Nøgensneglenes føde – specialisering og fødenet

Nøgensnegle (Nudibranchia) er blandt de mest fødespecialiserede havdyr i de danske farvande. Langt de fleste arter er knyttet til én bestemt type byttedyr – ofte helt ned på slægts- eller artsniveau – og deres forekomst, udbredelse og sæsonmønster hænger derfor tæt sammen med tilgængeligheden af netop denne føde.
Fødespecialiseringen afspejles ikke kun i valg af bytte, men også i nøgensneglenes anatomi, adfærd og kemi. Mange arter har udviklet særlige raspetænder, fordøjelsessystemer og kemiske strategier, der er målrettet præcis deres foretrukne føde.
I danske farvande lever nøgensnegle primært af hydroider, mosdyr, ruer, havsvampe, søanemoner, søpunge samt æg fra andre nøgensnegle. Tilsammen udgør disse organismer et komplekst fødenet, hvor nøgensneglene ofte indtager rollen som højt specialiserede rovdyr.
​Hydroider (Hydrozoa)

Hydroider udgør den vigtigste og mest udbredte fødekilde for danske nøgensnegle og er helt centrale i fødenettet. Særligt aeolide nøgensnegle er specialiserede hydroidespisere.

Føde og økologi
Hydroider er kolonidannende nældedyr, som vokser fast på tang, sten, skaller og kunstige strukturer. De kan danne tætte “hydroidskove” og er ofte stærkt sæsonprægede med eksplosiv vækst i forår og sommer. Mange nøgensnegle følger disse vækstperioder tæt.
Flere aeolide arter kan optage hydroidernes nældeceller (nematocyster) og lagre dem i cerata, hvor de anvendes som aktivt forsvar.

Karakteristika
  • Kolonidannende nældedyr
  • Fastvoksende, ofte fjer- eller buskformede
  • Hurtig vækst og tydelig sæsondynamik
  • Indeholder effektive nældeceller

Nøgensnegle, der lever af hydroider

  • Amphorina andra, Amphorina farrani, Amphorina linensis, Amphorina pallida, Amphorina viriola
  • Catriona aurantia, Coryphella verrucosa, Coryphella verrucosa rufibranchialis
  • Cumanotus beaumonti, Cuthona nana
  • Dendronotus europaeus, Dendronotus frondosus, Dendronotus lacteus, Dendronotus velifer
  • Diaphorodoris luteocincta
  • Doto coronata, Doto cuspidata, Doto dunnei, Doto fragilis, Doto hydrallmaniae, Doto millbayana
  • Edmundsella pedata, Embletonia pulchra
  • Eubranchulus rupium, Eubranchus tricolor
  • Facelina auriculata, Facelina bostoniensis, Facelina dubia
  • Fjordia browni, Fjordia chriskaugei, Fjordia lineata
  • Gulenia borealis, Gulenia monicae
  • Hero formosa
  • Microchlamylla gracilis
  • Nudibranchus exiguus, Nudibranchus scintillans
  • Paracoryphella parva
  • Rubramoena amoena
  • Tenellia adspersa, Tenellia foliata, Tenellia pustulata
  • Tergipes tergipes
Trinchesia caerulea, Trinchesia cuanensis
Koloni af hydroiden Clava multicornis med lyse, forgrenede polypper og fine fangarme, fastvokset på hårdt underlag i danske farvande.
Clava multicornis er en kolonidannende hydroid, der vokser som små, bløde “buske” på hårde overflader som sten, skaller og tang. De mange fine fangarme er udstyret med nældeceller, som bruges til at fange mikroskopisk føde fra vandet. Arten er en vigtig del af fødegrundlaget for flere danske nøgensnegle, der lever tæt knyttet til hydroidekolonier som denne.
By George James Allman - Allman G. J. The Monograph of the Gymnoblastic or Tubularian Hydroids. – Conclusion of Part I and Part II. – London: Robert Hardwicke, 1972. – Plate I, Public Domain, Link
By George James Allman - Allman G. J. The Monograph of the Gymnoblastic or Tubularian Hydroids. – Conclusion of Part I and Part II. – London: Robert Hardwicke, 1972. – Plate I, Public Domain, Link
Mosdyr (Bryozoa)

Mosdyr er en anden meget vigtig fødegruppe, især for doride nøgensnegle.

Føde og økologi
Mosdyr er kolonidannende dyr, der ofte danner flade belægninger eller forgrenede kolonier på hårde overflader.
​De kan være vanskelige at skelne fra underlaget, og nøgensnegle, der lever af mosdyr, er ofte ekstremt godt camouflerede.

Karakteristika
  • Kolonidannende, ofte kalkholdige
  • Fastvoksende på sten, skaller og tang
  • Forekommer både som flade og buskformede kolonier

Nøgensnegle, der lever af mosdyr
  • Acanthodoris pilosa
  • Adalaria loveni, Adalaria proxima
  • Ancula gibbosa
  • Antiopella cristata
  • Corambe obscura
  • Onchidoris muricata
  • Palio dubia
  • Polycera norvegica, Polycera quadrilineata
Buskformet koloni af mosdyret Eucratea loricata med tætte, fint forgrenede grene, fastvokset på hårdt underlag i danske farvande.

Eucratea loricata er et busk- og grenformet mosdyr, der danner tætte, fint forgrenede kolonier på hårde overflader. Kolonierne udgør en vigtig fødekilde for nøgensneglen Palio dubia, som lever skjult mellem de tætte grene.

Ruer (Cirripedia)

Ruer udnyttes af få, men højt specialiserede arter.

Føde og økologi
Ruer er fastsiddende krebsdyr med kraftige kalkplader.
​At udnytte dem som føde kræver specialiserede raspetænder og præcis fødesøgning.

Karakteristika
  • Fastvoksende krebsdyr
  • Hårdt kalkskelet
  • Ofte dominerende på eksponerede overflader

Nøgensnegle, der lever af ruer
  • Onchidoris bilamellata
Tætsiddende ruer fastvokset på hårdt underlag, med små hvide kalkskaller og fine fangarme, der filtrerer føde fra vandet.

Ruer er fastsiddende krebsdyr, som danner tætte kolonier på hårde overflader som sten, skaller og tang. De filtrerer føde fra vandet og udgør en specialiseret fødekilde for en enkelt dansk nøgensnegl, Onchidoris bilamellata, der er tilpasset til at udnytte de hårde og kalkholdige strukturer.

Havsvampe (Porifera)

Havsvampe udgør hovedføden for flere store doride nøgensnegle.

Føde og økologi
Svampe er kemisk komplekse organismer, og mange indeholder toksiner.
​Nøgensnegle, der lever af svampe, er ofte specialiserede på bestemte svampearter og kan undertiden udnytte svampenes kemi til eget forsvar.

Karakteristika
  • Blødt, porøst kropsvæv
  • Indeholder ofte giftige forbindelser
  • Forekommer fra lavvandede områder til større dybder

Nøgensnegle, der lever af havsvampe
  • Aegires punctilucens
  • Archidoris pseudoargus
  • Cadlina laevis
  • Geitodoris planata
  • Jorunna tomentosa
Havsvamp som lys, uregelmæssig belægning på hårdt underlag, med porer og ujævn overfladestruktur, fastvokset på sten i danske farvande.

Havsvampe er fastsiddende dyr, der vokser som bløde, ofte uregelmæssige belægninger på sten og klipper. De filtrerer fødepartikler fra vandet og udgør en vigtig fødekilde for flere danske nøgensnegle, som er specialiseret i at udnytte svampenes væv og kemiske forsvar.

Søanemoner og koraldyr (Anthozoa)

Visse nøgensnegle har specialiseret sig i at æde nældedyr, som ellers er effektivt beskyttet.

Føde og økologi
Disse nøgensnegle er modstandsdygtige over for nældegift og kan ofte udnytte nældecellerne i eget forsvar.

Karakteristika
  • Solitære eller kolonidannende
  • Kraftige nældeceller
  • Ofte store og iøjnefaldende

Nøgensnegle, der lever af søanemoner og koraldyr
  • Aeolidia filomenae
  • Aeolidia papillosa
  • Armina loveni
  • Tritonia hombergii
  • Xenocratena suecica
Billede

Søanemoner er solitære nældecelledyr, der lever fastsiddende på sten og klipper. Med deres mange fangarme, udstyret med nældeceller, fanger de små byttedyr fra vandet og fungerer samtidig som føde for enkelte specialiserede danske nøgensnegle.

Koloni af Alcyonium digitatum med lyse, fingerformede udvækster dækket af fine polypper, fastsiddende på klippebund i danske farvande.

Alcyonium digitatum er et blødt koraldyr, ofte kendt som Dødningehånd, der danner kraftige, fingerformede kolonier på sten og klipper. De tætte polypper filtrerer føde fra vandet og udgør en vigtig fødekilde for visse specialiserede danske nøgensnegle.

Søpunge (Ascidiacea)

Søpunge udnyttes af enkelte, specialiserede arter.

Føde og økologi
Søpunge er filterdyr med geléagtigt kropsvæv og kan forekomme både solitært og kolonidannende.

Karakteristika
  • Fastvoksende sækdyr
  • Ofte kolonidannende
  • Rig på organisk materiale

Nøgensnegle, der lever af søpunge
  • Okenia aspersa
  • Okenia nodosa
  • Pelagella castanea
Søpunge med aflange, gennemsigtige kroppe, fastvokset i en lille koloni på hårdt underlag i danske farvande.

Søpunge er fastsiddende filtrerende dyr, som ofte vokser i små kolonier på sten, klipper og andre hårde overflader. De spiller en vigtig rolle i havets fødenet og udgør føde for enkelte specialiserede danske nøgensnegle.

Æg fra andre nøgensnegle

En særlig niche er ægspisere.

Føde og økologi
Æg og ægstrenge er meget energirig føde, men kun tilgængelig i korte perioder.

Karakteristika
  • Meget næringsrig
  • Kortvarigt tilgængelig
  • Ofte arts- eller slægtsspecifik

Nøgensnegle, der lever af æg
  • Favorinus blianus
  • Favorinus branchialis
Ægspisende nøgensnegl Favorinus blianus, der æder spiralformede ægmasser fra andre nøgensnegle på hårdt underlag.

Favorinus blianus er specialiseret ægspiser og ses her i færd med at æde ægmasser fra andre nøgensnegle. De spiralformede ægstrenge udgør en energirig, men kortvarigt tilgængelig fødekilde, og arten er ofte tæt knyttet til områder med høj reproduktiv aktivitet hos byttedyrene.

Et specialiseret fødenet
​Nøgensneglenes fødenet er kendetegnet ved høj specialisering og lav fødeoverlapning. Dette gør dem særligt følsomme over for ændringer i havmiljøet, men samtidig til præcise indikatorer for forekomsten af deres byttedyr.
Ved at kende nøgensneglenes føde kan man derfor ofte forudsige, hvor og hvornår bestemte arter kan findes – og omvendt bruge nøgensnegle som pejlemærker for livet på havbunden.
Nøgensnegleføde Oversigt over fødegrupper for danske nøgensnegle, herunder hydroider, mosdyr, ruer, havsvampe, søanemoner, søpunge og æg.