Placida dendritica (Saccoglossa)

(Alder & Hancock, 1843)

[pla-si-da den-dri-ti-ka]

Karakteristiske kendetegn

Lille, slank og langstrakt krop, oftest under 20 mm
Talrige, tynde cerata i tværgående rækker langs ryggen
Gennemskinnelig hvidlig grundfarve med tydelige grønne tarmslynger
Små hvide pigmentpletter, især på cerata og rhinoforer
Lange, glatte og sammenrullede rhinoforer
Lever udelukkende på grønalger

Lignende arter

Placida dendritica kan forveksles med andre saccoglossan havsnegle med cerata. Den mest relevante forvekslingsart er Alderia modesta, som typisk har kortere og mere kølleformede cerata samt anderledes udformede rhinoforer. Calliopaea bellula har ligeledes cerata, men disse er mere opsvulmede, og kropsformen er generelt mere robust. Sammenlignet med egentlige aeolide nøgensnegle mangler Placida dendritica cnidosæk i cerata og har karakteristiske, sammenrullede rhinoforer.

Placida dendritica – slank krop, mange tynde cerata i rækker, grønne tarmslynger, hvide pletter, sammenrullede rhinoforer.

Placida dendritica med slank, langstrakt krop og tætte, tynde cerata i tværgående rækker.
Gennemskinnelig, lys grundfarve med fine, forgrenede grønne tarmslynger og spredte hvide pigmentpletter.
Lange, glatte og sammenrullede rhinoforer samt let fjerformet omrids fra cerata langs ryggen.

Placida dendritica – slank krop, tynde cerata i rækker, tydelige grønne tarmslynger, hvide pletter, sammenrullede rhinoforer.

Placida dendritica med slank, langstrakt krop og tætte, tynde cerata i tværgående rækker.
Gennemskinnelig grundfarve med markant grøn pigmentering fra forgrenede tarmslynger og spredte hvide pigmentpletter.
Lange, glatte og sammenrullede rhinoforer samt let fjerformet omrids fra cerata langs ryggen.

Beskrivelse

Størrelse

Placida dendritica er en lille saccoglossan havsnegl, som kan blive op til ca. 20 mm lang, men oftest er mindre.

Kropsform

Kroppen er slank og langstrakt. Rygsiden er dækket af talrige, tynde og fingerformede cerata, der er arrangeret i tværgående rækker langs hele kroppen. Cerata er længst nær midtlinjen og bliver gradvist kortere mod siderne, hvilket giver et let fjer- eller buskformet udtryk.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven er hvidlig til gennemsigtig, ofte med et grønt skær fra de stærkt forgrenede tarmkirtler, som tydeligt kan ses gennem hud og cerata. Små, hvide pigmentpletter forekommer spredt over kroppen og er ofte mest koncentreret i spidserne af cerata og på rhinoforerne.

Rhinoforer

Rhinoforerne er lange, glatte og sammenrullede på langs og ender i en tydelig spids. De er placeret tæt på hinanden på hovedet, og umiddelbart bag dem ses øjnene som små, mørke pletter.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever i lavvandede marineområder og findes på bløde bundtyper som sand og mudder samt på hård bund dækket af alger.
Den forekommer ofte i beskyttede kystområder, lavvandede bugter og fjorde, hvor grønalger er rigelige.

Dybde

Placida dendritica kan træffes fra overfladen og ned til flere meters dybde og tolererer varierende saltholdighed, hvilket gør den i stand til at leve i områder med brakvand.

Levevis og adfærd

Levevisen er tæt knyttet til fødeorganismerne, og dyret ses næsten altid direkte på eller i umiddelbar nærhed af de grønalger, som den lever af.

Føde

Fødespecialisering

Placida dendritica er planteædende og lever udelukkende af grønalger.

Fødevalg

Den kendte føde omfatter især Bryopsis plumosa og arter af Codium, herunder Codium fragile.

Byttedyr

Under fødeoptagelsen indoptager sneglen funktionelle kloroplaster fra algerne, som lagres i tarmsystemet og giver kroppen dens karakteristiske grønne farvetone.

Reproduktion

Reproduktionsbiologi

Arten er hermafrodit. Æglægningen finder sted i foråret og forsommeren.

Æg og ægstreng

Æggene afsættes i en geléagtig ægstreng, som er snoet i en flad spiral med typisk omkring to omdrejninger. Ægstrengen placeres direkte på fødealgen, hvilket sikrer, at de nyklækkede larver har umiddelbar adgang til føde.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Der er ikke kendt egentlige aktive forsvarsmekanismer hos Placida dendritica.

Camouflage

Arten er afhængig af camouflage, hvor den grønne farvetone og de gennemsigtige cerata gør den vanskelig at skelne fra omgivelserne. Indholdet af kloroplaster kan desuden bidrage til at gøre dyret mindre attraktivt for potentielle rovdyr.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Placida dendritica har en vid udbredelse i Europa og er kendt fra store dele af det nordøstlige Atlanterhav.

Geografiske kerneområder

Arten er rapporteret fra Norge og de britiske øer i nord til den vestlige og centrale del af Middelhavet i syd. I flere områder betragtes arten som en del af et artskompleks med meget ens udseende former.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

Placida dendritica er registreret fra danske farvande, primært fra lavvandede områder i Østersøen, Lillebælt og Kattegat.

Observationer er fåtallige og spredte, hvilket kan indikere, at arten er relativt sjælden eller let overses på grund af sin lille størrelse og camouflage.

Dokumenterede fund

De tilgængelige registreringer viser fund fra forår og tidlig sommer, typisk ved vandtemperaturer fra omkring 6 til 14 °C.

Fundene er ofte gjort på lavt vand, hvor grønalger forekommer i større mængder.

Feltobservation

Arten ses typisk direkte på eller i umiddelbar nærhed af grønalger, hvor den kan være vanskelig at opdage på grund af sit gennemsigtige udseende og grønne farvetone.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Placida er en klassisk videnskabelig betegnelse med oprindelse i latin.

Navnet stammer fra placidus, som betyder “rolig”, “mild” eller “stille”.

I zoologisk navngivning anvendes sådanne betegnelser ofte billedligt og henviser her sandsynligvis til dyrenes diskrete fremtoning og rolige bevægelser.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe små saccoglosse havsnegle med relativt ensartet kropsform.

Inden for marin taksonomi anvendes Placida konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Limapontiidae.

Artsnavn

Artsnavnet dendritica stammer fra græsk dendrites, som betyder “trælignende”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om strukturer med forgrenet, træagtigt mønster.

I tilfældet Placida dendritica henviser navnet til de stærkt forgrenede tarmkanaler, der er synlige gennem kroppen.

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Placida dendritica (Alder & Hancock, 1843)

Synonymer

Hermaea brevicornis (A. Costa, 1867)
Hermaea dendritica (Alder & Hancock, 1843)
Hermaea lutescens (A. Costa, 1866)
Hermaea orbicularis (A. Costa, 1866)
Hermaea ornata (MacFarland, 1966)
Hermaea venosa (Lovén, 1844)
Placida brevicornis (A. Costa, 1867)

Originalnavn

Calliopaea dendritica (Alder & Hancock, 1843)

Taksonomi

Orden

Sacoglossa

Underorden

Plakobranchacea

Superfamilie

Limapontioidea

Familie

Limapontiidae

Slægt

Placida

Art

Placida dendritica