Fjordia lineata
(Lovén, 1846)
[fjor-di-a li-ne-a-ta]
Karakteristiske kendetegn
- Lang og meget slank, hvidlig semitransparent krop
- Længdegående, tynd hvid pigmentlinje midt på ryggen
- Hvide pigmentlinjer på mundtentakler og ofte på rhinoforer
- Lange, kølleformede til fingerformede cerata med hvidpigmenteret spids
- Cerata i 5–8 skråtstillede grupper på ryglister
- Tarmkirtler i cerata røde, rødbrune, orange eller gullige
Lignende arter
Fjordia lineata kan forveksles med flere slanke arter i Coryphellidae, især Fjordia chriskaugei.
Fjordia lineata adskiller sig ved de meget tynde, længdegående hvide linjer samt ved, at spidsen af cerata har tydeligt hvidt pigment.
Beskrivelse
StørrelseKroppen kan blive op til ca. 50 mm, men ses oftest i størrelsesordenen 20–30 mm.
KropsformKroppen er meget lang og slank.
Bagkroppen er forlænget og tydeligt spidst udtrukket.
Foden er smal, og de forreste hjørner er trukket ud i korte, smalle og spidse fodhjørner. Halepartiet er spidst og langt..
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven er hvidlig og semitransparent, og de indre organer er ofte synlige gennem kropsvæggen.
Midt på ryggen ses en meget tynd, længdegående hvid pigmentlinje i det ceratafrie område.
Denne linje fortsætter frem på hovedet, hvor den deler sig og løber ud på mundtentaklerne.
Der ses desuden tilsvarende tynde, længdegående hvide pigmentlinjer på hver side af kroppen.
Hoved og mundtentaklerMundtentaklerne er lange og slanke.
RhinoforerRhinoforerne er kraftige, let rynkede og omtrent samme længde som mundtentaklerne.
På oversiden ses ofte en længdegående, tynd hvid pigmentlinje, og spidsen kan være helt dækket af hvidt pigment.
Cerata og cnidosækkeCerata er lange, kølleformede til fingerformede, koniske og spidse, og yderst anes en aflang cnidosæk.
I spidsen af cerata ses ofte hvid pigmentering, som kan dække cnidosækken.
På oversiden af cerata løber en længdegående hvid pigmentlinje, der fortsætter op over den yderste spids.
Cerata sidder i 5–8 grupper, normalt skråt tværstillede, på let forhøjede ryglister, som løber langsgående på begge sider af ryggen.
Tarmkirtlerne i cerata er røde, rødbrune, orange eller gullige, afhængigt af føden.
Habitat og levevis
Bundtype og levestedEn aeolid nøgensnegl, der primært lever på hård bund, men som også kan forekomme på blandet bund.
I Danmark findes den på stenbund, skaller, kunstige strukturer og andre faste overflader, hvor værtsdyrene vokser.
DybdeArten findes fra lavere vand til dybere dele af kystnære områder.
Levevis og adfærdDen lever tæt knyttet til kolonier af hydroider, hvor den både fouragerer og lægger æg.
Føde
FødespecialiseringHydroider (Hydrozoa).
ByttedyrArten fouragerer især på Tubularia indivisa (Stor Rørpolyp), men også på Ectopleura larynx (Grenet Rørpolyp) og Corymorpha nutans (Nikkende Rørpolyp).
Reproduktion
Æg og ægstrengÆgstrengen lægges som en tynd tråd, ofte snoet i spiral og viklet omkring eller tæt på værts-hydroiden. Æggene er hvide til svagt rosa.
ReproduktionsbiologiReproduktion er registreret fra vinter til sommer, med flest observationer af ægstrenge i forårs- og tidlige sommermåneder.
Forsvar
CamouflageSom andre aeolide nøgensnegle anvender arten kamuflage.
Nældeceller (Kleptocnidae)Arten lagrer nældeceller fra byttedyr i cnidosækkene i cerata, som kan anvendes i forsvaret mod rovdyr.
Udbredelse i Europa
Overordnet udbredelseArten er vidt udbredt langs den europæiske Atlanterhavskyst og forekommer også i Middelhavet.
Geografiske kerneområderUdbredelsen strækker sig fra Nordnorge sydpå langs Skandinavien og videre til De Britiske Øer og kontinentale kyster.
Udbredelse i farvandene omkring Danmark
Status i DanmarkIfølge registreringer forekommer Fjordia lineata i flere danske farvande.
Dokumenterede fundFlest observationer er gjort i Øresund og Skagerrak, efterfulgt af Lillebælt og Kattegat.
Arten er kun sjældent registreret i Storebælt og Nordsøen.
FeltobservationObservationer er gjort fra vinter til sen efterår, med flest fund i forårs- og sommermånederne.
De fleste observationer er knyttet til vandtemperaturer fra ca. 4 til 16 °C og dybder typisk mellem 5 og 30 m, men arten kan forekomme helt ned til ca. 40 m.
Observationer og statistik
Statistisk overblikGraferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Etymologi
SlægtsnavnSlægtsnavnet Fjordia er en videnskabelig betegnelse afledt af det nordiske ord “fjord”.
Navnet henviser til de dybe, kystnære fjordsystemer, som er karakteristiske for slægtens nordatlantiske udbredelsesområde.
I zoologisk navngivning anvendes geografisk inspirerede betegnelser ofte til at afspejle arters tilknytning til bestemte naturtyper.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe aeolide nøgensnegle med fælles morfologiske træk og en tydelig nordatlantisk udbredelse.
Inden for marin taksonomi anvendes Fjordia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Coryphellidae.
Artsnavn
Artsnavnet lineata stammer fra latin lineatus, som betyder “linjeret” eller “stribet”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der har tydelige længdegående linjer eller stribemønstre.
I tilfældet Fjordia lineata refererer navnet sandsynligvis til artens karakteristiske lineære farvetegning langs kroppen og cerata.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Synonymer og originalnavn
Fjordia lineata (Lovén, 1846)
Synonymer- Aeolis argenteolineata (A. Costa, 1866)
- Coryphella lineata (Lovén, 1846)
- Flabellina lineata (Lovén, 1846)
Aeolis lineata (Lovén, 1846)