Diaphoreolis viridis
[ Dia-fo-reolis vi-ri-dis ]
(Forbes, 1840)
|
Længde:
Optil 30 mm Kropsform: Kropsformen er lang og smal Fod og haleparti: Foden er smal og forrest strækker den sig ud i to korte afrundede fodhjørner Halepartiet er langt og smalt. Et hvidt pigmentbånd løber langs oversiden af halepartiet. Farve: Kroppens grundfarve er hvidgul og semitransparent. Mundtentakler og Rhinoforer: Rhinoforer og mundtentakler er glatte og ensartet. Rhinoforerne er lidt længere end mundtentaklerne, og begge er hvidpigmenterede. Der ses et punktøje ved basen af hver af rhinoforerne. Cerata: Cerata sidder i optil 9 tværgående, kamlignende rækker på hver side af kroppen, med Optil 7 cerata i hver række. Karakteristisk for arten er at disse tværgående rækker med cerata er tydelig opdelt og uden overlap. Cerata har smaragdgrønne tarmkanaler og hvide toppe og hvide pigment prikker er spredt over hele cerata, og der ses en mere eller mindre hvid pigmentstribe ned mod basen. Tarmkanalerne, som næste fylder cerata ud, er altid grønne, men kan variere i nogen grad og være lyse eller mørke. Cnidosækkene er synlige i spidserne af cerata Forsvar: Kamuflage og nældeceller fra byttedyr Habitat: Hård bund Dybde 10 til +40 m. Føde: Fødetype: Hydrozoa - Hydroider Fouragerer på hydroider som Abietinaria abietina - Granpolyp, Sertularella rugosa og andre hydroider i slægten Sertularia Æg: Æggesamlingen er lagt som et bånd på højkant i en spiral omkring en omgang. Lignende arter: Den smaragdgrønne cerata er unik for arten. Individer med en mørkere grøn farve kan muligvis forveksles med Rubramoena amoena og Rubramoena rubescens. |
Diaphoreolis viridis fotograferet ved Lyngsbo Strand af Poul Erik Rasmussen
|
Orden |
Underorden |
Superfamilie |
Familie |
Slægt |
Art |
Nudibranchia |
Cladobranchia |
Fionoidea |
Trinchesiidae |
Diaphoreolis |
Diaphoreolis viridis |