Polycera quadrilineata
(O. F. Müller, 1776)
[ Po-ly-sera kvar-dri-li-neata ]
(O. F. Müller, 1776)
[ Po-ly-sera kvar-dri-li-neata ]
Polycera norvegica er den art, der ligner P. quadrilineata allermest (en såkaldt kryptisk art).
Den mangler de markante sorte eller gule længdelinjer og har i stedet spredte gule/orange vorter og eventuelt små sorte prikker.
Den bliver sjældent større end 20 mm.
Polycera faeroensis har typisk flere kappeudvækster på hovedets forkant (ofte 8 eller flere) og mangler de markante langsgående sorte linjer.
De gule markeringer er ofte mere blege eller citron-gule.
Crimora papillata har mere talrige, korte og tydeligt forgrenede udvækster spredt over hele kroppen, hvilket giver den et mere busket udseende.
Limacia clavigera kendes på sine gule, kølleformede udvækster på både hovedet og langs kropssiderne.
Ancula gibbosa har to par gule, fingerlignende udvækster placeret helt tæt ved basis af rhinoforerne.
|
Polycera quadrilineata med slank, langstrakt hvid krop, gulorange pletter og glat rygside uden egentlig kappekant. Forenden har gule mundtentakler og lange rhinoforer, og bagtil ses fjerformet gællebusk. Ved gællerne ses lange, koniske kappeudvækster, og foden ender i en lang, spids hale med gul pigmentering. |
Polycera quadrilineata i studiebillede (Black Box) med slank, langstrakt hvid krop og gulorange pletter langs ryg og sider. Forenden har gule mundtentakler og lange rhinoforer, og bagtil ses fjerformet gællebusk. Ved gællerne ses lange, koniske kappeudvækster, og foden ender i en lang, spids hale med gul pigmentering. |
Arten kan blive op til ca. 45 mm lang, men de fleste individer er 10–20 mm.
KropsformKroppen er lang, slank og tydeligt snegleformet.
Rygsiden er glat og mangler egentlig kappekant; kappen er stærkt reduceret og ses primært som en smal, halvcirkelformet liste på siderne af hovedet og den forreste del af kroppen.
Kroppen er svagt til moderat affladet ovenfra, og siderne er næsten lige eller let udadbøjede, hvilket giver et firkantet indtryk i tværsnit.
Foden er relativt smal og tilspidses bagtil i et langt og spidst haleparti.
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven er gennemsigtig hvid til svagt mælkehvid.
Den ydre pigmentering er meget variabel og består af gule til gulorange, undertiden brunlige eller sorte pletter og striber, som oftest ligger i mere eller mindre uregelmæssige længdegående rækker.
Hos mange individer forekommer tydelige langsgående sorte linjer, der kan være så kraftige, at de dækker store dele af ryggen.
Den ydre del af rhinoforer, mundtentakler, gæller og kappeudvækster er tydeligt gult pigmenteret.
Hoved og mundtentaklerPå hovedet sidder et kraftigt mundslør med oftest 4–5, sjældnere op til 6, korte, glatte og fingerformede mundtentakler, der peger fremad.
Foran er foden stump, og er forlænget i koniske, spidse udvækster, der ofte bøjer bagud.
RhinoforerRhinoforerne er lange og kraftige, med en tydeligt glat base og en oval til let kølleformet øvre del, forsynet med typisk 10–12 lameller (op til 17), men variationer fra ca. 6 til op mod 15 lameller forekommer.
Bag rhinoforerne kan der hos enkelte individer ses et lille punktøjne (Ocellus).
Kappe og kappeudvæksterKappen bærer kun få, små og rudimentære kappeudvækster, som ofte kan vokse sammen og danne korte, sammenhængende lister.
På hver side af gællebusken, skråt bagud, findes et ekstra langt og konisk kappeudvækst.
GællebuskMidt bagtil på ryggen findes gællebusken med oftest 6–7 fjerformede gæller, der omgiver anus.
Arten lever på hård bund, især i områder med tæt bevoksning af bladtang og andre større brunalger.
I Danmark findes den typisk på sten, skaller og tang i kystnære områder, men også på dybere vand.
DybdePolycera quadrilineata træffes fra lavvandszonen og ned til mindst 40 meters dybde.
Levevis og adfærdDen er aktiv både dag og nat og ses ofte krybende i det fri på sin føde.
Polycera quadrilineata er en specialiseret mosdyrspiser.
Den lever primært af mosdyr (Bryozoa), især flade og skorpeformede arter.
ByttedyrI danske farvande fouragerer den på kolonidannende mosdyr, herunder Electra pilosa (Pigget Hindemosdyr) og Membranipora membranacea.
Ægstrengen lægges som et kort, hvidt bånd, der er fæstnet på kanten af underlaget, ofte på eller i umiddelbar nærhed af mosdyrkolonierne. Ægstrengen danner typisk en løs ring eller bue og udgør ikke en fuldstændig cirkel. En enkelt ægstreng kan indeholde op til ca. 20.000 æg.
ReproduktionsbiologiKlækningen sker efter ca. 2–3 uger, afhængigt af vandtemperaturen.
Arten har flere forsvarsmekanismer.
Den iøjnefaldende gule og sorte farvetegning fungerer som advarselsfarvning.
Derudover indeholder huden udbredt indlejrede kalknåle, som bidrager til det mekaniske forsvar.
Kemisk forsvarKappeudvæksterne kan udskille ubehagelige kemiske stoffer, som afskrækker rovdyr.
De lange, koniske kappeudvækster på hver side af gællebusken indeholder mange kirtler; det præcise kemiske stof er ikke kendt, men det er ikke en syre.
Arten er udbredt langs store dele af Europas kyster. Den forekommer fra Den Iberiske Halvø og De Britiske Øer over Nordsøen til Skandinavien og videre nordpå langs den norske kyst.
Geografiske kerneområderDen er også kendt fra Middelhavet og forekommer lokalt i dele af Adriaterhavet.
I Danmark er Polycera quadrilineata en almindelig og vidt udbredt art.
Dokumenterede fundObservationer foreligger især fra Lillebælt, Øresund, Kattegat og i mindre omfang fra Skagerrak og Nordsøen.
Statistikken viser flest fund i de indre danske farvande, særligt Lillebælt og Øresund.
FeltobservationArten observeres året rundt, men flest registreringer falder fra forår til efterår.
Observationerne er knyttet til vandtemperaturer fra ca. 4–5 °C om vinteren til omkring 16–18 °C om sommeren, med flest fund ved moderate sommertemperaturer.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Polycera stammer fra græsk.
Navnet er sammensat af poly, som betyder “mange”, og keras, som betyder “horn”.
I zoologisk navngivning henviser sådanne sammensætninger ofte til fremtrædende morfologiske træk.
Slægtsnavnet refererer til de mange horn- eller tentakellignende udvækster omkring hoved og gælleområde.
Inden for marin taksonomi anvendes Polycera konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Polyceridae.
Artsnavn
Artsnavnet quadrilineata stammer fra latin og betyder “firelinjet”.
Navnet er sammensat af quadri-, som betyder “fire”, og lineatus, som betyder “forsynet med linjer”.
I tilfældet Polycera quadrilineata henviser navnet til artens karakteristiske fire længdegående farvelinjer på kroppen.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Polycera quadrilineata (O. F. Müller, 1776)
SynonymerDoris quadrilineata (O. F. Müller, 1776)