Xenocratena suecica
(Odhner, 1940)
[seno-kra-te-na su-e-si-ka]
Karakteristiske kendetegn
- Meget lille størrelse, op til ca. 7 mm
- Lang og smal, gennemsigtig krop med rødligt skær
- Glatte rhinoforer og mundtentakler, mundtentakler lidt længere end rhinoforer
- Punktøje (Ocellus) ved basis af hver rhinofor
- Forreste fodhjørner trukket ud i små, bagudbøjede spidser
- Otte tværgående rækker af cerata på hver side
- Cerata med gule pigmentprikker og hvide spidser med cnidosække
Lignende arter
Arten kan forveksles med Rubramoena rubescens, som dog adskiller sig ved at have tydelige hvide pigmentpletter på kroppen, især yderst på mundtentakler og rhinoforer, samt ved at mangle de karakteristiske fodhjørner.
Rubramoena rubescens har desuden et anderledes farvemønster i cerata.
Beskrivelse
StørrelseXenocratena suecica er en meget lille og spinkel aeolid nøgensnegl, der hos fuldt udvoksede individer normalt når op til ca. 7 mm i længde.
KropsformKroppen er langstrakt og smal.
Hovedet er relativt bredt og afrundet fortil, og foden er forholdsvis kort og bred med forreste fodhjørner trukket ud i små, spidse fremspring, som typisk er bøjet bagud.
Farvetegning og pigmenteringKroppen fremstår overvejende gennemsigtig med et lyst rødligt skær, så indre organer ofte kan anes gennem kropsvæggen.
Foran rhinoforerne kan hovedet have et svagt blåligt skær med små gule pigmentpletter.
Cerata og cnidosækkeCerata sidder i otte tværgående, kamlignende rækker på hver side af kroppen, med op til fire cerata i hver rækkehalvdel.
Cerata er lange, cylindriske og gennemsigtige, ofte med tydelige gule pigmentprikker, og spidserne er hvide med ovale cnidosække.
Tarmkirtlen i cerata er kraftig og purpurrød til rødgul, men fylder ikke hele cerata´s længde.
Habitat og levevis
Bundtype og levestedArten lever på blød bund, primært ler- og mudderbund, hvor den ofte findes i tilknytning til kolonier af nældecelledyr.
DybdeDen forekommer på relativt dybt vand og er sjældent observeret i kystnære, lavvandede områder.
Levevis og adfærdXenocratena suecica formodes at leve skjult tæt ved eller direkte på sit byttedyr, hvor dens gennemsigtige kropsfarve giver effektiv kamuflage.
Føde
FødespecialiseringArten er specialiseret rovdyr og lever af koraldyr (Anthozoa).
ByttedyrDen fouragerer dokumenteret på søfjer Funiculina quadrangularis og sandsynligvis også på mindre søfjer som Virgularia mirabilis.
Nældeceller fra byttedyrene optages og transporteres intakte til cnidosækkene i cerata, hvor de anvendes i forsvaret.
Reproduktion
ReproduktionsbiologiDer foreligger kun meget begrænsede oplysninger om artens reproduktion. Ægstrengen er ikke beskrevet i detaljer, og der findes ingen sikre data om gydningsperiode, æggenes udformning eller larveudvikling.
Forsvar
Nældeceller (Kleptocnidae)Forsvaret består primært af kemisk og mekanisk beskyttelse gennem optagelse og oplagring af nældeceller fra byttedyrene i cerata.
CamouflageDen gennemsigtige kropsfarve bidrager desuden til effektiv kamuflage mod blød bund og kolonier af piprensere.
Udbredelse i Europa
Overordnet udbredelseArten er kendt fra den svenske vestkyst, særligt Bohuslän, samt fra den norske vestkyst fra Skagerrak-området og nordpå til Sognefjorden.
Geografiske kerneområderFundene er få og spredte, og arten betragtes som meget sjælden i hele sit kendte europæiske udbredelsesområde.
Udbredelse i farvandene omkring Danmark
Status i DanmarkDer foreligger ingen registrerede fund af Xenocratena suecica fra danske farvande i Nudibranchia.dk.
Dokumenterede fundArten er dog beskrevet i ældre skandinavisk faglitteratur fra nærliggende områder i Skagerrak og Kattegat, og dens forekomst i Danmark kan derfor ikke udelukkes.
FeltobservationEventuelle observationer forventes at være fåtallige, på dybere blød bund, ved lave temperaturer og uden tydelig sæsonmæssig koncentration.
Observationer og statistik
Statistisk overblikGraferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Etymologi
SlægtsnavnSlægtsnavnet Xenocratena er en klassisk videnskabelig betegnelse med oprindelse i græsk.
Navnet stammer fra xenos, som betyder “fremmed” eller “usædvanlig”.
I zoologisk navngivning anvendes sådanne betegnelser ofte billedligt og henviser her sandsynligvis til artens særprægede morfologi.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe aeolide nøgensnegle med markante og afvigende morfologiske karaktertræk.
Inden for marin taksonomi anvendes Xenocratena konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Trinchesiidae.
Artsnavn
Artsnavnet suecica stammer fra latin og betyder “svensk”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med tydelig geografisk tilknytning.
I tilfældet Xenocratena suecica refererer navnet til, at arten oprindeligt blev beskrevet fra Sverige.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Synonymer og originalnavn
Xenocratena suecica (Odhner, 1940)
Synonymer- Cuthona suecica (Odhner, 1940)
Xenocratena suecica Odhner, 1940