Karakteristiske kendetegn

• Op til ca. 32 mm lang
• Flad, oval kropsform helt dækket af bred kappe
• Store, runde kappetuberkler med tydelige kalknåle
• Mindre kappetuberkler jævnt fordelt mellem de store
• Rhinoforer med op til ca. 25 skråtstillede lameller
• Relativt lille gællebusk med 12–18 forgrenede gæller
• Farve hvidlig til gullig

Lignende arter

Adalaria loveni kan forveksles med Adalaria proxima og Onchidoris muricata, men er generelt større end begge.

Hos Adalaria loveni er de store kappetuberler runde, relativt få og placeret med tydelig afstand, mens de mindre tuberkler er jævnt fordelt mellem de store og ikke koncentreret mod kapperanden.

Adalaria proxima har typisk mere ovale og ofte næsten spidse kappetuberler samt færre lameller på rhinoforerne, mens Onchidoris muricata har flere, men mindre kappetuberler i forhold til kropsstørrelsen.

Adalaria proxima med oval, flad krop og bred kappe tæt besat med spidse, kølleformede kappetuberkler med lyse kalknåle. Gulorange til gullig farvetone og tydeligt nubret overflade, med fremtrædende rhinoforer og jævnt fordelte tuberkler.

Adalaria proxima studiebillede (Black Box) med oval, flad krop og bred kappe tæt besat med spidse, kølleformede kappetuberkler med lyse kalknåle. Ensartet gulorange farvetone, med fremtrædende rhinoforer og jævnt fordelte tuberkler over hele kappen.

Beskrivelse

Størrelse

Adalaria loveni kan blive op til ca. 32 mm lang.

Kropsform

Kroppen er oval og fladtrykt og er helt dækket af en bred, hvælvet kappe, der går ned over siderne og giver et kompakt, skjoldlignende udseende.

Kappens rand kan være let bølget.

Kappe og kappetuberler

Grundfarven varierer fra hvidlig til gullig og kan være let gennemsigtig.

Kappen er besat med talrige, store, kugleformede kappetuberler uden stilk samt et varierende antal mindre tuberkler af samme form.

I midten af hver tuberkel ses et tydeligt, hvidligt bundt af kalknåle, som også kan anes i kappen som fine, glasagtige streger.

Mod kapperanden bliver tuberklerne generelt mindre og sidder tættere.

Rhinoforer

Rhinoforerne er relativt lange og kraftige.

Den nederste del er glat, mens den øvre del bærer op til ca. 25 skråtstillede lameller.

Rhinoforerne har samme farve som kroppen og kan delvist trækkes tilbage i beskyttende rhinoforskeder i kappen.

Gællebusk

Gællebusken er relativt lille og består typisk af 12–18 forgrenede, fjerformede gæller.

Den omslutter analpapillen, men danner ikke en fuldstændig lukket ring, idet den er åben bagtil.

Gællerne har samme farve som kroppen og kan trækkes kraftigt sammen, men ikke helt ned i en egentlig gællelomme.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Adalaria loveni lever på hård bund, herunder sten, skaller og faste substrater bevokset med mosdyr.

Dybde

Arten forekommer fra helt lavt vand og ned til ca. 200 meters dybde.

Levevis og adfærd

Adalaria loveni ses ofte i områder med rig forekomst af mosdyr og opholder sig typisk direkte på eller i umiddelbar nærhed af sit fødeemne.

Føde

Fødespecialisering

Adalaria loveni er en specialiseret mosdyrspiser, hvor føden primært består af mosdyr (Bryozoa).

Byttedyr

Fødeemner omfatter blandt andet Electra pilosa (pigget hindemosdyr), Membranipora membranacea (Glat Hindemosdyr) og Securiflustra securifrons (Smalt Bladmosdyr).

Arten fouragerer ved at græsse direkte på mosdyrkolonierne, hvor den med raspetungen skraber zooiderne fri af kalkskelettet.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Ægstrengen lægges som et smalt bånd, der er oprullet i spiral med typisk 1 til 3 omdrejninger. Ægbåndet afsættes direkte på underlaget, ofte i nærheden af fødeemnet.

Reproduktionsbiologi

Yderligere detaljer om larveudvikling og reproduktiv sæsonvariation i danske farvande foreligger ikke.

Forsvar

Camouflage

Forsvaret hos Adalaria loveni omfatter effektiv kamuflage, som understøttes af artens farvetoner og kropsform.

Forsvarsstrategi

De talrige kalknåle i kappe og kappeknopper gør dyret mindre attraktivt for rovdyr, og den flade kropsform samt tætte kappe bidrager desuden med en vis mekanisk beskyttelse.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Adalaria loveni har en nordlig udbredelse i det nordøstlige Atlanterhav.

Geografiske kerneområder

Arten forekommer fra den franske Atlanterhavskyst via De Britiske Øer og Nordsøen og nordpå langs den norske kyst til Trøndelag og videre mod nord. Den er også kendt fra Sveriges vestkyst.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I Danmark er Adalaria loveni sjældent registreret og vurderes generelt som sjælden i danske farvande.

Dokumenterede fund

Ifølge observationsdata fra Nudibranchia.dk stammer langt størstedelen af fundene fra Lillebælt, med enkelte observationer fra Storebælt.

Feltobservation

Observationerne er primært gjort i vinter- og forårsmånederne, især fra januar til april, ved relativt lave vandtemperaturer. Arten er kendt fra ældre skandinavisk faglitteratur.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet blev indført af Rudolph Bergh i 1879.

Navnet menes at være afledt af et islandsk stednavn, som omtales i Laksdølasagaen, hvilket afspejler Berghs anvendelse af nordiske og historiske referencer i taksonomisk navngivning.

Slægtsnavnet har således ikke en direkte beskrivende relation til arternes morfologi, men fungerer som et nomenklatorisk navn med kulturel og historisk reference.

Inden for marin taksonomi anvendes Adalaria som slægtsnavn for en gruppe små doride nøgensnegle i familien Onchidorididae, kendetegnet ved deres flade kropsform og diskrete dorsale strukturer.

 

Artsnavn

Artsnavnet loveni er et patronym dannet til ære for den svenske zoolog Sven Lovén.

Sven Lovén (1809–1895) var en fremtrædende skandinavisk marinbiolog og zoolog, som ydede væsentlige bidrag til studiet af marine hvirvelløse dyr.

I biologisk nomenklatur anvendes endelsen -i traditionelt til at danne artsnavne opkaldt efter mandlige personer.

Artsnavnet fungerer dermed som en videnskabelig hædersbetegnelse og har ingen beskrivende relation til artens morfologi.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Adalaria loveni (Alder & Hancock, 1862)

Synonymer

• Onchidoris loveni (Alder & Hancock, 1862)

Originalnavn

Doris loveni (Alder & Hancock, 1862)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Doridina

Superfamilie

Onchidoridoidea

Familie

Onchidorididae

Slægt

Adalaria

Art

Adalaria loveni