Storebælt (2)
Storebælt – geografisk og oceanografisk beskrivelse
Storebælt udgør forbindelsen mellem Kattegat og det centrale Østersøområde og strækker sig mellem Sjælland og Fyn med et bredt, åbent forløb præget af dybe render og stærke tidevandsstrømme. Storebælt består af flere bassiner og løb, hvoraf Østerrenden og Vesterrenden er de mest markante. Bæltet er en af Danmarks vigtigste havpassager og udgør en central del af udvekslingen af saltvand mellem Nordsøen og Østersøen.
Storebælt varierer betydeligt i bredde, fra ca. 15 km i de nordlige dele til over 30 km mod syd. Midt i bæltet krydses det af Storebæltsbroen (1998), som forbinder Fyn og Sjælland via Sprogø.
Vanddybder
Storebælt rummer nogle af de største dybder i de indre danske farvande. Typiske værdier er:
- Vesterrenden: 20–35 m
- Østerrenden: 40–70 m
- Maksimal dybde: op til ca. 80 m i enkelte render
Salinitet
Storebælt fungerer som hovedkanal for indstrømning af saltvand fra Nordsøen via Kattegat til Østersøen. Det giver et relativt højt salinitetsniveau sammenlignet med øvrige danske farvande.
Gennemsnitlige salinitetsværdier:
- Nordlige Storebælt: ca. 25–30 ‰
- Midterste dybe render: ca. 28–32 ‰
- Sydlige del mod Langelandsbæltet: ca. 24–27 ‰
Geografisk afgrænsning
- Nordlig grænse mod Kattegat: Røsnæs (Sjælland) – Fyns Hoved (Fyn)
- Sydlig afgrænsning mod Langelandsbæltet: Thurø – Næshoved (Langeland)
- Vestlig overgang mod Nyborg Fjord og Knudshoved: Indre lavvandede stræk med mindre dybder
- Østlig åbning mod Smålandsfarvandet: Lavere salinitet og mere beskyttede forhold
Brug af kortet:
Kortet viser hvilke arter der er registreret på de specifikke dykkersteder.
Brug navigations knapperne øverst i venstre hjørne
eller hvis kortet ønskes vist større, klik på linket under kortet