Tenellia adspersa
(von Nordmann, 1845)
[ten-nel-lia ad-sper-sa]
Karakteristiske kendetegn
- Meget lille og slank aeolid nøgensnegl, op til ca. 9 mm.
- Langt og smalt haleparti.
- Stor, sammenvokset, halvcirkelformet til spadeformet mundflig.
- Mangler egentlige mundtentakler.
- Lange, glatte rhinoforer med mørkt pigmentpunkt ved basis.
- 4–6 tværgående rækker af cerata med 1–3 cerata pr. række.
- Semitransparent kropsfarve med variable mørke pletter.
- Tydeligt synlig tarmkirtel og cnidosæk i cerata.
Lignende arter
Arten er karakteristisk og ofte let genkendelig på grund af den store, halvcirkelformede mundflig foran på hovedet.
Den kan dog forveksles med små aeolide nøgensnegle i slægten Nudibranchus, især Nudibranchus exiguus, som også kan forekomme i brakvandsmiljøer.
Nudibranchus exiguus adskiller sig ved at have tydelige, fingerformede mundtentakler samt mere opsvulmede cerata og mangler den markante spadeformede mundflig.
På ryg og cerata ses spredte mørke pigmentpletter, og forenden har stor spadeformet mundflig med glatte rhinoforer.
Cerata er få og kølleformede med lyse toppe og fin mørkprikket pigmentering, og forenden har stor spadeformet mundflig med glatte rhinoforer.
Beskrivelse
StørrelseTenellia adspersa er en meget lille, slank aeolid nøgensnegl, som i danske farvande typisk bliver op til ca. 8–9 mm lang.
Kroppen er langstrakt og smal, med et påfaldende langt og tyndt haleparti, der ofte udgør en betydelig del af den samlede længde.
Hoved og mundtentaklerHovedet er relativt bredt fortil og karakteriseres af en stor, sammenvokset mundflig, der danner en markant halvcirkelformet til svagt spadeformet struktur foran på hovedet.
Denne mundflig er et centralt og diagnostisk træk for arten.
Der ses ingen egentlige, fingerformede mundtentakler.
RhinoforerRhinoforerne er lange, glatte og svagt koniske, afrundet i spidsen og uden lameller.
Ved basis af hver rhinofor findes et lille, mørkt punktøjne (Ocellus)
Farvetegning og pigmenteringKroppens grundfarve er semitransparent hvidlig til lys brunlig eller grålig, men farven varierer betydeligt afhængigt af individ og føde.
Mange individer har spredte sorte eller mørkebrune pletter og prikker på kroppen og cerata, mens andre næsten mangler pigment og fremstår meget lyse.
Tarmkirtlen ses tydeligt gennem kropsvæggen og er typisk lys brunlig til gullig.
Cerata og cnidosækkeCerata er lange, glatte og kølleformede til fingerformede med afrundede toppe.
De sidder i 4–6 tværgående, kamlignende rækker på hver side af kroppen, oftest med 1–3 cerata pr. række.
Cerata er som regel gennemsigtige, og tarmkirtlerne fylder ikke hele cerata.
Cnidosækken er aflang og kan ses gennem toppen af cerata som en lys struktur.
Habitat og levevis
Bundtype og levestedArten lever primært på blød bund i lavvandede områder og er tæt knyttet til brakvandsmiljøer.
Tenellia adspersa forekommer ofte i fjorde, bugter, havnebassiner og andre områder med reduceret saltholdighed, herunder estuarier.
Den tåler meget lav saltholdighed og er kendt fra miljøer med ned til ca. 3 ‰.
DybdeDen findes som regel fra helt lavt vand og ned til omkring 10 m dybde.
Levevis og adfærdArten lever tæt knyttet med kolonier af hydroider, som vokser på sten, muslingeskaller, pæle, kunstige konstruktioner og andet fast underlag på blød bund.
Den betragtes som en invasiv art og kan spredes effektivt via skibsfart, både som voksne individer og via ægstrenge på hydroider.
Føde
FødespecialiseringTenellia adspersa er specialiseret fødesøgende på hydroider og lever udelukkende af nældecelledyr.
ByttedyrDen fouragerer især på brakvandslevende hydroider, herunder blandt andet Cordylophora caspia, Laomedea flexuosa, Protohydra leuckarti samt forskellige arter inden for slægterne Eudendrium, Hartlaubella, Gonothyraea, Obelia, Podocoryne og Tubularia.
Føden optages direkte fra hydroidekolonierne, som arten ofte opholder sig på.
Reproduktion
Æg og ægstrengReproduktionen foregår ved æglægning i form af korte, bueformede eller nyreformede ægstrenge, som består af små, gennemsigtige klumper med hvide æg.
Ægstrengen lægges typisk direkte på eller i umiddelbar nærhed af fødeorganismen.
ReproduktionsbiologiArten er kendt for at kunne udvise variation i larveudviklingen.
Der kan forekomme både direkte udvikling, hvor æggene klækker til små juvenile, samt udvikling med et kort fritsvømmende larvestadium.
Denne fleksibilitet i udviklingsstrategi vurderes at være en fordel i ustabile brakvandsmiljøer med store udsving i saltholdighed.
Forsvar
Nældeceller (Kleptocnidae)Som andre aeolide nøgensnegle anvender Tenellia adspersa nældeceller fra sine byttedyr som forsvar.
Nældecellerne lagres i cnidosækkene i cerata og kan anvendes mod potentielle prædatorer.
CamouflageDerudover yder den ofte brogede og uregelmæssige farvetegning en vis grad af camouflage blandt hydroidekolonierne.
Udbredelse i Europa
Overordnet udbredelseTenellia adspersa har en meget bred udbredelse i Europa.
Den er kendt fra den nordøstlige Atlanterhavskyst, herunder De Britiske Øer, Skandinavien og den øvrige nordeuropæiske kyst, samt fra Østersøen.
Geografiske kerneområderDesuden er den udbredt langs store dele af den europæiske atlanterhavskyst og findes også i Middelhavet samt Sortehavet.
Udbredelsen vurderes at være både naturlig og menneskeskabt gennem sekundær spredning.
Udbredelse i farvandene omkring Danmark
Status i DanmarkI Danmark er Tenellia adspersa registreret fra flere farvande, herunder Østersøen, Storebælt og Lillebælt.
Observationer stammer primært fra brakvandsprægede lokaliteter og havneområder.
Dokumenterede fundIfølge de tilgængelige registreringer er arten observeret i månederne februar, september og november.
FeltobservationDe tilhørende observationer er gjort ved vandtemperaturer fra ca. 3–4 °C i vinterperioden til omkring 15–16 °C i sensommeren.
Fundene indikerer, at arten kan forekomme over en stor del af året, men med relativt få registreringer, hvilket sandsynligvis afspejler dens ringe størrelse og skjulte levevis snarere end egentlig sjældenhed.
Observationer og statistik
Statistisk overblikGraferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Etymologi
SlægtsnavnSlægtsnavnet Tenellia stammer fra latin tenellus, som betyder “fin”, “spinkel” eller “skrøbelig”.
Betegnelsen anvendes i zoologisk nomenklatur ofte om små og fintbyggede organismer.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe små aeolide nøgensnegle med slank kropsform og fine cerata.
Inden for marin taksonomi anvendes Tenellia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Trinchesiidae.
Artsnavn
Artsnavnet adspersa stammer fra latin aspersus, som betyder “overstrøet”, “plettet” eller “spredt”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med spredt eller ujævnt fordelt pigmentering.
I tilfældet Tenellia adspersa henviser navnet til artens spredte pletter eller ujævne farvetegning på kroppen.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Synonymer og originalnavn
Tenellia adspersa (von Nordmann, 1845)
Synonymer- Embletonia grayi (Kent, 1869)
- Embletonia pallida (Alder & Hancock, 1854)
- Eolis armoricana (Hesse, 1872)
- Eolis ventilabrum (Dalyell, 1853)
- Tenellia mediterranea (A. Costa, 1866)
- Tenellia pallida (Alder & Hancock, 1845)
Tergipes adspersus (von Nordmann, 1845)