Aplysia punctata (Anaspidea)

(Cuvier, 1803)

[a-ply-si-a punk-ta-ta]

Karakteristiske kendetegn

Stor, aflang havsnegl, op til ca. 200 mm
Store, vingelignende kappesider, sammenvoksede bagtil
Indvendig, tynd og skeformet skal
Lange, kølleformede rhinoforer med længdegående åbning
Meget variabel farvetegning med talrige små pigmentpletter
Kan udskille lilla og hvidt sekret ved forstyrrelse

Lignende arter

Arten kan forveksles med Akera bullata, som dog mangler de lange rhinoforer og mundtentakler og har en anderledes kropsform.

Akera bullata har desuden en ydre, mere tydelig skal, mens Aplysia punctata har en indvendig, reduceret skal.

Placida dendritica – slank krop, mange tynde cerata i rækker, grønne tarmslynger, hvide pletter, sammenrullede rhinoforer.

Placida dendritica med slank, langstrakt krop og tætte, tynde cerata i tværgående rækker.
Gennemskinnelig, lys grundfarve med fine, forgrenede grønne tarmslynger og spredte hvide pigmentpletter.
Lange, glatte og sammenrullede rhinoforer samt let fjerformet omrids fra cerata langs ryggen.

Placida dendritica – slank krop, tynde cerata i rækker, tydelige grønne tarmslynger, hvide pletter, sammenrullede rhinoforer.

Placida dendritica med slank, langstrakt krop og tætte, tynde cerata i tværgående rækker.
Gennemskinnelig grundfarve med markant grøn pigmentering fra forgrenede tarmslynger og spredte hvide pigmentpletter.
Lange, glatte og sammenrullede rhinoforer samt let fjerformet omrids fra cerata langs ryggen.

Beskrivelse

Størrelse

Aplysia punctata er en stor, baggællet havsnegl, som hos voksne individer kan nå en længde på op til ca. 200 mm, men vanligvis op til halv størrelse

Kropsform

Kroppen er tydeligt aflang og relativt lav, bredest fortil og smallere bagtil, hvor foden løber ud i en afrundet spids.

Fodens forreste hjørner er forlængede og danner markante fodhjørner.

Kappe og mundtentakler

Langs kroppens sider findes store, vingelignende kappesider (parapodier), som er sammenvoksede bagtil og delvist dækker ryggen.

Parapodierne kan løftes og bevæges under svømning og ved kraftige bevægelser.

Mundtentaklerne er lange, brede og sammenrullede på langs.

Rhinoforer

Hovedet bærer to lange, kølleformede rhinoforer, som er sammenrullede på langs og har en længdegående åbning.

Foran rhinoforerne sidder et par tydelige, mørke øjne.

Farvetegning og pigmentering

Farven er meget variabel.

Grundfarven spænder fra brunlig og rødbrun til olivengrøn, sortlilla eller grønlig, ofte med talrige små, hvide, grå eller mørkere pigmentpletter jævnt fordelt over hele kroppen.

Kroppens overflade fremstår som regel fint plettet eller prikket, hvilket har givet arten dens navn.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård havbund og blandt makroalger, hvor den ofte findes på eller mellem algerne.

Den forekommer hyppigst i områder med rig algedækning.

Dybde

Den forekommer både på lavt vand og på dybere bund.

Levevis og adfærd

Aplysia punctata er langsomt bevægende og opholder sig oftest frit synlig på bunden eller på algerne.

Den er aktiv både dag og nat, men ses ofte lettest i forbindelse med fødesøgning og parring.

Føde

Fødespecialisering

Aplysia punctata er planteæder og lever af forskellige makroalger.

Fødevalg

Føden omfatter især rødalger, herunder slægterne Ceramium og Polysiphonia, men også brunalger som Fucus vesiculosus (Blæretang) samt grønalger, herunder Ulva lactuca (Søsalat).

Sammensætningen af føden kan variere med tilgængeligheden, og farven på dyret påvirkes ofte af den algetype, der dominerer fødeindtaget.

Reproduktion

Reproduktionsbiologi

Arten er hermafrodit, og flere individer kan under parringen danne kæder, hvor hvert individ både fungerer som han og hun.

Reproduktionen finder hovedsageligt sted i foråret og forsommeren.

Æg og ægstreng

Æggene lægges i lange, snoede ægstrenge, som ofte er violette, gullige eller let gennemsigtige.

Ægstrengene fastgøres til alger eller bundsubstrat og kan indeholde et meget stort antal æg.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Ved kraftig forstyrrelse kan Aplysia punctata udskille et lilla til purpurfarvet sekret, kendt som aplysioviolin, samt et hvidt sekret opalin.

Disse sekreter virker afskrækkende på rovdyr, især krebsdyr, og kan forstyrre deres lugtesans.

Kemisk forsvar

Sekreterne kan desuden blive kemisk mere aktive, når de blandes med havvand.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Aplysia punctata har en bred udbredelse i det nordøstlige Atlanterhav og forekommer langs store dele af den europæiske Atlanterhavskyst.

Geografiske kerneområder

Udbredelsen strækker sig fra Nordnorge og De Britiske Øer mod syd til De Kanariske Øer.

Arten findes desuden i Middelhavet, herunder i det vestlige og centrale Middelhavsbassin.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

Ifølge registreringer forekommer Aplysia punctata i danske farvande primært i Kattegat og Skagerrak.

Arten er generelt sjælden i danske farvande og optræder ofte sporadisk.

Dokumenterede fund

Observationerne er koncentreret til forårsmånederne, især april og maj, og flest observationer stammer fra Kattegat, mens færre er kendt fra Skagerrak.

Feltobservation

Arten er registreret ved vandtemperaturer på omtrent 5–9 °C i den periode, hvor observationerne er mest koncentrerede.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Aplysia er en klassisk videnskabelig betegnelse med oprindelse i græsk.

Navnet er historisk blevet knyttet til forestillinger om urenhed eller noget, der er vanskeligt at rense.

I zoologisk navngivning anvendes sådanne betegnelser ofte billedligt og kan afspejle ældre kulturelle eller naturhistoriske opfattelser af dyregruppen.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe store, blødkropsede havharer med karakteristisk kropsform og forsvarsmekanismer.

Inden for marin taksonomi anvendes Aplysia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Aplysiidae.

Artsnavn

Artsnavnet punctata stammer fra latin og betyder “prikket” eller “forsynet med pletter”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med talrige små pletter eller punktformede aftegninger.

I tilfældet Aplysia punctata henviser navnet til de mange små pigmentpletter, der ofte ses på kroppens overflade.

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Aplysia punctata (Cuvier, 1803)

Synonymer

Aplysia albopunctata Deshayes, 1853
Aplysia cuvieri Delle Chiaje, 1828
Aplysia dumortieri Cantraine, 1835
Aplysia ferussaci Rang, 1828
Aplysia griffithsiana Leach, 1852
Aplysia guttata M. Sars, 1839
Aplysia hybrida J. Sowerby, 1806
Aplysia longicornis Rang, 1828
Aplysia marginata Blainville, 1823
Aplysia mustelina Pennant, 1812
Aplysia nexa W. Thompson, 1845
Aplysia nigromarginata Risso, 1818
Aplysia rosea Rathke, 1799
Aplysia stellata Risso, 1818
Aplysia unicolor Risso, 1818
Aplysia varians Leach, 1852
Aplysia virescens Risso, 1818

Originalnavn

Laplysia punctata Cuvier, 1803

Taksonomi

Orden

Anaspidea

Underorden

Superfamilie

Familie

Aplysiidae

Slægt

Aplysia

Art

Aplysia punctata