Polycera norvegica
(Sørensen, Rauch, Pola & Malaquias, 2020)
[poly-cera nor-ve-gi-ca]
Karakteristiske kendetegn
- Lille, slank dorid nøgensnegl, normalt op til ca. 14 mm lang.
- Aflang krop med svagt markeret rand langs siderne.
- To tydelige farvemorfotyper: gul-prikket eller sort/brun-grå-plettet.
- Mundslør med 4–6 gule eller orange, fingerformede mundtentakler.
- Rhinoforer uden rhinoforskeder, med 8-11 lameller og lille endeknop.
- Gællebusk med 7–9 fjerformede gæller.
- Små kappeudvækster på hver side af gællebusken.
Lignende arter
Polycera norvegica kan især forveksles med Polycera quadrilineata, som den ene farvemorfotype er næsten identisk med.
Den kan også forveksles med Polycera faeroensis, som dog typisk har flere og mere markante udvækster langs kappens rand.
Andre arter med visse lighedstræk er Limacia clavigera, der har mere kølleformede udvækster på hoved og kropssider, samt Ancula gibbosa, som har to gule, fingerlignende udvækster ved basis af rhinoforerne.
Beskrivelse
StørrelsePolycera norvegica bliver typisk op til ca. 14 mm lang, sjældent lidt større.
KropsformArten er en lille, slank dorid nøgensnegl med en aflang, let fladtrykt krop, der er højest og bredest midt på kroppen og gradvist tilspidses mod bagenden.
Tværsnittet fremstår næsten firkantet på grund af den svagt markerede rand langs kropssiderne.
Overfladen er glat, men med spredte, fladtrykte og uregelmæssige kappeudvækster, som varierer i størrelse og antal.
Farvetegning og pigmenteringArten forekommer i to tydelige farvemorfotyper.
Den ene morfotype har en hvidlig til gennemsigtig grundfarve med gule eller gulorange prikker, ofte ordnet i mere eller mindre uregelmæssige længdegående rækker langs kroppen.
Denne farvevariant kan være udseendemæssigt næsten identisk med Polycera quadrilineata og kan i praksis ikke adskilles sikkert uden genetiske analyser.
Den anden morfotype har et tilfældigt mønster af små sorte, mørkebrune eller grå prikker spredt over kroppen og hovedet, ofte kombineret med mindre gule eller orange pletter, og kan som regel adskilles visuelt fra P. quadrilineata.
Hoved og mundtentaklerForan på hovedet ses et kraftigt mundslør med 4–6 korte, finger- til fligformede mundtentakler, der peger fremad.
Disse er typisk gule eller orange med hvidlige spidser.
RhinoforerRhinoforerne er lange og ikke tilbagetrækkelige, med en glat, hvidlig stilk og 8–11 lameller; yderst afsluttes de af en lille cylindrisk knop.
Bag rhinoforerne kan et par punktøjne (Ocellus) anes, men de er ofte vanskelige at se.
GællebuskGællebusken sidder bagtil på ryggen og består som regel af 7–9 fjerformede gæller.
Gællerne kan delvist trækkes tilbage i en beskyttende fordybning i kappen.
På hver side af gællebusken findes en smal, aflang kappeudvækst, som peger bagud eller let til siden.
Hos den plettede morfotype er disse ofte korte og butte, mens de hos den gul-orange morfotype er mere slanke og ender i en tydelig spids.
Habitat og levevis
Bundtype og levestedArten lever på fast bund i kystnære områder, hvor der er rig forekomst af tare og mosdyr.
I danske farvande findes den især på sten, større skaller og andre hårde overflader dækket af tangbevoksning.
DybdeDen forekommer typisk fra lavvandszonen og ned til ca. 15 meters dybde.
Levevis og adfærdPolycera norvegica er aktiv både dag og nat og ses ofte kravlende åbent på underlaget, hvor den søger føde blandt mosdyrkolonier.
Føde
FødespecialiseringPolycera norvegica er specialiseret mosdyrspiser.
ByttedyrDen lever af kolonidannende mosdyr, herunder Electra pilosa (Pigget Hindemosdyr) og Membranipora membranacea.
Føden skrabes af underlaget ved hjælp af raspetungen og indtages direkte fra mosdyrkolonierne på tare og andre faste overflader.
Reproduktion
Æg og ægstrengÆgstrengen lægges som et hvidt, fladt bånd, der er fastgjort på højkant i en ringform, som dog ikke danner en fuldstændig lukket cirkel.
ReproduktionsbiologiDer foreligger kun begrænsede oplysninger om artens reproduktion.
Ægstrengen kan minde om ægstrenge hos andre arter i slægten Polycera, men er ofte mindre og mere kompakt.
Forsvar
CamouflageArten er primært beskyttet gennem camouflage, idet farvetegningen ofte falder sammen med mosdyrkoloniernes struktur og farver.
Kemisk forsvarDe små kappeudvækster indeholder desuden kirtler, som kan producere ubehagelige stoffer, der virker afskrækkende på rovdyr. Derudover er kalknåle indlejret i huden og bidrager til en mekanisk beskyttelse.
Udbredelse i Europa
Overordnet udbredelsePolycera norvegica er kendt fra de europæiske atlanterhavskyster fra Norge og De Britiske Øer mod syd til Spanien og Portugal.
Geografiske kerneområderArten er almindelig i flere dele af Nordatlanten, men har længe været overset på grund af forveksling med nærtstående arter i Polycera quadrilineata-komplekset.
Udbredelse i farvandene omkring Danmark
Status i DanmarkI danske farvande er Polycera norvegica kun kendt fra få, spredte observationer og betragtes som sjælden.
Dokumenterede fundIfølge de tilgængelige registreringer er arten fundet i sommermånederne, primært i juni til august, ved vandtemperaturer omkring ca. 10–17 °C.
Observationerne stammer fra Skagerrak, herunder områder udfor Løkken, samt enkelte lokaliteter langs den nordlige Jyllandskyst.
FeltobservationAntallet af fund er lavt, hvilket sandsynligvis både afspejler artens reelle sjældenhed og vanskelighederne ved sikker artsbestemmelse i felten.
Observationer og statistik
Statistisk overblikGraferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Etymologi
SlægtsnavnSlægtsnavnet Polycera stammer fra græsk.
Navnet er sammensat af poly, som betyder “mange”, og keras, som betyder “horn”.
I zoologisk navngivning henviser sådanne sammensætninger ofte til fremtrædende morfologiske træk.
Slægtsnavnet refererer til de mange horn- eller tentakellignende udvækster omkring hoved og gælleområde.
Inden for marin taksonomi anvendes Polycera konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Polyceridae.
Artsnavn
Artsnavnet norvegica stammer fra latin og betyder “norsk” eller “fra Norge”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der er beskrevet ud fra materiale med oprindelse i et bestemt geografisk område.
I tilfældet Polycera norvegica henviser navnet til Norge, hvor arten først blev beskrevet.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Synonymer og originalnavn
Polycera norvegica (Sørensen, Rauch, Pola & Malaquias, 2020)
Synonymer- Thecacera capitata (Alder & Hancock, 1854)
- Polycera capitata (Alder & Hancock, 1854) – betragtet som nomen dubium
Polycera norvegica (Sørensen, Rauch, Pola & Malaquias, 2020)