Embletonia pulchra

(Alder & Hancock, 1844)

[em-ble-to-ni-a pul-kra]

Karakteristiske kendetegn

Meget lille størrelse, op til ca. 7 mm
Lang, smal og affladet krop
Mangler mundtentakler; bredt, kløftet mundslør
Glatte, fingerformede rhinoforer uden rhinoforskeder
6–9 par kølleformede cerata, som bliver større bagud
Halvtransparent hvidlig til svagt gullig farve med hvide pigmentpletter
Tarmkirtel tydelig synlig i cerata, gul til brunrød
Mangler egentlige cnidosække

Lignende arter

Embletonia pulchra kan forveksles med andre meget små aeolide nøgensnegle, især Tenellia adspersa.

Tenellia adspersa adskiller sig dog ved at have egentlige mundtentakler og et anderledes cerata-arrangement.

Kombinationen af manglende mundtentakler, det kløftede mundslør og de kølleformede cerata er karakteristisk for Embletonia pulchra.

Embletonia pulchra; slank, hvidlig krop med kølleformede cerata med afrundede spidser og svag gullig tone.

Embletonia pulchra med lang, slank og halvtransparent hvidlig krop samt kølleformede cerata i få, spredte rækker. Cerata er svagt opsvulmede med afrundede spidser og let gullig tone, uden tydelige cnidosække. Hovedet er aflangt med bredt, kløftet mundslør og glatte, fingerformede rhinoforer.

Embletonia pulchra; hvidlig, halvtransparent kropsform med kølleformede cerata i spredte rækker og afrundede spidser.

Beskrivelse

Størrelse

Embletonia pulchra er en meget lille og slank aeolid nøgensnegl, som sjældent bliver længere end 7 mm.

Kropsform

Kroppen er langstrakt, tydeligt affladet set fra oven og kun 1–2 mm bred.

Hoved og mundtentakler

Hovedet er karakteristisk aflangt og mangler egentlige mundtentakler; i stedet findes et bredt mundslør, der er bredere end hovedet og formet som to afrundede, flade lapper med en tydelig kløft i midten.

Rhinoforer

Rhinoforerne er glatte, hvide til halvtransparente og fingerformede uden rhinoforskeder.

Cerata og cnidosække

På ryggen sidder typisk 6–9 par cerata, placeret enkeltvis på hver side af kroppen.

Kun det forreste par sidder direkte over for hinanden; de øvrige er forskudt bagud mod halepartiet.

Cerata er kølleformede, let opsvulmede og ender i en stump spids, og de bliver gradvist større bagud på kroppen.

Cerata mangler egentlige cnidosække; nældeceller fra byttedyr forekommer spredt og uorganiseret.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven er hvidlig til svagt gullig og halvtransparent.

Kroppen og cerata er ofte dækket af små, spredte hvide pigmentpletter.

Tarmkirtlen ses tydeligt gennem cerata og varierer i farve fra gul over orange til brun eller rødbrun.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på havbunden og forekommer i bund med skalsand, groft sand, grus og sten. Den er tilpasset et skjult liv mellem sandkorn, skaller og sten og kan derfor let overses ved almindelig dykning.

Dybde

Embletonia pulchra er fundet fra lavt vand ned til ca. 40–60 meters dybde.

Levevis og adfærd

Levevisen er tæt knyttet til forekomsten af hydroider, som fungerer som føde.

Føde

Fødevalg

Arten lever af hydroider, og føden indtages ved afgræsning af polypperne.

Byttedyr

Ifølge fødematrix og litteratur er der dokumenteret fødeoptag på blandt andet Hydrallmania falcata, Nemertesia antennina og Gonothyraea loveni.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Æggene lægges i en tynd, hvid ægstreng, som afsættes direkte på underlaget.

Ægstrengen er lagt i spiral med to rækker æg og danner typisk to til to og en halv omgang.

Reproduktionsbiologi

Oplysninger om præcis gydetid i danske farvande foreligger ikke, men i det nordlige Europa er æglægning observeret i forårs- og sommermånederne.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Embletonia pulchra mangler egentlige cnidosække i cerata og har derfor ikke et effektivt kemisk/mekanisk forsvar baseret på lagrede nældeceller.

Camouflage

Forsvaret består primært af camouflage, den lille kropsstørrelse og den skjulte levevis mellem sand og skaller.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Embletonia pulchra er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav fra det nordlige Middelhav langs Europas vestkyster til De Britiske Øer og videre nordpå langs Norges kyst.

Geografiske kerneområder

Arten er generelt sjælden og spredt forekommende i hele udbredelsesområdet.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I Danmark er Embletonia pulchra kendt fra ganske få observationer.

Dokumenterede fund

Ifølge de viste statistiske data er arten registreret i Lillebælt og Storebælt.

Observationerne stammer fra sensommer og efterår, med registreringer i september og november.

Feltobservation

De målte vandtemperaturer ved observationstidspunkterne ligger omkring ca. 10–15 °C.

Det meget lave antal fund afspejler sandsynligvis artens lille størrelse og skjulte levevis snarere end reel sjældenhed.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Embletonia er en videnskabelig betegnelse dannet til ære for den britiske zoolog Dennis Embleton.

Navngivningen følger en almindelig zoologisk tradition, hvor slægter opkaldes efter forskere, der har ydet væsentlige bidrag til studiet af den pågældende organismegruppe.

I zoologisk navngivning fungerer sådanne eponymer som en anerkendelse af personens videnskabelige indsats frem for som en beskrivende betegnelse.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en særpræget gruppe små aeolide nøgensnegle med karakteristiske anatomiske træk.

Inden for marin taksonomi anvendes Embletonia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Embletoniidae.

Artsnavn

Artsnavnet pulchra stammer fra latin pulcher, som betyder “smuk”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der ved deres udseende fremstår særligt iøjnefaldende eller æstetisk tiltalende.

I tilfældet Embletonia pulchra henviser navnet til artens elegante og karakteristiske fremtoning.

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Embletonia pulchra (Alder & Hancock, 1844)

Synonymer

Embletonia faurei (Labbé, 1923)

Originalnavn

Pterochilus pulcher (Alder & Hancock, 1844)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Aeolidina

Superfamilie

Embletonioidea

Familie

Embletoniidae

Slægt

Embletonia

Art

Embletonia pulchra