Eubranchus vittatus
[ Æv-brang-kus vit-ta-tus ]
(Alder & Hancock, 1842)
|
Længde:
Optil 29 mm, men vanligvis mindre Kropsform: Kroppen er lang og smal Fod og haleparti: Foden er slank og bliver bredere frem mod hovedet. Den forreste del af foden strækker sig ud i to korte og spidse fodhjørner. Farve: Kroppens grundfarve er gråhvid med hvide, brune, rødbrune eller olivengrønne pigmentpletter på ryggen, siderne, på cerata og ved basen af rhinoforer og mundtentakler. Der ses også hvide pigmentpletter på rygsiden, på hovedet og på mundtentakler samt rhinoforer Mundtentakler og Rhinoforer: Mundtentakler og rhinoforer ses med et hvidt pigmentbånd nær toppen, efterfulgt af brun pigmentering. Rhinoforerne er omtrent dobbelt så lange som mundtentaklerne Der er et punktøje ved basen af hver af rhinoforerne Cerata: Har Optil 10 lidt uregelmæssige, tværgående rækker af cerata på hver side af kroppen, med Optil 5 cerata i hver række. Cerata er lange og ikke oppustet, og der ses et hvidt pigmentbånd lige under spidsen, efterfulgt af to til tre grønne eller brune pigmentbånd. Spidsen af cerata er altid hvid. Cerata er vanligvis transparente, og tarmkanalen ses igennem. Tarmkanalen, som har mange små forgreninger, er gullig , kraftig, men fylder ikke cerata ud. Forsvar: Kamuflage Habitat: Hård bund. Dybde på 20-35 m. Føde: Fødetype: Hydrozoa - Hydroider Fouragerer på hydroider som Kirchenpaueria pinnata - Fin fjerpolyp Æg: Æggesamlingen er lagt som et hvidt bånd i en cirkel på en og en halv omgang. Æggene er normalt lagt i hydroiden Lignende arter: Kan forveksles primært med Capellinia fustifera, hvor cerata har to til tre opsvulmede ringe, der indeholder tværgående forgreninger i tarmkirtlen, mens Eubranchus vittatus har glat og slank cerata, der bærer to til tre grønne eller brune ringe. |
Eubranchus vittatus fotograferet i Sverige
|
Orden |
Underorden |
Superfamilie |
Familie |
Slægt |
Art |
Nudibranchia |
Cladobranchia |
Fionoidea |
Eubranchidae |
Eubranchus |
Eubranchus vittatus |