Nudibranchus exiguus

(Alder & Hancock, 1848)

[nu-di-bran-kus ek-si-gu-us]

Karakteristiske kendetegn

  • Meget lille størrelse, oftest under 10 mm.
  • Slank, langstrakt krop med semitransparent grundfarve.
  • Uregelmæssige brune til grønbrune pigmentpletter på ryg og sider.
  • Glatte, aflange rhinoforer, der ofte har et svagt, ringformet bånd lige under spidsen.
  • Få, uregelmæssigt fordelte cerata i 6–7 grupper på hver side.
  • Delvist brakvandslevende.

Lignende arter

Nudibranchus exiguus kan forveksles med flere små aeolide nøgensnegle.

Capellinia fustifera adskiller sig ved mere regelmæssige cerata med karakteristiske indre forgreninger i tarmkanalen.

Tenellia adspersa har en mere fladtrykt mundflap og mangler de tydelige fingerformede cerata.

Eubranchulus rupium og Tergipes tergipes kendes blandt andet på deres mere markante længdestriber eller zigzagtegninger på ryggen.

Nudibranchus exiguus med slank lys krop, spredte brune pletter, glatte rhinoforer og få fingerformede cerata med brunlig tarmkirtel.
Nudibranchus exiguus med slank, semitransparent hvidlig krop og få, finger- til kølleformede cerata placeret i adskilte grupper langs siderne. Uregelmæssige brune til grønbrune pigmentpletter dækker især ryg og forende, og de glatte, aflange rhinoforer fremstår svagt plettede. Cerata er semitransparente med brunlig tarmkirtel, ofte med et diskret subapikalt bånd og spidse cerataspidser.
Nudibranchus exiguus med lys, semitransparent krop, brune pletter, glatte rhinoforer, korte mundtentakler og få kølleformede cerata med subapikalt bånd.
Nudibranchus exiguus med semitransparent, hvidlig til svagt gullig krop og uregelmæssige brune pigmentpletter fordelt over ryg og forende. De glatte, aflange rhinoforer og de korte mundtentakler har samme lyse farvetone og fremstår let plettede. Cerata er relativt få, delvist kølleformede og semitransparente med brunlig tarmkirtel, et svagt subapikalt bånd og spidse cerataspidser.

Beskrivelse

Størrelse

Nudibranchus exiguus er en meget lille aeolid nøgensnegl.

Den maksimale kendte længde er op til 21mm, men de fleste individer er betydeligt mindre og oftest under 10 mm.

Kropsformen er slank og langstrakt.

Farvetegning og pigmentering

Kroppens grundfarve er semitransparent hvidlig til svagt gullig og dækkes af talrige uregelmæssige pigmentpletter, som varierer fra lysbrun til mørkebrun, undertiden med grønligt skær.

Pletterne findes især på ryggen, på hovedet samt mellem cerata´s basis, hvor de ofte fremstår mere koncentrerede.

Hos større individer kan pigmenteringen danne mere markante felter på den forreste del af ryggen, hvor hjerteregionen er synlig mellem anden og tredje ceratagrupe.

Rhinoforer

Rhinoforerne er glatte, aflange og semitransparente med spredte hvide, uigennemsigtige pletter.

Mod spidsen ses ofte et svagt brunligt eller grønbrunt ringformet bånd.

Cerata og cnidosække

Cerata er relativt få og sidder uregelmæssigt fordelt i grupper langs kroppens sider.

Der ses typisk 6–7 grupper på hver side, men ofte har kun de forreste to grupper mere end en cerata, mens de bageste grupper ofte kun består af ét enkelt.

Cerata er som regel finger- til kølleformede, varierer i tykkelse og er spidse i toppen; hos nogle individer kan de virke let opsvulmede.

De er semitransparente med grønligt eller brunligt pigment, der undertiden danner koncentriske ringe, herunder et mere uigennemsigtigt subapikalt bånd.

Tarmkirtlen i cerata er lys brunlig og tydeligst udvidet i den tykkeste del.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten er knyttet til forekomster af hydroider, som den lever direkte på.

Den findes på hård bund, herunder sten, muslingeskaller, pælerester og andre faste strukturer i kystnære områder.

Dybde

Den lever primært på lavt vand, typisk fra 0 til 20 meters dybde, oftest i den lave del af dette interval.

Levevis og adfærd

Arten er delvist brakvandslevende og kan forekomme ved saltholdigheder helt ned til ca. 5–7 ‰.

Dens lille størrelse samt farvetilpasning gør den ofte vanskelig at opdage, og den ses typisk i direkte tilknytning til værtshydroiderne.

Føde

Fødespecialisering

Nudibranchus exiguus er et specialiseret rovdyr og lever af nældecelledyr, primært hydroider.

Arten fouragerer direkte på polypperne og er ofte tæt knyttet til de hydroider, den lever af.

Byttedyr

Føden omfatter blandt andet Laomedea flexuosa, Bougainvillia muscus, Obelia geniculata, Halecium halecinum, Hydrallmania falcata, Abietinaria abietina og Halecium halecinum.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Ægstrengen lægges som en lille, halvcirkelformet eller let buet struktur fastnet på værthydrozoens stammer.

Ægstrengen er relativt kort og kan blive op til ca. 3,5 mm lang.

Æggene er hvide, meget små og tæt pakket i den gelatinøse masse.

Forsvar

Camouflage

Artens primære forsvar er effektiv camouflage, hvor kropsfarve og pigmentering matcher hydrozoernes udseende.

Nældeceller (Kleptocnidae)

Som aeolid nøgensnegl kan Nudibranchus exiguus desuden oplagre nældeceller fra føden i cnidosække i cerata, hvilket giver en sekundær kemisk beskyttelse mod prædation.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Arten er vidt udbredt i Nordatlanten. I Europa forekommer den fra det nordlige Atlanterhav langs Norges kyster mod Barentshavet og videre østpå til Hvidehavet.

Geografiske kerneområder

Mod syd findes den i Nordsøen, omkring De Britiske Øer, langs den øvrige vesteuropæiske atlanterhavskyst og i den vestlige del af Middelhavet. I Østersøområdet er den registreret nordpå til Ålands hav.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I Danmark er arten overvejende registreret i de indre farvande. Statistikken viser en klar dominans af observationer i Lillebælt, mens der desuden findes færre registreringer fra Kattegat, Øresund, Storebælt og i begrænset omfang den vestlige Østersø.

Feltobservation

Observationerne er primært gjort ved vandtemperaturer fra ca. 4 til 12 °C.

Flest registreringer forekommer i vinter- og efterårsmånederne, især fra november til februar, med enkelte fund i forårsperioden.

Dokumenterede fund

Forekomsten afspejler artens tolerance over for lavere temperaturer og reduceret saltholdighed.

Det bemærkes, at ældre observationer kan være behæftet med usikkerhed, idet arten tidligere er blevet forvekslet med nærtstående arter, som først senere er adskilt ved genetiske undersøgelser.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer
Vandtemperatur og antal observationer
Antal observationer pr. dykkerspot
Antal observationer pr. dykkerspot
Antal observationer pr. farvand
Antal observationer pr. farvand

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Nudibranchus stammer fra latin nudus, som betyder “nøgen”, og græsk branchia, som betyder “gæller”.

Navnet henviser til de fritliggende gælle- eller gællelignende strukturer, som er karakteristiske for nøgensnegle.

I zoologisk nomenklatur anvendes betegnelsen som et klassisk slægtsnavn for nøgensnegle med synlige respiratoriske strukturer.

Inden for marin taksonomi anvendes Nudibranchus konsekvent som slægtsnavn for disse former.

 

Artsnavn

Artsnavnet exiguus stammer fra latin og betyder “lille”, “ringe” eller “meget lille”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med en beskeden størrelse.

I tilfældet Nudibranchus exiguus refererer navnet til artens lille og spinkle kropsstørrelse.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Nudibranchus exiguus (Alder & Hancock, 1848)

Synonymer
  • Aeolis exigua (Alder & Hancock, 1848)
  • Eubranchus exiguus (Alder & Hancock, 1848)
  • Galvina exigua (Alder & Hancock, 1848)
Originalnavn

Eolis exigua Alder & Hancock, 1848

Taksonomi

Orden
Nudibranchia
Underorden
Aeolidina
Superfamilie
Fionoidea
Familie
Eubranchidae
Slægt
Nudibranchus
Art
Nudibranchus exiguus
Nudibranchus exiguus
Nudibranchia
Aeolidina
Fionoidea
Eubranchidae
Nudibranchus