Corambe obscura
(A. E. Verrill, 1870)
[ko-ram-be ob-sku-ra]
Karakteristiske kendetegn
- Meget lille størrelse, typisk op til ca. 7–8 mm.
- Fladtrykt, bred og oval til næsten cirkelrund kropsform med lav profil.
- ingen gæller på ryggen. I stedet sidder gællerne gemt på undersiden, helt inde under kanten af kappen
- Korte, glatte rhinoforer med to tydelige, oprette lameller ved basis og delvist indtrækkelige under kappen.
- Stor farvevariation fra næsten gennemsigtig til mørk, ofte med mørkebrune til sorte pletter.
- Tæt tilknytning til mosdyrkolonier, hvor arten ofte sidder fladt presset mod underlaget.
Lignende arter
Den meget flade kropsform og fraværet af dorsale gæller gør Corambe obscura forholdsvis særpræget.
Små doride nøgensnegle som Onchidoris bilamellata og Onchidoris muricata har en tydelig gællebusk og mangler den på undersiden placerede gælleløsning under kappen.
I praksis vil en sikker adskillelse ofte bero på Corambe obscuras kombination af lav profil, skjulte gæller og nær tilknytning til mosdyr.
Beskrivelse
StørrelseCorambe obscura er en meget lille nøgensnegl med maksimal længde typisk op til ca. 7–8 mm.
KropsformKroppen er fladtrykt og bred med lav kropsprofil.
Formen er overvejende oval til næsten cirkelrund, men kan variere mod en mere aflang form.
Enderne er afrundede, og der ses ingen egentlig hale; kroppen afsluttes afrundet bagtil.
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven varierer fra næsten gennemsigtig til brunlig og grålig til mørk.
Overfladen er ofte dækket af mørkebrune til sorte pletter, som kan være spredte eller næsten sammenflydende og fremstår nedsænket i bindevævet.
Pletternes tæthed kan give dyret et meget mørkt udseende.
RhinoforerRhinoforerne er korte, glatte og gennemsigtige med cylindrisk akse og to tydelige, oprette lameller ved basis.
De træder frem gennem separate åbninger i kappen, hvor randen danner en let forhøjet krave, og rhinoforerne kan delvist trækkes tilbage under kappen.
Kappe og kappetuberklerKappen er bred og gennemsigtig med en tynd, klar kutikula, som ikke afstødes periodisk.
Ved forstørrelse fremstår overfladen med en karakteristisk læderagtig struktur.
GællebuskArten mangler gællebusken.
I stedet har den to kraftige, bladformede gæller, der sidder på undersiden af kroppen (tæt ved anus) gemt i revnen mellem selve kroppen og kanten af kappen.
Kappen er helt lukket hele vejen rundt og har ikke noget hak eller hul bagi over gællerne.
Habitat og levevis
Bundtype og levestedCorambe obscura forekommer i beskyttede kystnære miljøer og lever tæt knyttet til mosdyrkolonier.
Den findes både på fast bund og på fritliggende substrater som sten, skaller, pæle, pontoner og andre kunstige strukturer.
DybdeArten ses fra lavvandszonen og ned til større dybder i kystnære områder.
Levevis og adfærdDen forekommer både i fuldt marint vand og i brakvand, ofte ved reduceret saltholdighed.
Dyret sidder fladt presset mod underlaget og er derfor meget vanskeligt at opdage.
Føde
FødespecialiseringCorambe obscura er en specialiseret mosdyrspiser.
ByttedyrDen lever af forskellige arter af mosdyr, herunder blandt andet Electra pilosa, Membranipora membranacea, Alcyonidium cf. verrilli og Einornia crustulenta. Arten kan forekomme direkte på mosdyrkolonier, der vokser på alger, sten, skaller, pæle, pontoner og kunstige rev.
Reproduktion
Æg og ægstrengÆggene lægges som gennemsigtige, farveløse og geléagtige ægstrenge, der danner flade, cirkulære til svagt spiralformede strukturer med op til ca. 1½–4 vindinger.
Ægstrengen fastgøres med den brede flade direkte til underlaget, ofte på eller umiddelbart nær føden.
ReproduktionsbiologiÆgstrengen består af en enkelt række kapsler, typisk med 5–8 æg i hver tværrække.
Æggene er kun dækket af et enkelt lag og fremstår derfor relativt let gennemskinnelige.
Forsvar
CamouflageForsvaret består primært af artens lave kropsprofil, flade kropsform og effektive visuelle camouflage. Dyret sidder tæt presset mod underlaget og er derfor vanskeligt at opdage for potentielle prædatorer.
Kemisk forsvarKemisk forsvar kan forekomme, men er ikke veldokumenteret for arten.
Udbredelse i Europa
Overordnet udbredelseI Europa er Corambe obscura kendt fra flere spredte lokaliteter, og udbredelsen vurderes generelt som fragmenteret og præget af få, lokale observationer.
Geografiske kerneområderArten er blandt andet rapporteret fra Sortehavet, det sydvestlige Sverige og det nordlige Tyskland. Historiske fund er også kendt fra den franske vestkyst, hvor arten dog kun er registreret sporadisk.
Udbredelse i farvandene omkring Danmark
Status i DanmarkCorambe obscura er beskrevet i 1800-tallet og kendt fra nordvesteuropæiske farvande, men der foreligger ikke sikker dokumentation for en vedvarende forekomst i danske farvande fra denne periode.
Efter en lang fase uden verificerede fund er arten igen blevet påvist i danske farvande i 2025.
Dokumenterede fundArten er i Danmark udelukkende dokumenteret fra Lyngsodde i Lillebælt, hvor den blev påvist i 2025.
Fundet er knyttet til områder med rige forekomster af mosdyr, herunder kolonier af Electra pilosa.
Observationer og statistik
Statistisk overblikGraferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Etymologi
SlægtsnavnNavnet menes at stamme fra det græske ord korambos (κόραμβος), som kan oversættes til “kølle”, “knold” eller “afrundet legeme”.
I zoologisk navngivning anvendes sådanne betegnelser ofte billedligt og henviser her sandsynligvis til dyrets kompakte, fladtrykte og skjoldlignende kropsform.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en lille, morfologisk særpræget gruppe af nøgensnegle, der adskiller sig markant fra mere langstrakte dorider ved deres stærkt dorsoventralt affladede krop og reducerede, delvist skjulte gæller.
Inden for marin taksonomi anvendes Corambe konsekvent som slægtsnavn for disse specialiserede former, som traditionelt placeres i familien Corambidae.
Artsnavn
Artsnavnet obscura stammer fra latin obscurus, som betyder “mørk”, “dunkel” eller “ubemærket”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der enten har en afdæmpet farvetegning, er vanskelige at opdage i deres naturlige miljø, eller som lever skjult i substratet.
I tilfældet Corambe obscura refererer navnet sandsynligvis til artens diskrete fremtoning og dens tilbøjelighed til at være svær at få øje på, både på grund af størrelse, farve og levevis.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Synonymer og originalnavn
Corambe obscura (A. E. Verrill, 1870)
Synonymer- Corambe batava (Kerbert, 1886)
- Corambe sargassicola (Bergh, 1871)
- Corambella baratarie (Harry, 1953)
- Corambella depressa (Balch, 1899)
Doridella obscura (A. E. Verrill, 1870)