Pelagella castanea

(Alder & Hancock, 1845)

[ pe-la-gel-la kas-ta-ne-a ]

Karakteristiske kendetegn

  • Kraftig, fladtrykt og aflang oval krop.
  • Mørkebrun til rødbrun grundfarve med hvide pigmentpletter.
  • Reduceret kappe med tydelig, langsgående kant langs ryg og kapperand.
  • Små, spredte kappetuberkler.
  • Lamellerede rhinoforer med op til ca. 17 lameller.
  • Fjerformet gællebusk uden beskyttende lomme.
  • Lever ofte skjult i kolonidannende svampe.

Lignende arter

Kropsformen, de rødbrune farver og de hvide pigmentpletter kan minde om Okenia nodosa.

Pelagella castanea adskiller sig dog ved den tydelige, langsgående kant på kappen, fraværet af fin, pudret overfladestruktur samt ved gællebuskens uforgrenede, fjerformede gæller.

Pelagella castanea brunlig doride med hvide pletter, bølget kappekant, lyse lamellerede rhinoforer og ujævn kappe med små tuberkler.
Pelagella castanea med kraftig, fladtrykt krop og uregelmæssige hvide pigmentpletter på den brunlige kappe. Kappekanten er opadbøjet og bølget, og de lamellerede rhinoforer ses som lyse, oprette strukturer. Overfladen fremstår ujævn med små, spredte kappetuberkler.
Picture
.
.
​.

Beskrivelse

Kropsform

Kroppen er kraftig, fladtrykt og aflang oval med en relativt bred fod og et kompakt helhedsindtryk.

Den reducerede kappe dækker ikke siderne af foden eller halepartiet, men danner en markant, sammenhængende kant, der løber langs midtlinjen på ryggen og fortsætter rundt langs kappens rand.

Kappekanten er opadbøjet og ofte let bølget, hvilket giver arten et tydeligt profileret udseende set fra siden.

Halepartiet er konisk og afrundet.

Kappe og kappetuberkler

Overfladen er ujævn og grov med spredte, små kappetuberkler.

Midt på kappen ses en lav og smal længdegående forhøjning, der strækker sig fra området lige foran rhinoforerne og bagud til lige foran gællebusken.

Fra denne forhøjning afgår få, korte sidegrene.

Kappetuberklerne mangler kalknåle, men der forekommer kalknåle indlejret i selve kappevæggen.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven varierer fra mørkebrun til rødbrun.

På kappen, langs oversiden af fodens kanter og på halepartiet findes hvide pigmentpletter i varierende størrelse og form, hvilket giver et uregelmæssigt og groft farveudtryk.

Hoved og mundtentakler

Forrest på hovedet sidder to brede mundflige med spidse yderender og en glat, lige forkant, der tilsammen giver et karakteristisk, fremadrettet plovlignende udtryk.

Mellem mundflapperne findes mundåbningen.

Rhinoforer

Rhinoforerne er lamellerede med op til ca. 17 lameller og kan være delvist dækket af hvide pigmentpletter.

De kan trækkes sammen, men ikke helt ind i egentlige lommer, og er omgivet af lave rhinoforskeder.

Gællebusk

Bagtil på kappen sidder gællebusken, som har samme farvetone som kappen og kroppen i øvrigt.

Gællerne er fjerformede, op til ca. 9 i antal, og kan trækkes sammen, men ikke ind i en beskyttende lomme.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård bund i kystnære havområder og er tæt knyttet til kolonidannende svampe.

Den opholder sig ofte delvist eller helt inde i værtens væv, hvilket gør den vanskelig at opdage.

Dybde

Den findes fra lavt vand og ned til omkring 25 m dybde.

Levevis og adfærd

Den kan forekomme fra forår til efterår og lever et relativt skjult liv tæt på sin føde.

Føde

Fødespecialisering

Arten er en specialiseret prædatorisk nøgensnegl, der lever af kolonidannende søpunge.

Byttedyr

Dokumenterede fødeemner omfatter blandt andet Ascidiacea, herunder Ascidia mentula, Dendrodoa grossularia, Botryllus schlosseri og Botrylloides leachii.

Den kan gnave sig ind gennem søpungens ydre lag og opholde sig inde i kolonien under fødesøgning.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Æggene lægges i en ægstreng, der danner et bredt bånd lagt i en løs, uregelmæssig spiral, som oftest med omkring to vindinger. Ægstrengen fæstnes til underlaget tæt ved eller direkte på fødeorganismen.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Arten har ingen kendte aktive forsvarsmekanismer.

Camouflage

Den brunlige farvetone med hvide pletter giver en effektiv camouflage mod søpungskoloniernes overflade, og dens evne til at opholde sig inde i føden reducerer risikoen for prædation.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Arten har en vid udbredelse langs de europæiske Atlanterhavskyster, herunder De Britiske Øer og videre sydpå langs den vestlige europæiske kyst.

Geografiske kerneområder

Den er desuden rapporteret fra Middelhavet, herunder Adriaterhavet, samt fra øhav i det østlige Atlanterhav. Forekomsten er ofte spredt og lokalt uregelmæssig.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I danske farvande betragtes Pelagella castanea som sjælden.

Dokumenterede fund

Der findes få eller ingen nyere registreringer på Nudibranchia.dk, men arten er kendt fra ældre dansk og ældre skandinavisk faglitteratur.

Fund er primært gjort på hård bund i lavvandede kystområder.

Feltobservation

Observationer i nabolande indikerer, at arten kan forekomme ved vandtemperaturer typisk mellem ca. 6 og 15 °C og især i månederne fra forår til tidlig efterår.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer
Vandtemperatur og antal observationer

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Pelagella stammer fra græsk pelagos, som betyder “åbent hav” eller “det åbne ocean”.

Navnet er dannet med diminutivendelsen -ella og kan oversættes til “den lille fra det åbne hav”.

I zoologisk navngivning anvendes sådanne betegnelser ofte til at signalere økologisk tilknytning snarere end præcis morfologi.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en særpræget gruppe aeolide nøgensnegle med pelagisk eller delvist pelagisk levevis.

Inden for marin taksonomi anvendes Pelagella konsekvent som slægtsnavn for disse former.

 

Artsnavn

Artsnavnet castanea stammer fra latin castaneus, som betyder “kastanjefarvet” eller “brun”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med brunlige eller kastanjefarvede nuancer.

I tilfældet Pelagella castanea refererer navnet til artens karakteristiske brunlige farvetone.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Pelagella castanea (Alder & Hancock, 1845)

Synonymer
  • Doris pareti (Vérany, 1846)
  • Goniodoris brunnea (Macnae, 1958)
  • Goniodoris castanea (Alder & Hancock, 1845)
  • Goniodoris castanea var. pallida (Dautzenberg & Durouchoux, 1900)
  • Pelagella pareti (Vérany, 1846)
Originalnavn

Goniodoris castanea (Alder & Hancock, 1845)

Taksonomi

Orden
Doridida
Underorden
Doridoidei
Superfamilie
Onchidoridoidea
Familie
Goniodorididae
Slægt
Pelagella
Art
Pelagella castanea
Pelagella castanea
Doridida
Doridoidei
Onchidoridoidea
Goniodorididae
Pelagella