Adalaria loveni
(Alder & Hancock, 1862)
[ a-da-la-ri-a lo-ve-ni ]
(Alder & Hancock, 1862)
[ a-da-la-ri-a lo-ve-ni ]
Adalaria loveni kan forveksles med Adalaria proxima og Onchidoris muricata, men er generelt større end begge.
Hos Adalaria loveni er de store kappetuberler runde, relativt få og placeret med tydelig afstand, mens de mindre tuberkler er jævnt fordelt mellem de store og ikke koncentreret mod kapperanden.
Adalaria proxima har typisk mere ovale og ofte næsten spidse kappetuberler samt færre lameller på rhinoforerne, mens Onchidoris muricata har flere, men mindre kappetuberler i forhold til kropsstørrelsen.
|
Adalaria proxima med oval, flad krop og bred kappe tæt besat med spidse, kølleformede kappetuberkler med lyse kalknåle. Gulorange til gullig farvetone og tydeligt nubret overflade, med fremtrædende rhinoforer og jævnt fordelte tuberkler. |
Adalaria proxima studiebillede (Black Box) med oval, flad krop og bred kappe tæt besat med spidse, kølleformede kappetuberkler med lyse kalknåle. Ensartet gulorange farvetone, med fremtrædende rhinoforer og jævnt fordelte tuberkler over hele kappen. |
Adalaria loveni kan blive op til ca. 32 mm lang.
KropsformKroppen er oval og fladtrykt og er helt dækket af en bred, hvælvet kappe, der går ned over siderne og giver et kompakt, skjoldlignende udseende.
Kappens rand kan være let bølget.
Kappe og kappetuberlerGrundfarven varierer fra hvidlig til gullig og kan være let gennemsigtig.
Kappen er besat med talrige, store, kugleformede kappetuberler uden stilk samt et varierende antal mindre tuberkler af samme form.
I midten af hver tuberkel ses et tydeligt, hvidligt bundt af kalknåle, som også kan anes i kappen som fine, glasagtige streger.
Mod kapperanden bliver tuberklerne generelt mindre og sidder tættere.
RhinoforerRhinoforerne er relativt lange og kraftige.
Den nederste del er glat, mens den øvre del bærer op til ca. 25 skråtstillede lameller.
Rhinoforerne har samme farve som kroppen og kan delvist trækkes tilbage i beskyttende rhinoforskeder i kappen.
GællebuskGællebusken er relativt lille og består typisk af 12–18 forgrenede, fjerformede gæller.
Den omslutter analpapillen, men danner ikke en fuldstændig lukket ring, idet den er åben bagtil.
Gællerne har samme farve som kroppen og kan trækkes kraftigt sammen, men ikke helt ned i en egentlig gællelomme.
Adalaria loveni lever på hård bund, herunder sten, skaller og faste substrater bevokset med mosdyr.
DybdeArten forekommer fra helt lavt vand og ned til ca. 200 meters dybde.
Levevis og adfærdAdalaria loveni ses ofte i områder med rig forekomst af mosdyr og opholder sig typisk direkte på eller i umiddelbar nærhed af sit fødeemne.
Adalaria loveni er en specialiseret mosdyrspiser, hvor føden primært består af mosdyr (Bryozoa).
ByttedyrFødeemner omfatter blandt andet Electra pilosa (pigget hindemosdyr), Membranipora membranacea (Glat Hindemosdyr) og Securiflustra securifrons (Smalt Bladmosdyr).
Arten fouragerer ved at græsse direkte på mosdyrkolonierne, hvor den med raspetungen skraber zooiderne fri af kalkskelettet.
Ægstrengen lægges som et smalt bånd, der er oprullet i spiral med typisk 1 til 3 omdrejninger. Ægbåndet afsættes direkte på underlaget, ofte i nærheden af fødeemnet.
ReproduktionsbiologiYderligere detaljer om larveudvikling og reproduktiv sæsonvariation i danske farvande foreligger ikke.
Forsvaret hos Adalaria loveni omfatter effektiv kamuflage, som understøttes af artens farvetoner og kropsform.
ForsvarsstrategiDe talrige kalknåle i kappe og kappeknopper gør dyret mindre attraktivt for rovdyr, og den flade kropsform samt tætte kappe bidrager desuden med en vis mekanisk beskyttelse.
Adalaria loveni har en nordlig udbredelse i det nordøstlige Atlanterhav.
Geografiske kerneområderArten forekommer fra den franske Atlanterhavskyst via De Britiske Øer og Nordsøen og nordpå langs den norske kyst til Trøndelag og videre mod nord. Den er også kendt fra Sveriges vestkyst.
I Danmark er Adalaria loveni sjældent registreret og vurderes generelt som sjælden i danske farvande.
Dokumenterede fundIfølge observationsdata fra Nudibranchia.dk stammer langt størstedelen af fundene fra Lillebælt, med enkelte observationer fra Storebælt.
FeltobservationObservationerne er primært gjort i vinter- og forårsmånederne, især fra januar til april, ved relativt lave vandtemperaturer. Arten er kendt fra ældre skandinavisk faglitteratur.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet blev indført af Rudolph Bergh i 1879.
Navnet menes at være afledt af et islandsk stednavn, som omtales i Laksdølasagaen, hvilket afspejler Berghs anvendelse af nordiske og historiske referencer i taksonomisk navngivning.
Slægtsnavnet har således ikke en direkte beskrivende relation til arternes morfologi, men fungerer som et nomenklatorisk navn med kulturel og historisk reference.
Inden for marin taksonomi anvendes Adalaria som slægtsnavn for en gruppe små doride nøgensnegle i familien Onchidorididae, kendetegnet ved deres flade kropsform og diskrete dorsale strukturer.
Artsnavn
Artsnavnet loveni er et patronym dannet til ære for den svenske zoolog Sven Lovén.
Sven Lovén (1809–1895) var en fremtrædende skandinavisk marinbiolog og zoolog, som ydede væsentlige bidrag til studiet af marine hvirvelløse dyr.
I biologisk nomenklatur anvendes endelsen -i traditionelt til at danne artsnavne opkaldt efter mandlige personer.
Artsnavnet fungerer dermed som en videnskabelig hædersbetegnelse og har ingen beskrivende relation til artens morfologi.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Adalaria loveni (Alder & Hancock, 1862)
SynonymerDoris loveni (Alder & Hancock, 1862)