Trinchesia foliata
[ Trin-ke-sia fo-li-ata ]
(Forbes & Goodsir, 1839)
Længde:
Optil 11 mm Kropsform: Kropsformen er lang og slank Fod og haleparti: Foden er forholdsvis smal. Halepartiet er langt og smalt og ender i en spids Farve: Kroppens grundfarve er hvidlig semitransparent, og de indre organer kan anes gennem kropsvæggen. Der ses gule, orange til brunrøde pigmentstreger, som danner to markante langsgående bånd fra mundtentakel til rhinoforer, og videre fra rhinoforerne til den første række cerata. På ryggen, mellem anden række cerata ses samme farve pigmentering, som danner en V-form på midten af ryggen. Der ses hvide til gyldne pigmentprikker på kroppen, mundtentakler, rhinoforer og cerata Mundtentakler og Rhinoforer: Mundtentakler og rhinoforer er cylindriske, og afrundet i spidsen, og der ses et orange-brunt bånd på begge. Der er et punktøje ved basen af hver af rhinoforerne. Mundtentakler og rhinoforer er omtrent lige lange Cerata: Cerata, som kan være lettere oppustet, er fingerformede, glatte og ender i en spids, hvor cnidosækken ses igennem. Cerata sidder i 7 til 8 tværgående rækker på hver side af kroppen med Optil 5 cerata per række. Cerata er vanligvis transparente og tarmkanalen ses igennem. Tarmkanalen, som vanligvis er mørkebrun, olivengrøn til brungul farve, er kraftig, og hos nogle individer fylder den cerata ud. Forsvar: Kamuflage og nældeceller fra byttedyr Habitat: Hård bund Dybde 10 til 30 m. Føde: Fødetype: Hydrozoa - Hydroider Fouragerer på forskellige hydroider af slægten Halecium, Obelia, Abietienaria, Sertularella, Bougainvillia, Dynamena, Hydrallmania, Nemertsia og Tubularia Æg: Æggesamlingen er lagt som et bredt bånd i halvcirkelformet spiral. Lignende arter: Arten har en umiskendelig orange farvetegning på hoved og ryg. Individer med mange lyse pigmentpunkter kan muligvis forveksles med Rubramoena amoena. |
Trinchesia foliata fotograferet i Norge
|
Orden |
Underorden |
Superfamilie |
Familie |
Slægt |
Art |
Nudibranchia |
Cladobranchia |
Fionoidea |
Trinchesiidae |
Trinchesia |
Trinchesia foliata |