Gulenia borealis
(Odhner, 1922)
[gu-lenia bo-re-a-lis]
Karakteristiske kendetegn
- Op til ca. 50 mm lang aeolid nøgensnegl
- Relativt bred, aflang krop med synligt, glat rygfelt mellem cerata
- Hvidlig, halvtransparent kropsfarve uden gennemgående pigmentering
- Lange, kølleformede mundtentakler, længere end rhinoforerne
- Rynkede, koniske rhinoforer med små vorter
- Cerata i jævne, sammenhængende rækker på lavt udviklede ryglister
- Smalt hvidt pigmentbånd lige under spidsen af cerata
Lignende arter
Gulenia borealis kan forveksles med Borealea nobilis, som ligeledes har rynkede rhinoforer og cerata arrangeret i jævne rækker.
Borealea nobilis kan dog kendes på en mere slank kropsform samt et bredere, tydeligt hvidt pigmentbånd under spidsen af cerata, som Gulenia borealis mangler.
Cerata viser smalt hvidt pigmentbånd lige under spidsen og gennemskinnelig spids. Lange, kølleformede mundtentakler og rynkede rhinoforer er tydeligt udviklede.
Beskrivelse
StørrelseGulenia borealis er en middelstor aeolid nøgensnegl, der kan opnå en længde på op til ca. 50 mm.
KropsformKroppen er aflang og relativt bred med et tydeligt synligt, glat rygparti mellem rækkerne af cerata.
Hovedet er forholdsvis lille og afrundet.
Foden er bred, og de forreste fodhjørner er trukket ud i korte, smalle og spidse fodhjørner, som er let bagudbøjede.
Rhinoforerne er lange og koniske, og mundtentaklerne er lange, kølleformede og tydeligt længere end rhinoforerne.
Cerata og cnidosækkeCerata sidder i jævne, sammenhængende rækker langs begge sider af ryggen på svagt markerede ryglister, med et mindre nøgent felt forrest på ryggen.
Cerata er lange og tilspidsede med gennemsigtig spids; indvendigt ses en rødbrun til rødorange tarmkirtel og umiddelbart under spidsen et smalt, hvidt pigmentbånd.
I den yderste del af hvert cerata findes en aflang cnidosæk.
Habitat og levevis
Bundtype og levestedArten lever på blandet havbund med både faste og blødere substrater, hvor dens byttedyr forekommer. Den er primært knyttet til områder med rigt dyreliv af kolonidannende nældedyr.
DybdeGulenia borealis forekommer oftest på dybder omkring 20–30 m og betragtes som relativt dybtlevende i nordiske farvande.
Levevis og adfærdLevevisen er langsom og diskret, og arten findes ofte godt camoufleret blandt bunddyr og underlag.
Føde
FødevalgGulenia borealis er en prædatorisk aeolid nøgensnegl, der lever af hydroider.
ByttedyrFøden består primært af hydroider og i visse områder også af større søfjer, herunder Funiculina quadrangularis.
Reproduktion
Æg og ægstrengSom hos andre beslægtede aeolide nøgensnegle lægges æggene i en smal, spiralformet ægstreng, der fæstnes på underlaget nær fødekilden.
ReproduktionsbiologiReproduktionsbiologien er kun sparsomt kendt. Reproduktion foregår formodentlig i foråret, men præcise data for arten mangler.
Forsvar
CamouflageArtens primære forsvar består af camouflage.
Nældeceller (Kleptocnidae)De optagne nældeceller fra byttedyrene lagres i cnidosækkene i cerata og kan anvendes som kemisk og mekanisk forsvar mod rovdyr.
Udbredelse i Europa
Overordnet udbredelseGulenia borealis har en nordlig udbredelse i Europa og er kendt fra den nordlige del af Atlanterhavet.
Geografiske kerneområderArten er blandt andet kendt fra kysterne af Nordnorge samt dele af det nordlige Nordsøområde, Skagerrak og Kattegat.
Udbredelsen er generelt spredt, og arten betragtes som sjælden over det meste af sit udbredelsesområde.
Udbredelse i farvandene omkring Danmark
Status i DanmarkI Danmark er Gulenia borealis meget sjældent registreret.
Dokumenterede fundIfølge tilgængelige observationer er der kun få fund, herunder observationer fra Lillebælt-området, eksempelvis ved Kongebrogaarden, foretaget i forårsmånederne.
FeltobservationObservationerne er knyttet til vandtemperaturer omkring 6–7 °C og forekommer typisk i april.
Manglen på registreringer i databaser afspejler artens sjældenhed snarere end dens faktiske fravær, idet arten er beskrevet fra ældre skandinavisk faglitteratur.
Observationer og statistik
Statistisk overblikGraferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Etymologi
SlægtsnavnSlægtsnavnet Gulenia henviser til Gulen-området på den norske vestkyst.
Navnet er geografisk betinget og relaterer sig direkte til det område, hvor arten først blev beskrevet.
I zoologisk navngivning anvendes sådanne stedbaserede betegnelser ofte til at markere oprindelsen af det materiale, der ligger til grund for den oprindelige artsbeskrivelse.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en særpræget gruppe aeolide nøgensnegle med karakteristiske morfologiske træk.
Inden for marin taksonomi anvendes Gulenia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Gulenidae.
Artsnavn
Artsnavnet borealis stammer fra latin og betyder “nordlig”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med en overvejende nordlig udbredelse.
I tilfældet Gulenia borealis refererer navnet til artens udbredelse i kolde, nordlige havområder.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Synonymer og originalnavn
Gulenia borealis (Odhner, 1922)
Synonymer- Flabellina borealis (Odhner, 1922)
Coryphella borealis (Odhner, 1922)