Dendronotus lacteus
(W. Thompson, 1840)
[den-dro-no-tus lak-te-us]
Karakteristiske kendetegn
- Stor nøgensnegl, op til ca. 160 mm
- Lang, smal og høj krop med næsten parallelle sider
- Relativt tyk og uigennemsigtig hud
- Grundfarve mælkehvid til lys gullig, ofte med røde, mørke, sølv- eller guldfarvede prikker
- Mundslør med 4–10 store, forgrenede udvækster
- Rhinoforer i rhinoforskeder, lamellate med 10–14 lameller
- 5–7 par store, forgrenede rygudvækster, gradvist mindre bagud
Lignende arter
Dendronotus lacteus kan forveksles med Dendronotus frondosus og Dendronotus europaeus.
Dendronotus frondosus er generelt mindre, har kortere rygudvækster og en mere gennemsigtig kropsvæg.
Dendronotus europaeus er ofte mindre end Dendronotus lacteus og har mere buskede, tæt forgrenede rygudvækster.
Artsadskillelse kan være vanskelig alene ud fra ydre morfologi, især hos mindre individer.
Beskrivelse
StørrelseDendronotus lacteus er en stor og langstrakt nøgensnegl, der kan blive op til ca. 160 mm lang.
KropsformKroppen er smal, høj og næsten parallel i siderne.
Huden er relativt tyk og uigennemsigtig, hvilket betyder, at indre organer og tarmkirtler normalt ikke er synlige gennem kropsvæggen.
Overfladen kan være glat eller forsynet med spredte små vorter.
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven er oftest ensartet mælkehvid til lys gullig, men arten er kendt for betydelig farvevariation.
Almindelige varianter omfatter individer med små røde eller mørke prikker spredt over kroppen.
En mere sjælden farvevariant er rødlig til brunrød med to eller flere større, lyse pletter placeret efter hinanden midt på ryggen.
Der kan desuden forekomme sølv- eller guldfarvede prikker i huden. Den røde pigmentering kan være jævnt fordelt eller mere spættet.
Hoved og mundtentaklerForan på hovedet sidder et markant mundslør med 4–10 store, forgrenede udvækster samt en række kortere udvækster.
RhinoforerRhinoforerne er placeret i tydelige rhinoforskeder og er med lameller med typisk 10–14 lameller samt en relativt lang stilk.
RygudvæksterPå ryggen findes 5–7 par store, forgrenede rygudvækster, der er placeret langs ryggens sider og gradvist bliver mindre bagud.
De primære grene er lange, kraftige og forholdsvis rette, med kortere sekundære sidegrene og meget små tertiære forgreninger.
Habitat og levevis
Bundtype og levestedArten lever på hård og blød bund, typisk i områder med rig forekomst af hydroider.
Den forekommer ofte i tangbælter og på anden fast bund, hvor byttedyr er til stede.
Levevis og adfærdDendronotus lacteus kan træffes året rundt, men observationer koncentreres oftest i perioder med aktiv vækst af hydroider.
DybdeDybdeudbredelsen er normalt fra ca. 2 til 30 m.
Føde
FødevalgDendronotus lacteus er rovdyr og lever primært af hydroider. Den fouragerer på både juvenile og voksne kolonier.
ByttedyrDokumenterede fødeemner omfatter blandt andet hydrozoer som Tubularia indivisa (Stor Rørpolyp) og Ectopleura larynx (Grenet Rørpolyp).
Juvenile individer kan desuden fouragere på mindre hydroider som Obelia, Laomedea, Dynamena, Hydrallmania og Sertularella.
Reproduktion
ReproduktionsbiologiArten er hermafrodit.
Æg og ægstrengÆggene lægges i en karakteristisk, hvid til svagt rosa ægstreng, der er snoet i en spiralformet struktur.
Ægstrengen fastgøres på hårdt substrat i nærheden af fødekilden.
Der foreligger ikke detaljerede danske data om larveudviklingens varighed.
Forsvar
CamouflageForsvaret består primært af camouflage.
Kroppens farve og form gør, at dyret ofte falder i ét med hydroiderne, som det lever iblandt, hvilket reducerer risikoen for prædation.
Udbredelse i Europa
Overordnet udbredelseDendronotus lacteus har en bred udbredelse i Nordatlanten og Arktis.
Geografiske kerneområderArten er kendt fra de nordøstlige dele af Atlanterhavet, herunder kyster af Skandinavien, De Britiske Øer og videre nordpå mod Barentshavet, Svalbard og Hvidehavet. Mod syd når udbredelsen ned i den nordlige del af Nordsøen og tilstødende havområder.
Udbredelse i farvandene omkring Danmark
Status i DanmarkArten er registreret i danske farvande med hovedvægt i Øresund, Kattegat og Lillebælt.
FeltobservationIfølge de tilgængelige observationsdata ses Dendronotus lacteus især i sensommer og efterår, med flest registreringer i månederne omkring september og oktober.
Dokumenterede fundObservationerne er typisk gjort ved vandtemperaturer fra ca. 6–14 °C.
Forekomsten vurderes som spredt, men regelmæssig i de nævnte farvande.
Observationer og statistik
Statistisk overblikGraferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Etymologi
SlægtsnavnNavnet er sammensat af græsk dendron (δένδρον), som betyder “træ”, og nōtos (νῶτος), som betyder “ryg”.
Sammensætningen kan forstås som “træ-ryg” og henviser billedligt til slægtens karakteristiske, forgrenede dorsale udvækster.
Inden for marin taksonomi anvendes Dendronotus som slægtsnavn for en gruppe nøgensnegle, kendetegnet ved deres stærkt forgrenede cerata og ofte buskede udseende.
Artsnavn
Artsnavnet lacteus stammer fra latin lacteus, som betyder “mælkehvid” eller “mælkefarvet”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med en lys, hvidlig eller mælket farvetone.
I tilfældet Dendronotus lacteus refererer navnet til artens karakteristiske lyse, ofte mælkehvide eller cremefarvede grundfarve.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Synonymer og originalnavn
Dendronotus lacteus (W. Thompson, 1840)
Synonymer- Dendronotus arborescens var. aurantiaca Friele, 1879
- Dendronotus luteolus Lafont, 1871
- Tritonia lactea W. Thompson, 1840
Tritonia lactea W. Thompson, 1840