. Lamellerede rhinoforer og lange mundtentakler ses ved forenden.
Facelina auriculata på sort baggrund med orange cerata i grupper, hvide spidser og meget lange mundtentakler.
Facelina auriculata studiebillede (Black Box) med slank, langstrakt krop og langt haleparti samt tætte cerata i tydelige grupper. Cerata er orange med synlig tarmkanal, hvide spidser og svagt gennemsigtig hud, hvor cnidosække anes. 

Beskrivelse

Størrelse

Facelina auriculata kan blive op til ca. 38 mm lang, men oftest ses individer på 20–25 mm.

Kropsform

Kroppen er lang og smal med en smal fod og et langt, smalt haleparti, der rager tydeligt ud bag de bagerste cerata.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven er hvidlig til semitransparent med et blåligt, let iriserende skær, mest udtalt på hoved, ryg og cerata.

Hovedet kan have et rosa skær, og hos nogle individer ses uregelmæssig hvid pigmentering mellem baserne af rhinoforerne, ofte som en linje langs hovedets midtlinje.

Hoved og mundtentakler

Mundtentaklerne er lange, bevægelige og tydeligt længere end rhinoforerne.

Rhinoforer

Rhinoforerne er lange og lamellerede, med op til omkring 20 lameller, der tiltager i tydelighed mod spidsen.

Ved basis af hver rhinofor ses et karakteristisk punktøje (Ocellus).

Cerata og cnidosække

Cerata er kølleformede til let tilspidsede og sidder i 5–7 tydelige grupper langs kroppens sider, med et klart mellemrum mellem første og anden gruppe.

Cerata er ofte transparente, så den kraftige tarmkirtel ses tydeligt gennem dem; denne er typisk rød, rødbrun eller orange.

Hvid pigmentering kan danne et bånd lige under spidsen af hver cerata, enten som en ring eller som spredte pletter.

Den yderste spids af cerata mangler pigment, og cnidosækken er synlig.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Facelina auriculata lever på hård bund, herunder sten, skaller og kunstige strukturer, ofte i områder med god vandudskiftning.

Dybde

Arten findes typisk fra ca. 2 til 40 meters dybde, men ses oftest i den lave ende af dette interval.

Levevis og adfærd

Facelina auriculata er en aktiv prædatorisk aeolid nøgensnegl, som opholder sig direkte på eller i nærheden af sine byttedyr, primært kolonidannende hydroider.

Arten kan i nogle områder træffes året rundt, men forekommer ofte mest synligt i forårs- og sommerperioden.

Føde

Fødevalg

Facelina auriculata lever af hydroider (Hydrozoa) og fouragerer blandt andet på kolonidannende hydroider.

Byttedyr

Arten er blandt andet registreret på Tubularia indivisa (Stor Rørpolyp), Obelia geniculata (Knæet Klokkepolyp) samt andre kolonidannende hydroider, herunder arter af Clava.

Der er også rapporter om, at arten lejlighedsvis kan spise andre nøgensnegle.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Ægstrenge lægges som en tynd, bølget streng, der er snoet i en flad spiral med mange slyngninger.

Ægstrengen kan indeholde flere hundrede æg og afsættes direkte på underlaget, ofte i nærheden af fødeorganismerne.

Reproduktionsbiologi

Reproduktion er primært observeret i forårs- og sommerperioden, men kan variere geografisk.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Facelina auriculata benytter både camouflage og kemisk forsvar.

Nældeceller (Kleptocnidae)

Nældeceller fra byttedyr lagres i cnidosække i cerata og kan anvendes aktivt til forsvar mod rovdyr.

Den tydelige farvetegning kan samtidig fungere som advarselsfarve.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Facelina auriculata er vidt udbredt i det nordøstlige Atlanterhav og forekommer fra Middelhavet og langs den europæiske Atlanterhavskyst nordpå til De Britiske Øer og Nordsøområdet.

Geografiske kerneområder

Arten forekommer videre langs den norske kyst til det nordlige Norge. Den er kendt fra Skandinavien og findes også i tilstødende farvande.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

Ifølge registreringer på Nudibranchia.dk forekommer Facelina auriculata primært i Skagerrak, hvor langt størstedelen af observationerne er gjort.

Færre observationer er registreret i Nordsøen og Kattegat.

Dokumenterede fund

Arten er observeret fra forår til sensommer, især fra april til september.

Feltobservation

De tilknyttede vandtemperaturer spænder typisk fra ca. 6–8 °C i foråret til omkring 16–18 °C i sommermånederne, med flest observationer i perioder med stigende temperaturer.

Forekomsten i danske farvande vurderes som uregelmæssig, men arten kan lokalt være forholdsvis hyppig, hvor fødegrundlaget er til stede.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer
Vandtemperatur og antal observationer
Antal observationer pr. dykkerspot
Antal observationer pr. dykkerspot
Antal observationer pr. farvand
Antal observationer pr. farvand

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Facelina stammer fra latin og henviser til et linieret eller stribet udseende.

I zoologisk navngivning anvendes sådanne betegnelser ofte billedligt og henviser her til slægtens karakteristiske farvetegning og overordnede fremtoning.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe aeolide nøgensnegle, der adskiller sig fra beslægtede slægter ved deres udseende og morfologiske detaljer.

Inden for marin taksonomi anvendes Facelina konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Facelinidae.

 

Artsnavn

Artsnavnet auriculata kommer af latin auricula, som betyder “lille øre”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om former med ørelignende strukturer.

I tilfældet Facelina auriculata refererer navnet til de karakteristiske, lamellerede rhinoforer.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Facelina auriculata (O. F. Müller, 1776)

Synonymer
  • Doris auriculata O. F. Müller, 1776
  • Doris longicornis Montagu, 1808
  • Eolidia coronata Forbes & Goodsir, 1839
  • Eolidia plumosa J. Fleming, 1828
  • Facelina coronata (Forbes & Goodsir, 1839)
  • Facelina plumosa (J. Fleming, 1828)
  • Hervia modesta Bergh, 1871
Originalnavn

Doris auriculata O. F. Müller, 1776

Taksonomi

Orden
Nudibranchia
Underorden
Aeolidina
Superfamilie
Aeolidioidea
Familie
Facelinidae
Slægt
Facelina
Art
Facelina auriculata
Facelina auriculata
Nudibranchia
Aeolidina
Aeolidioidea
Facelinidae
Facelina