Doto dunnei Lemche, 1976
|
Længde:
Optil 30 mm Kropsform: Kropsformen er lang og smal Fod og haleparti: Foden er slank og forrest ved hovedet er den afrundet. Farve: Kroppens grundfarve er semitransparent hvidlig til lysegul med rødbrune, brunlige, sorte eller mørkerøde pigmentpletter og streger på ryggen. Mundtentakler og Rhinoforer: Hovedet er langt og smalt, og der ses 2 korte afrundede mundflapper, der er glatte og peger ud mod siderne. Rhinoforerne, som er udspringer fra en kort tragt, er lange, fingerformede, glatte og har hvide pigment prikker yderst, ofte tiltagende mængde mod spidsen. Tragten ved rhinoforerne, er glat i kanten, og kan have nogle få hvide pigment prikker, og basen har røde pigmentpletter. Selve rhinoforen er omtrent 3 gange så lang som rhinoforertragten. I området mellem basen på rhinoforertragten ses tydelige næsevinger. Rygudvækster: På ryggen ses der 7 til 8 par kogleformede udvækster, som er artens gæller. Hver kogleformede udvækst har 6 til 7 ringe med korte og stumpe gælletuberkler, som bliver større mod toppen. Der ses pigmentpletter på rygudvæksterne både mellem og på toppen af gælletuberklerne. Ved basen af rygudvæksterne ses et pigmentfrit område. I toppen af hver gælletuberkel ses en rødbrun eller sort prik. Gælletuberklerne er vanligvis transparente, og farven fra tarmkanalen ses igennem. Inde i hver gælletuberkel, ses små hvide knuder, som er med til at give et hvidt farveskær. Tarmkanalen i ryggens kogleformede udvækster er hvidgule til lysorange. Tarmkanalen forgrener sig således at den danner en kort tarmkanal, der ender i hver enkelt gælletuberkel. Pseudogrene (pseudobranchier), som er runde og bladformede er placeret ved basen af rygudvæksterne på indvendig side, og er meget tydelige. Der kan ses Optil 5 sådanne pseudogrene (pseudobranchier) ved siden af hinanden, og de kan være optil halvdelen af gællens længde. Forsvar: Kamuflage Habitat: Hård bund Dybde 6 til 30 m. Føde: Fødetype: Hydrozoa - Hydroider Fouragerer på hydroiden Kirchenpaueria pinnata - Fin fjerpolyp Æg: Æggesamlingen er lægges på højkant, som et bølget hvidt bånd. Lignende arter: Doto coronata og Doto millbayana ligner hinanden, men D. coronata har røde streger på indersiden af de kogleformede rygudcækster, og D. millbayana har Pseudogrene (pseudobranchier) med spidse ender. Ydermere så fouragerer Doto millbayana udelukkende på hydroiden Plumularia setacea Doto dunnei kan forveksles med Doto millbayana, Doto maculata og Doto coronata. Vi skelner D. dunnei, D. millbayana, D. maculata og D. coronata fra hinanden på formen af den øverste gælletuberkel på hver enkelt gælle samt formen og tilstedeværelsen af pseudogrene (pseudobranchier) Doto dunnei´s øverste gælletuberkel er større end de andre gælletuberkler, men ikke i længden, blot meget rundere i volumen, med en sort prik i spidsen. Ved basen af gællerne ses tydelige og bladformede pseudogrene (pseudobranchier), der er afrundede i hjørnet. Doto maculata´s øverste gælletuberkel er meget længere og kraftiger (og mere spids end hos Doto millbayana) end de andre gælletuberkler, men denne mangler en mørkerød prik i spidsen. Her er pseudogrenene (pseudobranchier) også bladformede, men meget små og utydelige. Doto millbayana´s øverste gælletuberkel er meget længere og kraftigere end de andre gælletuberkler, og har en brunsort prik i spidsen. Ved basen af gællerne ses tydelige og bladformede pseudogrene (pseudobranchier), der er spidse i hjørnet. Doto coronata´s øverste gælletuberkel har nøjagtig samme form som de øvrige gælletuberkler på gællerne, samme størrelse og afrundet i form med en mørkerød prik i spidsen. Doto coronata mangler dog pseudogrene (pseudobranchier). |
Doto dunnei fotograferet af Bjørnar Nygård i Norge - CC BY 4.0
|
Orden |
Underorden |
Superfamilie |
Familie |
Slægt |
Art |
Nudibranchia |
Cladobranchia |
Fionoidea |
Dotidae |
Doto |
Doto dunnei |