Rubramoena amoena

(Alder & Hancock, 1845)

[ru-bra-moe-na a-mo-e-na]

Karakteristiske kendetegn

Lille, slank aeolid nøgensnegl op til ca. 10 mm.
Hvidlig til halvgennemsigtig grundfarve med fine hvide til gulhvide og gyldengule pigmentprikker.
Lange, glatte mundtentakler og rhinoforer med lyse spidser og et brunt bånd midtvejs.
Punktøjne (Ocellus) ved basis af hver rhinofor.
Op til otte tværgående, kamlignende rækker af lange, slanke cerata på hver side (op til fire cerata pr. række).
Gennemsigtige cerata med synlig brunlig til olivengrøn tarmkirtel og aflange cnidosække i spidserne.
Tæt knyttet til hydroider, herunder Halecium halecinum.

Lignende arter

Arten kan forveksles med Rubramoena rubescens, som dog typisk har mere markante røde baser på cerata og større, mere sammenhængende hvide pigmentpletter frem for fine prikker.

Hos R. rubescens mangler ofte det tydelige brune bånd på mundtentakler og rhinoforer.

Juvenile individer af begge arter er ofte blege og svagt farvede, hvilket kan gøre sikker adskillelse vanskelig.

Rubramoena amoena med gennemsigtig krop, lange mundtentakler og slanke cerata med brunlig tarmkanal.

Rubramoena amoena slank aeolid med hvidlig, halvgennemsigtig krop og fine lyse pigmentprikker. Lange, glatte mundtentakler og rhinoforer med lyse spidser samt brunligt bånd midtvejs. Slanke, gennemsigtige cerata i kamlignende rækker med brunlig tarmkanal og lyse spidser.

Rubramoena amoena, Black Box: slank krop, lange rhinoforer og rækker af slanke cerata med brunlig tarmkanal.

Rubramoena amoena studiebillede (Black Box) med slank, hvidlig krop og spredte lyse pigmentprikker. Lange, glatte mundtentakler og rhinoforer med lyse spidser samt brunligt bånd midtvejs.
Tætte, slanke cerata i rækker med brunlig tarmkanal og lyse cerataspidser.

Beskrivelse

Størrelse

Rubramoena amoena er en lille, slank aeolid nøgensnegl, som bliver op til ca. 10 mm lang.

Kropsform

Kroppen er langstrakt og smal med et relativt langt og smalt haleparti.

Grundfarven er hvidlig til halvgennemsigtig, ofte med spredte hvide, gulhvide til gyldengule pigmentprikker på kroppen.

Rygsiden kan have varierende indslag af brun pigmentering, som også kan forekomme på cerata.

Rhinoforer

Rhinoforerne er lange og glatte, tydeligt længere end mundtentaklerne, med lyse spidser med hvidt pigment efterfulgt af et brunt bånd midtvejs.

Ved basis af hver rhinofor findes et lille punktøjne (Ocellus).

Cerata og cnidosække

Cerata er lange, slanke og fingerformede, smallere ved basis og mod spidsen med en svag fortykkelse omkring midterpartiet.

De sidder i op til otte tværgående, kamlignende rækker på hver side af kroppen, med op til fire cerata pr. række.

Cerata er oftest gennemsigtige, så tarmkanalen ses tydeligt som brunlig til olivengrøn.

Cnidosækkene er aflange og kan ses gennem cerata´s spidser.

Ved basis af cerata forekommer ofte rødbrune pletter, og lyse pigmentpletter kan yderst danne en lys “hætte” på spidsen.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård bund og er tæt knyttet til kolonier af hydroider.

Levevis og adfærd

Som aeolid nøgensnegl lever Rubramoena amoena ofte skjult blandt fødeorganismerne og kan være vanskelig at opdage på grund af sin lille størrelse og effektive camouflage.

Dybde

Den forekommer typisk fra lavt vand og ned til omkring 20–30 meters dybde.

Føde

Fødespecialisering

Arten er specialiseret rovdyr og lever af nældecelledyr.

Byttedyr

Den fouragerer primært på hydroider og er kendt for at leve på hydroideen Halecium halecinum.

Føden optages direkte fra kolonierne, hvor nøgensneglen ofte opholder sig tæt ved basis af hydroiderne.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Æggene lægges som en hvid, meget tynd og let bølget ægstreng, der typisk er fastnet direkte på hydroideen, som også fungerer som føde.

Ægstrengen kan ligge som et smalt bånd, ofte tæt langs grenene af hydroidekolonien.

Reproduktionsbiologi

Æglægningen sker i direkte tilknytning til fødeorganismen, hvor både voksne dyr og æg ofte findes på samme hydroidekoloni.

Forsvar

Nældeceller (Kleptocnidae)

Som andre aeolide nøgensnegle kan Rubramoena amoena optage nældeceller fra føden og lagre dem i cnidosækkene i cerata. Disse nældeceller anvendes som kemisk og mekanisk forsvar mod rovdyr.

Camouflage

Artens farvetegning og gennemsigtighed bidrager til effektiv camouflage blandt hydroiderne.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Rubramoena amoena er udbredt langs store dele af den europæiske Atlanterhavskyst og kendes fra de Britiske Øer og langs den norske kyst, videre sydpå langs Vesteuropa og ind i Middelhavet.

Geografiske kerneområder

I Middelhavet er arten rapporteret østpå til Adriaterhavet. Arten betragtes generelt som lokalt forekommende, men ofte overset.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

Der foreligger meget få registrerede observationer i danske farvande.

Dokumenterede fund

Ifølge de tilgængelige data er arten observeret enkeltvis, blandt andet i området ved Storebæltsbroen (Lavbroen).

Observationerne er gjort i sensommeren, med registrering i september.

Feltobservation

Observationerne er knyttet til vandtemperaturer omkring midten af 10er graderne.

Fraværet af flere registreringer vurderes primært at afspejle artens lille størrelse og skjulte levevis snarere end reel sjældenhed.

Arten er desuden omtalt i ældre skandinavisk og dansk faglitteratur.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Rubramoena er en sammensat latinsk betegnelse.

Navnet er dannet af rubra, som betyder “rød”, og moena, der kan forstås som et klassisk klingende navneelement uden entydig selvstændig betydning.

I zoologisk navngivning anvendes sådanne sammensatte betegnelser ofte til at skabe et særpræget og let genkendeligt slægtsnavn.

Slægtsnavnet henviser sandsynligvis til slægtens rødlige farvetoner og blev etableret for at samle en gruppe aeolide nøgensnegle med karakteristiske morfologiske træk.

Inden for marin taksonomi anvendes Rubramoena konsekvent som slægtsnavn for disse former.

Artsnavn

Artsnavnet amoena stammer fra latin og betyder “behagelig”, “tiltalende” eller “smuk”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med et iøjnefaldende eller æstetisk udseende.

I tilfældet Rubramoena amoena henviser navnet sandsynligvis til artens harmoniske farvetegning og samlede fremtoning.

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Rubramoena amoena (Alder & Hancock, 1845)

Synonymer

Cuthona amoena (Alder & Hancock, 1845)
Trinchesia amoena (Alder & Hancock, 1845)

Originalnavn

Eolis amoena (Alder & Hancock, 1845)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Aeolidina

Superfamilie

Fionoidea

Familie

Trinchesiidae

Slægt

Rubramoena

Art

Rubramoena amoena