Gulenia monicae
(Korshunova, Martynov, Bakken, Evertsen, Fletcher, Mudianta, Saito, Lundin, Schrödl & Picton, 2017)
[gu-le-ni-a mo-ni-ka-e]
Karakteristiske kendetegn
- Op til ca. 35–40 mm lang aeolid nøgensnegl
- Relativt bred, halvtransparent hvidlig til lys beige krop
- Markant, bredt hvidt pigmentbånd langs ryggen
- Lange, kraftige mundtentakler, ca. 1,5 gange længere end rhinoforerne
- Cerata i tætte, sammenhængende rækker langs ryggen
- Orangebrune til rødbrune tarmkirtler synlige i cerata
- Kort og spidst haleparti
Lignende arter
Arten kan forveksles med Fjordia lineata og Fjordia chriskaugei.
Gulenia monicae adskiller sig ved at have bredere, hvide langsgående pigmentbånd på kroppen, mundtentaklerne og langs ryggen samt ved, at cerata er arrangeret i mere sammenhængende rækker frem for tydelige grupper.
Forenden har lange, koniske mundtentakler og rhinoforer samt en kort, spids hale.
Beskrivelse
StørrelseGulenia monicae er en relativt stor aeolid nøgensnegl, som kan opnå en længde på op til ca. 35–40 mm.
Kroppen er aflang og forholdsvis bred, ofte lidt bredere end hos mange andre beslægtede arter i familien Coryphellidae.
Farvetegning og pigmenteringKroppens grundfarve er halvtransparent hvidlig til lys beige, hvilket medfører, at de indre organer ofte er synlige gennem kropsvæggen.
Midt på ryggen, i det langsgående nøgne område mellem cerata, findes et markant, kraftigt hvidt pigmentbånd, som typisk er tydeligt bredere end hos beslægtede arter.
Båndets bredde kan variere, men er ofte bredest lige bag hovedet.
Tilsvarende hvide pigmentbånd ses på hver side af kroppen samt som relativt brede, hvide bånd på oversiden af mundtentaklerne.
Hoved og mundtentaklerHalepartiet er kort og spidst afsluttet og rækker kun lidt forbi den bageste række af cerata.
Mundtentaklerne er lange, kraftige og koniske og omkring halvanden gange længere end rhinoforerne.
Fodens forreste hjørner er trukket ud i to lange, spidse fodhjørner.
RhinoforerRhinoforerne er lange og koniske, men mere spinkle og ofte svagt rynkede; de er typisk hvidpigmenterede yderst.
Cerata og cnidosækkeCerata er lange og slanke, men kan fremstå let opsvulmede.
De sidder i tætte, sammenhængende rækker langs ryggen på svagt markerede ryglister.
Overfladen er ofte prydet med små, spredte pigmentpletter eller prikker.
Cnidosækken er aflang og tydeligt synlig i spidsen af cerata, men der ses normalt ikke et klart hvidt pigment i den yderste spids; i stedet kan der forekomme få spredte pletter eller en uregelmæssig ring.
Tarmkirtlerne fylder næsten hele cerata og er orangebrune til rødbrune.
Habitat og levevis
Bundtype og levestedArten lever på blandet bund, både på hård og blød havbund, hvor den er knyttet til kolonier af hydroider.
DybdeGulenia monicae forekommer typisk på dybder fra omkring 20 til 30 m, men kan også træffes lidt grundere.
Levevis og adfærdSom aeolid nøgensnegl lever den tæt associeret med sin føde og opholder sig ofte direkte på eller i umiddelbar nærhed af hydroidekolonierne.
Føde
FødevalgGulenia monicae er et rovdyr og lever af hydroider (Hydrozoa).
ByttedyrDen fouragerer især på stor rørpolyp, Tubularia indivisa (Stor Rørpolyp), samt på forskellige hydroider i slægten Eudendrium.
Fødevalget stemmer overens med artens udbredelse på blandet bund i koldere farvande.
Reproduktion
Æg og ægstrengÆgsamlingen lægges som en tynd, trådformet ægstreng, der ofte anbringes i nærheden af fødeorganismen.
ReproduktionsbiologiReproduktionsperioden synes primært at ligge i senvinter og forår, med observationer fra omkring februar til april. Der foreligger kun begrænsede data om larveudvikling og vækst.
Forsvar
Nældeceller (Kleptocnidae)Som andre aeolide nøgensnegle anvender Gulenia monicae nældeceller fra byttedyrene som forsvar.
Nældecellerne lagres i cnidosækkene i spidsen af cerata og kan udløses mod potentielle rovdyr.
CamouflageDerudover bidrager artens farvetegning og delvise gennemsigtighed til camouflage i omgivelserne.
Udbredelse i Europa
Overordnet udbredelseGulenia monicae er kendt fra det nordøstlige Atlanterhav. Arten er beskrevet fra Norge og er efterfølgende dokumenteret fra den norske vestkyst samt fra den svenske vestkyst.
Geografiske kerneområderUdbredelsen synes at være begrænset til koldtempererede farvande i Skandinavien, og arten betragtes som relativt sjælden.
Udbredelse i farvandene omkring Danmark
Status i DanmarkGulenia monicae er dokumenteret fra danske farvande med et klart tyngdepunkt i Lillebælt, som står for langt størstedelen af observationerne.
Dokumenterede fundEn mindre andel af fundene stammer fra Kattegat, mens der kun foreligger ganske få registreringer fra Storebælt.
Arten er således primært kendt fra de indre danske farvande med relativt stabile, kølige bundforhold.
FeltobservationObservationerne er hovedsageligt gjort i vinter- og forårsmånederne, med flest registreringer fra januar til april.
I denne periode ligger de målte vandtemperaturer typisk mellem ca. 4 og 7 °C.
Der ses markant færre observationer i sommerhalvåret, hvor vandtemperaturen er højere, hvilket kan afspejle både artens sæsonmæssige forekomst og ændret dykkermæssig indsats.
Fundene er primært gjort på dybder svarende til artens kendte levevis på blandet bund, hvor hydroider forekommer, og stemmer godt overens med artens økologi og fødevalg.
Observationer og statistik
Statistisk overblikGraferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Etymologi
SlægtsnavnSlægtsnavnet Gulenia henviser til Gulen-området på den norske vestkyst, hvor arten først blev beskrevet.
Navnet er geografisk betinget og knytter sig direkte til oprindelsen af det materiale, der ligger til grund for den oprindelige artsbeskrivelse.
Stedbaserede slægtsnavne anvendes hyppigt i zoologisk navngivning for at markere det geografiske udgangspunkt for beskrivelsen af nye taxa.
Artsnavn
Artsnavnet monicae er et latiniseret personnavn i genitiv og er givet til ære for Monica Bakken, indehaver af dykkerresortet i Gulen, Norge, hvor arten blev fundet og beskrevet.
Navngivningen følger en almindelig zoologisk tradition, hvor arter opkaldes efter personer med tilknytning til fundstedet eller til artens opdagelse og beskrivelse.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Synonymer og originalnavn
Gulenia monicae (Korshunova, Martynov, Bakken, Evertsen, Fletcher, Mudianta, Saito, Lundin, Schrödl & Picton, 2017)
Synonymer- Coryphella monicae (Korshunova, Martynov, Bakken, Evertsen, Fletcher, Mudianta, Saito, Lundin, Schrödl & Picton, 2017)
Gulenia monicae Korshunova, Martynov, Bakken, Evertsen, Fletcher, Mudianta, Saito, Lundin, Schrödl & Picton, 2017