Eubranchus scintillans Grishina, Schepetov & Ekimova, 2022
|
Længde:
Optil 7 mm Kropsform: Kroppen er aflang og smal. Fod og haleparti: Halepartiet er langt og smalt. Farve: Kroppens grundfarve er gullig semitransparent med rødbrune pigmentpletter på ryg og sider. Mundtentakler og Rhinoforer: Mundtentakler er aflange og glatte Rhinoforerne, som er omtrent 2 gange længere end mundtentaklerne og er slanke og glatte. Mundtentakler og rhinoforer er semitransparent brun eller gullig, altid med et mørkebrunt bånd i den yderste del. Der ses hvide pigmentprikker på rhinoforernes spidser. Cerata: Cerata er få og sidder lidt uregelmæssigt langs kroppen. Der ses 5 til 6 grupper med 1 til 3 cerata per gruppe Cerata er urneformet Cerata er vanligvis transparente, og tarmkanalen ses igennem. I den øverste tredjedel buler cerata ud. Tarmkanalen, som er gul, orange til rødbrun, er kraftig, og fylder næsten cerata ud og i den øverste tredjedel, der hvor cerata buler ud, ses en enkelt knoldet bule på tarmkanalen. På overfladen af cerata ses små runde pigmentpletter, som er semitransparent lys til mørkebrun, og umiddelbart under cnidosækken danner hvide pigmentpletter hvide bånd. Forsvar: Kamuflage og nældeceller Habitat: Delvis brakvand (euryhalin) og fundet i saltholdighed ned til 5-7 ‰. Dybde på 0-20 m. men vanligvis i den lave ende af skalaen Føde: Fødetype: Hydrozoa - Hydroider Fouragerer på hydroider Æg: Ægsamlingen er lagt som oval eller rombeformende klumper på hydroidens stamme Reproduktion: Den genitiale åbning er placeret under første ceratarække på højre side Anus: Anus er placeret på ryggen Lignende arter: Kan forveksles med Eubranchus exiguus. Skelnes fra Eubranchus exiguus ved farverne på kroppen samt udformningen af cerata. Den vigtigste forskel er fraværet af organiserede pigmentringe på cerata: prikkerne på E. scintillans er placeret enten ensartet udover overfladen på cerata eller spredt tilfældigt Et andet vigtigt træk ved den nye art er fordøjelseskanalens udformning: E. scintillans har en knudret bule på fordøjelseskanalen, hvorefter fordøjelseskanalen fortsætter mod toppen. Hos E. exiguus er fordøjelseskanalen enkel og cerata er fingerformet. |
Eubranchus scintillans fotograferet ved Munkholmbroen
|
Orden |
Underorden |
Superfamilie |
Familie |
Slægt |
Art |
Nudibranchia |
Cladobranchia |
Fionoidea |
Eubranchidae |
Eubranchus |
Eubranchus scintillans |
Observationsdata skal tages med forbehold, da arten Eubranchus exiguus som vi har kendt den, for nyligt er via DNA udskilt til at være arten Eubranchus scintillans