Diaphoreolis viridis

(Forbes, 1840)

[di-a-fo-re-o-lis vi-ri-dis]

Karakteristiske kendetegn

Op til ca. 30 mm lang, oftest mindre.
Lang og smal krop med lang, smalt haleparti.
Hvidt pigmentbånd langs oversiden af halepartiet.
Op til ni tydelige, tværgående rækker af cerata på hver side.
Op til syv cerata pr. række, uden overlap.
Smaragdgrønne til mørkegrønne tarmkirtler i cerata.
Hvide pigmentprikker og hvide ceratatoppe.
Tydelige cnidosække i cerataspidserne.
Glatte, hvidpigmenterede rhinoforer, længere end mundtentaklerne.

Lignende arter

De smaragdgrønne cerata er karakteristiske for Diaphoreolis viridis.

Mørkere individer kan dog forveksles med Rubramoena amoena og Rubramoena rubescens, som dog adskiller sig ved ceratas struktur, pigmentering og manglen på de tydelige, tværgående ceratarækker, der kendetegner Diaphoreolis viridis.

Diaphoreolis viridis med grønne tarmkanaler i cerata, tværgående ceratarækker og lyst pigmentbånd.

Diaphoreolis viridis med slank, langstrakt krop og adskilte cerata i tværgående rækker. Cerata viser grønne tarmkanaler samt lyse toppe og fine hvide pigmentprikker. Langs ryggen ses et lyst pigmentbånd på halepartiet.

Diaphoreolis viridis (Black Box) med tværgående ceratarækker, lyse cerataspidser og lange mundtentakler.

Diaphoreolis viridis studiebillede (Black Box) med slank, langstrakt krop og adskilte cerata i tværgående rækker. Cerata har markante tarmkanaler og lyse spidser samt spredt, lys pigmentering. Forenden viser lange mundtentakler og glatte rhinoforer.

Beskrivelse

Størrelse

Diaphoreolis viridis er en slank, langstrakt aeolid nøgensnegl, som kan blive op til ca. 30 mm lang, men oftest ses individer på 15–20 mm.

Kropsform

Kroppen er lang og smal, med et tilsvarende langt og smalt halepartiet.

Foden er smal og danner forrest to korte, afrundede fodhjørner.

Langs oversiden af halepartiet løber et tydeligt, hvidt pigmentbånd.

Farvetegning og pigmentering

Kroppens grundfarve er hvidlig til let gullig og semitransparent.

Cerata indeholder smaragdgrønne til mørkegrønne tarmkirtler, som altid er tydeligt grønne, men kan variere i intensitet.

Yderpigmenteringen består af hvide pigmentprikker spredt over cerata samt hvide toppe; ofte ses også en mere eller mindre tydelig hvid pigmentstribe ned mod basis.

Rhinoforer

Rhinoforer og mundtentakler er glatte, ensartede og hvidpigmenterede; rhinoforerne er lidt længere end mundtentaklerne, og ved basis af hver rhinofor ses ofte et lille punktøje (Ocellus).

Cerata og cnidosække

Cerata sidder i op til ni tværgående, kamlignende rækker på hver side af kroppen, med op til syv cerata i hver række.

Rækkerne er tydeligt adskilte og uden overlap.

Cnidosække er tydeligt synlige i spidserne af cerata.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård bund, hvor den opholder sig på eller i umiddelbar nærhed af kolonier af hydroider.

Den forekommer især i mere åbne og eksponerede havområder, herunder på stenbund og på større fastsiddende alger og kolonidannende dyr.

Levevis og adfærd

Diaphoreolis viridis er en aeolid nøgensnegl, som lever tæt knyttet til sine byttedyr og ofte er godt camoufleret blandt hydroiderne.

Arten træffes typisk fra det tidlige forår til sommer, men kan forekomme over længere perioder afhængigt af lokale forhold.

Føde

Fødespecialisering

Diaphoreolis viridis er et rovdyr og lever af hydroider (Hydrozoa).

Byttedyr

Den fouragerer især på Abietinaria abietina, Sertularella rugosa samt andre hydroider i slægten Sertularella.

Føden optages ved afgræsning af polypperne, hvor nældeceller fra byttedyrene efterfølgende kan lagres i cerata.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Ægstrengen lægges som et hvidt bånd, der står på højkant og er arrangeret i en spiral omkring én omgang. Ægstrengen kan indeholde et stort antal æg.

Reproduktionsbiologi

Reproduktion er dokumenteret fra forår til sensommer i artens udbredelsesområde, afhængigt af geografisk beliggenhed.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Som mange andre aeolide nøgensnegle anvender Diaphoreolis viridis både camouflage og nældeceller fra byttedyrene som forsvar.

Nældeceller (Kleptocnidae)

Nældecellerne lagres i cnidossækkene i cerata og kan anvendes aktivt mod rovdyr.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Arten har en nordlig udbredelse og forekommer i store dele af Nordatlanten og det nordlige Stillehav.

Geografiske kerneområder

I Europa er Diaphoreolis viridis kendt fra Atlanterhavskysten, herunder fra Frankrig og De Britiske Øer, langs hele den norske kyst nord til Barentshavet samt fra Island og vestkysten af Sverige.

Arten anses muligvis for at udgøre et artskompleks.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

Diaphoreolis viridis er meget sjældent registreret i Danmark.

De tilgængelige data viser et begrænset antal observationer, alle fra Lillebælt-området.

Observationerne er gjort i perioden fra februar til april, hvilket indikerer, at arten primært registreres i de kolde til tidlige forårsmåneder.

Dokumenterede fund

De danske fund er foretaget ved dykkerlokaliteterne Lyngsbo Strand og Søbadet i Lillebælt, hvor hovedparten af observationerne stammer fra Søbadet.

De tilhørende vandtemperaturer ved observationstidspunktet ligger i intervallet ca. 3–7 °C, med de laveste temperaturer i marts og stigende temperaturer mod april.

Feltobservation

Den meget begrænsede mængde danske observationer skal tolkes med forsigtighed og afspejler sandsynligvis både artens diskrete levevis og et lavt registreringsniveau snarere end reel fravær i danske farvande.

Arten er kendt fra nærliggende skandinaviske områder og er beskrevet i ældre skandinavisk faglitteratur, hvilket understøtter, at Diaphoreolis viridis forekommer sporadisk i Danmark under egnede forhold.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Etymologi

Slægtsnavn

Navnet er sammensat af de græske ord diaphorá (διαφορά), som betyder forskel eller adskillelse, og aeolis, et traditionelt element i navngivningen af aeolide nøgensnegle.

I zoologisk navngivning anvendes sådanne sammensatte betegnelser ofte til at signalere morfologisk eller systematisk afvigelse og henviser her sandsynligvis til slægtens særpræg i forhold til beslægtede aeolide grupper.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en mindre, distinkt gruppe af aeolide nøgensnegle, der adskiller sig fra nærtstående slægter ved en kombination af anatomiske og ydre karaktertræk.

Inden for marin taksonomi anvendes Diaphoreolis konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Aeolidiidae.

Artsnavn

Artsnavnet viridis stammer fra latin viridis, som betyder grøn.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der udviser en tydelig grønlig farvetone i hele eller dele af kroppen.

I tilfældet Diaphoreolis viridis refererer navnet sandsynligvis til artens karakteristiske grønne grundfarve, som er et iøjnefaldende kendetegn i levende tilstand.

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Diaphoreolis viridis (Forbes, 1840)

Synonymer

Cuthona viridis (Forbes, 1840)
Tenellia viridis (Forbes, 1840)
Trinchesia viridis (Forbes, 1840)
Eolis northumbrica
Eolis leuckhartii
Diaphoreolis northumbrica

Originalnavn

Montagua viridis Forbes, 1840

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Aeolidina

Superfamilie

Fionoidea

Familie

Trinchesiidae

Slægt

Diaphoreolis

Art

Diaphoreolis viridis