Carronella pellucida
(Alder & Hancock, 1843)
[ka-ro-nel-la pel-lu-si-da]
Karakteristiske kendetegn
- Op til ca. 40 mm lang, oftest 25–30 mm
- Næsten gennemsigtig, hvidlig krop med synlige indre organer
- Lange, spidse fodhjørner og et spidst haleparti med evt. længdegående hvid linje
- Meget lange, glatte rhinoforer uden ringe
- Cerata i buskformede grupper, som fortsætter frem foran hovedet
- Hvide spidser på cerata med synlig cnidosæk
- Rød til orangerød tarmkanal i cerata
Lignende arter
Carronella pellucida kan forveksles med flere aeolide nøgensnegle, især inden for tidligere anvendte slægter som Coryphella og Fjordia.
Arten adskiller sig dog ved, at cerata fortsætter frem foran hovedet, forbi rhinoforerne, samt ved den tydeligt hvide spids på cerata.
Små individer kan minde om arter i slægten Fiocuthona, men kombinationen af kropsform, cerata-arrangement og pigmentering er diagnostisk.
Beskrivelse
StørrelseCarronella pellucida er en mellemstor aeolid nøgensnegl med en maksimal længde på op til ca. 40 mm, men oftest ses individer på 25–30 mm.
KropsformKroppen er langstrakt, men relativt bred sammenlignet med mange andre aeolide nøgensnegle.
Foden er forholdsvis bred og strækker sig frem i to lange, smalle og spidse fodhjørner.
Halepartiet er langt, slankt og ender i en tydeligt spids afslutning; hos mange individer ses en karakteristisk, længdegående hvid pigmentlinje langs halepartiet.
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven er hvidlig og næsten gennemsigtig, hvilket gør, at de indre organer ofte kan anes gennem kropsvæggen.
Tarmkirtlen i cerata er rød til orangerød og giver dyret et karakteristisk farvespil gennem den gennemsigtige kropsvæg.
Hoved og mundtentaklerMundtentaklerne er lange og slanke.
Hvid pigmentering starter omtrent halvvejs ude på tentaklerne og bliver gradvist mere markant mod spidsen, som ofte er helt hvid.
RhinoforerRhinoforerne er meget lange, glatte og tydeligt længere end mundtentaklerne.
De er uden ringe og har samme pigmentering som mundtentaklerne.
Rhinoforskeder mangler.
Cerata og cnidosækkeCerata er lange, slanke og overvejende ens i længde.
De sidder i buskformede grupper på lave forhøjninger langs kroppens sider.
Der kan være op til seks grupper af cerata; i de forreste grupper sidder der typisk omkring syv cerata på hver side, mens de bagerste grupper ofte kun har én til to cerata.
I de forreste grupper kan cerata være arrangeret i tværgående rækker.
Cerata fortsætter frem foran hovedet, forbi rhinoforerne, hvilket er et vigtigt kendetegn.
Spidsen af cerata er tydeligt hvidpigmenteret, og pigmentet dækker næsten hele den yderste del, hvor cnidosækken sidder.
Habitat og levevis
Bundtype og levestedArten lever på hård bund, herunder sten, muslingeskaller og faste strukturer på havbunden.
DybdeDen forekommer typisk fra lavere vanddybder ned til omkring 30–35 m, men findes oftest mellem 20 og 30 m.
Levevis og adfærdCarronella pellucida lever tæt knyttet til sine byttedyr og ses ofte direkte på eller i umiddelbar nærhed af kolonier af hydroider.
Føde
FødespecialiseringCarronella pellucida er en udpræget rovdyr og lever af hydroider.
ByttedyrIfølge tilgængelige data og fødematrix fouragerer arten især på Tubularia indivisa (Stor Rørpolyp), men den kan også æde hydroider i slægterne Eudendrium, Hydrallmania, Kirchenpaueria og Sarsia.
Reproduktion
Æg og ægstrengÆgstrengen lægges direkte på værtsdyret eller i umiddelbar nærhed heraf.
Den består af en tynd, hvidlig streng, som er let bølget og ofte spiralformet.
Æggene er små og ligger tæt i ægstrengen.
ReproduktionsbiologiYderligere detaljer om larveudvikling og klækningstid varierer afhængigt af temperatur og lokale forhold og er ikke detaljeret dokumenteret for danske populationer.
Forsvar
Nældeceller (Kleptocnidae)Som andre aeolide nøgensnegle optager Carronella pellucida nældeceller fra sine hydroide byttedyr. Disse lagres i cnidosækken i spidsen af cerata og anvendes som kemisk og mekanisk forsvar mod rovdyr.
CamouflageDen gennemsigtige kropsfarve kan desuden give en vis camouflage mod underlaget.
Udbredelse i Europa
Overordnet udbredelseCarronella pellucida er vidt udbredt i det nordøstlige Atlanterhav.
Den er kendt fra Norges kyst fra Oslofjorden og nordpå til Nordkap, langs De Britiske Øer, i Skagerrak og den nordlige del af Nordsøen.
Arten er desuden rapporteret fra den vestlige side af Nordatlanten, herunder det nordøstlige USA.
Udbredelse i farvandene omkring Danmark
Status i DanmarkI Danmark er arten primært registreret fra Kattegat og Øresund, hvor hovedparten af observationerne stammer fra disse farvande.
Dokumenterede fundEnkelte fund forekommer også i Storebælt, Skagerrak og Nordsøen.
FeltobservationObservationerne viser, at arten kan træffes året rundt, men hyppigst i forårs- og sommermånederne.
De fleste danske observationer er gjort ved vandtemperaturer fra ca. 5 °C i foråret til omkring 14–16 °C i sensommeren og det tidlige efterår.
Observationer og statistik
Statistisk overblikGraferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Etymologi
SlægtsnavnNavnet Carronella er afledt af Loch Carron på Skotlands vestkyst, et område hvor arten tidligt blev observeret og beskrevet.
Endelsen -ella er en latinsk diminutivform, der ofte anvendes i zoologisk nomenklatur og kan indikere noget lille eller fint afgrænset.
Kombinationen af et geografisk navn og en latinsk endelse er almindelig i taksonomisk navngivning og bruges til at knytte en slægt til et bestemt lokalområde eller fundsted.
Inden for marin taksonomi anvendes Carronella som slægtsnavn for en lille gruppe aeolide nøgensnegle, der er karakteriseret ved deres slanke kropsform og gennemsigtige fremtoning.
Artsnavn
Artsnavnet pellucida stammer fra latin pellucidus, som betyder “gennemsigtig” eller “gennemskinnelig”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, hvor indre strukturer kan skimtes gennem kroppen, eller hvor vævene fremstår delvist transparente.
I tilfældet Carronella pellucida refererer navnet til artens karakteristiske gennemsigtige kropsvæv, som gør, at indre organer ofte er synlige.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Synonymer og originalnavn
Carronella pellucida (Alder & Hancock, 1843)
Synonymer- Flabellina pellucida (Alder & Hancock, 1843)
- Coryphella pellucida (Alder & Hancock, 1843)
- Coryphella rutila (A. E. Verrill, 1879)
Eolis pellucida (Alder & Hancock, 1843)