Karakteristiske kendetegn

• Stor, oval og flad kropsform med bred kappe
• Tæt besat med lange, koniske kappetuberkler
• Meget lange, ofte tilbagebøjede kølleformede rhinoforer med tydelige lameller
• Stor og bred gællebusk med op til 7–9 forgrenede gæller
• Meget variabel farve fra lys til næsten sort

Lignende arter

Acanthodoris pilosa kan forveksles med lyse former af Onchidoris bilamellata, som også har en stor gællebusk.

Denne art adskiller sig dog ved at have en bred, hesteskoformet gællekrans med ujævnet struktur samt mere knopformede kappetuberkler.

Yngre individer af andre Onchidoris-arter kan også give anledning til forveksling, men mangler typisk de meget lange, kølleformede rhinoforer.

Acanthodoris pilosa med bred, oval kappe og tæt besatte, koniske kappetuberkler. Lang, kølleformet rhinoforer med lameller og stor, forgrenet gællebusk.

Acanthodoris pilosa studiebillede (Black Box) med bred, oval kappe og tæt besatte, koniske kappetuberkler. Kølleformede, lamellate rhinoforer og stor, forgrenet gællebusk.

Beskrivelse

Størrelse

Acanthodoris pilosa kan blive op til ca. 55 mm lang, men de fleste individer er 20–30 mm.

Kropsform

Kroppen er oval, flad til let hvælvet og helt dækket af en bred og buet kappe, som når langt ned over siderne.

Forenden er bred og afrundet, mens bagenden er mere konisk afrundet.

Kappe og kappetuberkler

Overfladen er tæt besat med kappetuberkler, der oftest er lange, slanke og koniske, men som kan variere fra tynde og hårlignende til kortere og mere afrundede.

Tuberklerne indeholder kalknåle, som også forekommer spredt i kappen og ses som fine, glasagtige streger.

Farvetegning og pigmentering

Farven er meget variabel og spænder fra næsten gennemsigtigt hvidlig over lys gul, gylden gul og violet til brunlig eller næsten sort.

Hos mørkere individer er gællebusken og spidserne af rhinoforerne ofte lysere end resten af kroppen, og der kan forekomme spredte, små gyldne pigmentprikker i kappen.

Rhinoforer

Rhinoforerne er meget lange og kølleformede; den nederste halvdel er glat, mens den øvre halvdel bærer op til ca. 24 skråtstillede lameller.

Rhinoforerne peger bagud og kan delvist trækkes ind i rhinoforskeder, hvis rand er besat med små koniske tuberkler.

Gællebusk

Bagest på kappen sidder en markant stor og bred gællebusk, der kan bestå af op til 7–9 forgrenede, fjerformede gæller og giver et busket helhedsindtryk.

Gællebusken har samme farve som kroppen, kan trækkes kraftigt sammen, men kan ikke trækkes helt ind i en egentlig lomme, og den omgiver analpapillen.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård havbund som sten, større grus og muslingebanker, typisk i områder med rigt dyreliv.

Dybde

I danske farvande forekommer Acanthodoris pilosa fra lavt vand i tidevandszonen og det helt kystnære område og ned til ca. 30 m, men den er kendt fra væsentligt større dybder i andre dele af udbredelsesområdet.

Levevis og adfærd

Acanthodoris pilosa ses ofte i tilknytning til de mosdyr, den lever af, og findes hyppigt på hårde overflader, hvor disse kolonier vokser.

Føde

Fødespecialisering

Acanthodoris pilosa er en specialiseret mosdyrspiser og lever primært af kolonidannende bryozoer.

Byttedyr

Den fouragerer især på pigget pudemosdyr Flustrellidra hispida, men er også kendt for at æde mosdyr i slægterne Alcyonidium, Callopora, Cryptosula, Electra, Flustrellidra, Porella og Hippoporinia.

Reproduktion

Reproduktionsbiologi

Acanthodoris pilosa har en etårig livscyklus, og reproduktion er observeret både om foråret og om efteråret.

Det er rapporteret, at individer helt ned til ca. 8 mm kan være kønsmodne.

Æg og ægstreng

Ægstrengen lægges i løse cirkler eller spiraler og danner et bredt, bølget bånd, der står på højkant.

En enkelt ægspiral kan indeholde over 100.000 æg, som klækkes efter omkring 10 dage, afhængigt af temperatur.

Forsvar

Camouflage

Forsvaret består dels af effektiv kamuflage.

Kemisk forsvar

Derudover indgår kalknåle i kappe og tuberkler samt sandsynligvis kirtler, der kan producere ubehagelige eller frastødende kemiske stoffer. Tilsvarende forsvarsstoffer er dokumenteret hos andre arter i slægten.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Acanthodoris pilosa er udbredt i store dele af Nordatlanten og de nordlige europæiske farvande.

Geografiske kerneområder

Arten er kendt fra Middelhavet og langs Atlanterhavskysten fra Frankrig over De Britiske Øer til Færøerne, Island og Grønland. Den forekommer desuden langs den svenske vestkyst samt langs hele den norske kyst helt mod nord.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I Danmark er Acanthodoris pilosa vidt udbredt og almindeligt registreret.

Dokumenterede fund

Observationer forekommer især i Kattegat, Lillebælt og Øresund, men arten er også registreret i Storebælt, Skagerrak og den vestlige Østersø.

Feltobservation

Statistikken viser flest observationer i forårs- og sommermånederne samt igen i efteråret.

Arten registreres typisk ved vandtemperaturer fra ca. 4–15 °C, med flest fund ved moderate temperaturer i foråret og sensommeren.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Navnet er sammensat af græsk akantha (ἄκανθα), som betyder “torn” eller “pig”, og Doris, et navn med oprindelse i græsk mytologi, der ofte anvendes i navngivningen af doride nøgensnegle.

Sammensætningen kan forstås som “den piggede Doris” og henviser billedligt til slægtens ofte ru eller vortede dorsale overflade.

Inden for marin taksonomi anvendes Acanthodoris som slægtsnavn for en gruppe doride nøgensnegle i familien Onchidorididae, kendetegnet ved deres kompakte kropsform og markante dorsale strukturer.

 

Artsnavn

Artsnavnet pilosa stammer fra latin pilosus, som betyder “behåret” eller “håret”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der har en overflade med fine udvækster, hår- eller fnuglignende strukturer.

I tilfældet Acanthodoris pilosa refererer navnet til artens karakteristiske tætte dække af korte, bløde dorsale papiller, som giver kroppen et håret eller fløjlsagtigt udseende.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Acanthodoris pilosa (Abildgaard in Müller, 1789)

Synonymer

• Acanthodoris citrina (A. E. Verrill, 1879)
• Acanthodoris ornata (A. E. Verrill, 1879)
• Acanthodoris pallida (Bergh, 1905)
• Acanthodoris subquadrata (Alder & Hancock, 1845)
• Doris bifida (A. E. Verrill, 1870)
• Doris flemingii (Forbes, 1838)
• Doris laevis (J. E. Gray, 1850)
• Doris nigricans (J. Fleming, 1820)
• Doris quadrangulata (Jeffreys, 1869)
• Doris rocinela (Leach, 1852)
• Doris similis (Alder & Hancock, 1842)
• Doris stellata (Gmelin, 1791)
• Doris sublaevis (W. Thompson, 1840)

Originalnavn

Doris pilosa (Abildgaard, 1789)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Doridina

Superfamilie

Onchidoridoidea

Familie

Acanthodorididae

Slægt

Acanthodoris

Art

Acanthodoris pilosa