Tritonia hombergii
(Cuvier, 1803)
[tri-to-nia hom-ber-gi]
Karakteristiske kendetegn
- Meget stor nøgensnegl, op til ca. 250 mm.
- Bred, fladtrykt krop, bredest fortil.
- Kort, konisk haleparti.
- Kappen dækket af mange bløde, afrundede tuberkler.
- Meget variabel farve fra hvid til mørkt lilla eller brun.
- Stor, todelt mundflap med mange fingerlignende udvækster.
- Rhinoforer med rhinoforskeder og forgrenede spidser.
- Talrige, uregelmæssige gæller langs kappekanten.
Lignende arter
Voksne individer af Tritonia hombergii er karakteristiske og vanskelige at forveksle med andre danske nøgensnegle på grund af deres meget store størrelse, brede kropsform og den tydeligt kløftede, frynsede mundflap.
Juvenile individer kan dog forveksles med Candiella plebeia, men adskilles ved kropsproportioner og mundflappens udformning.
Beskrivelse
StørrelseTritonia hombergii er blandt de største kendte nøgensnegle i det nordøstlige Atlanterhav og kan nå en kropslængde på op til ca. 200–250 mm.
KropsformKroppen er meget stor, bred og fladtrykt med en aflang oval grundform.
Den er bredest fortil og bliver gradvist smallere bagud mod et kort, konisk og spidst haleparti.
Kappen dækker hele dyret og er tæt besat med mange bløde, afrundede tuberkler i varierende størrelse, hvilket giver overfladen et kraftigt vortet udseende.
Farvetegning og pigmenteringFarvetegningen er meget variabel.
Mindre individer er ofte hvide til svagt grålige eller lyserøde, mens større individer hyppigt er mørkt purpurbrune, lilla, gulbrune eller orangebrune.
Farverne kan være uensartede, og flere nuancer forekommer ofte på samme individ.
Hoved og mundtentaklerForan på hovedet findes en stor, tydeligt todelt mundflap med en markant kløft i midten.
Langs hver halvdel af mundflappen ses talrige korte, fingerlignende udvækster, som giver forkanten et tæt frynset præg.
RhinoforerRhinoforerne udspringer fra tydelige rhinoforskeder og er glatte og kraftige ved basis.
Mod spidsen er de konisk indsnævrede og afsluttes i en karakteristisk børsteformet top med mange fine, forgrenede udvækster samt én mere markant terminal udvækst, som er typisk for slægten.
GællebuskLangs overgangen mellem ryg og sider sidder dyrets gæller som mange uregelmæssigt store, buskformede og forgrenede udvækster.
Antallet af gæller øges med individets størrelse og alder og de forreste er tydeligst udviklede, mens de gradvist bliver mindre bagud på kroppen.
Habitat og levevis
Bundtype og levestedTritonia hombergii lever på fast bund bestående af sten, groft grus og hårdt bundmateriale.
Arten er tæt knyttet til forekomsten af sit byttedyr.
DybdeArten forekommer både i lavt vand og på større dybder, kendt fra ca. 10 m og ned til omkring 80 m.
Levevis og adfærdUnge individer er ofte effektivt camoufleret på deres føde, mens større individer hyppigere opholder sig mere skjult i sprækker, under overhæng eller mellem større strukturer på bunden.
Arten er langsomtflyttende og tæt knyttet til forekomsten af sit byttedyr.
Føde
FødespecialiseringTritonia hombergii er et rovdyr, der udelukkende lever af nældecelledyr.
Arten er monofag og fouragerer specifikt på blødkorallen Dødningehånd (Alcyonium digitatum).
ByttedyrArten fouragerer på Dødningehånd (Alcyonium digitatum) og juvenile individer benytter den desuden som skjul.
Reproduktion
Æg og ægstrengÆgstrengen afsættes som en tyk, uregelmæssigt snoet og ofte bølget streng, der fæstnes til underlaget, ofte i umiddelbar nærhed af føden.
Ægstrengen er hvid til svagt gullig eller lyserød og har en gennemsigtig membran langs den ene side.
Den kan danne en pudeformet struktur med en diameter på op til omkring 10 cm og indeholder et meget stort antal æg.
ReproduktionsbiologiArten har én generation pr. år.
Forsvar
CamouflageFarvetegningen kan ligne omgivelserne og byttedyret, især hos unge individer.
Kemisk forsvarMantlens kirtler producerer et irriterende sekret, som virker afskrækkende på rovdyr og kan give kraftig hudreaktion ved direkte berøring.
Udbredelse i Europa
Overordnet udbredelseTritonia hombergii er vidt udbredt i Europa og forekommer langs hele den europæiske Atlanterhavskyst, herunder omkring De Britiske Øer, langs Norges kyst samt i Nordsøen. Den findes desuden i den vestligste del af Middelhavet.
Geografiske kerneområderI flere områder betragtes arten som relativt almindelig, hvor føden er til stede.
Udbredelse i farvandene omkring Danmark
Status i DanmarkI Danmark er Tritonia hombergii kendt fra Kattegat, Skagerrak og Øresund.
Arten er lokalt forekommende og knyttet til lokaliteter med bestande af Alcyonium digitatum (Dødningehånd).
Dokumenterede fundObservationer er hovedsageligt registreret fra forår til efterår.
De foreliggende data viser fund ved vandtemperaturer på cirka 5–10 °C, med flest observationer i forsommer og sensommer.
FeltobservationArten er lokalt forekommende og kan forventes på lokaliteter, hvor Alcyonium digitatum (Dødningehånd) er talrig.
Observationer og statistik
Statistisk overblikGraferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Etymologi
SlægtsnavnSlægtsnavnet Tritonia er en klassisk videnskabelig betegnelse med oprindelse i græsk mytologi.
Navnet stammer fra Triton, en havgud i græsk mytologi, som ofte afbildes som halvt menneske og halvt fisk.
I zoologisk navngivning anvendes sådanne betegnelser ofte billedligt og henviser her sandsynligvis til artens marine tilknytning.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe store, tydeligt forgrenede doride nøgensnegle.
Inden for marin taksonomi anvendes Tritonia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Tritoniidae.
Artsnavn
Artsnavnet hombergii er et eponym, givet til ære for en person med efternavnet Homberg.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der er navngivet efter personer med tilknytning til indsamling eller tidlig beskrivelse.
I tilfældet Tritonia hombergii forbindes navnet ofte med Wilhelm Homberg, som indsamlede materiale fra den franske Atlanterhavskyst, hvilket kan have haft betydning for den oprindelige artsbeskrivelse.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Synonymer og originalnavn
Tritonia hombergii (Cuvier, 1803)
Synonymer- Sphaerostoma jamesonii (MacGillivray, 1843)
- Sphaerostoma jamiesoni [sic]
- Tritonia alba (Alder & Hancock, 1854)
- Tritonia atrofusca (MacGillivray, 1843)
- Tritonia conifera (Dalyell, 1853)
- Tritonia divaricata (Dalyell, 1853)
- Tritonia pustulosa (Deshayes, 1853)
- Tritonia hombergi [sic]
Tritonia hombergii (Cuvier, 1803)