Adalaria proxima
(Alder & Hancock, 1854)
[ a-da-la-ri-a prok-si-ma ]
(Alder & Hancock, 1854)
[ a-da-la-ri-a prok-si-ma ]
Adalaria proxima kan forveksles med Onchidoris muricata og Adalaria loveni.
Hos Adalaria proxima er kappetuberklerne ægformede og spidse, mens de hos de to nævnte arter er mere afrundede.
Antallet af lameller på rhinoforerne kan desuden anvendes som et adskillende kendetegn.
|
Adalaria proxima med oval, flad krop og bred kappe tæt besat med spidse, kølleformede kappetuberkler med lyse kalknåle. Gulorange til gullig farvetone og tydeligt nubret overflade, med fremtrædende rhinoforer og jævnt fordelte tuberkler. |
Adalaria proxima studiebillede (Black Box) med oval, flad krop og bred kappe tæt besat med spidse, kølleformede kappetuberkler med lyse kalknåle. Ensartet gulorange farvetone, med fremtrædende rhinoforer og jævnt fordelte tuberkler over hele kappen. |
Adalaria proxima bliver normalt 10–15 mm lang, men kan opnå en maksimal længde på op til 25 mm.
KropsformKroppen er oval, flad og dækket af en bred, hvælvet kappe, der går ned og dækker siderne som et skjold.
Fodens forkant er bredt afrundet, mens bagenden er konisk og afrundet.
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven er hvidlig til gullig og kan hos enkelte individer fremstå mere gulorange.
Kappe og kappetuberklerKappen er tæt besat med ægformede til kølleformede, spidse kappetuberkler, som er nogenlunde ensartede i størrelse på ryggens midte, men bliver mindre mod kappens rand.
I midten af hver tuberkel findes et tydeligt bundt af hvidlige kalknåle.
Der er desuden kalknåle indlejret i selve kappen, synlige som fine, glasagtige streger.
Hoved og mundtentaklerDer findes ingen egentlige mundtentakler.
Munden er omgivet af en smal, glat og ensartet mundflig, som følger fodens forkant.
RhinoforerRhinoforerne er relativt lange og kraftige, placeret med tydelig afstand.
Den nederste del er glat, mens den øvre del typisk bærer 15–19 skråtstillede lameller.
Rhinoforerne har samme farve som kroppen og kan delvist trækkes tilbage i rhinoforskeder i kappen.
GællebuskBagtil på kappen sidder gællebusken, som omkranser analpapillen.
Gællebusken er relativt lille og består af op til 12 ugrenede, fjerformede gæller.
Gællebusken kan trækkes kraftigt sammen, men ikke helt tilbage i en egentlig beskyttelseslomme.
Arten lever på hård bund og findes på sten, muslingeskaller, vragrester og andre faste strukturer, hvor dens fødeorganismer vokser. I danske farvande er levestederne knyttet til kystnære områder med fast bund.
DybdeDen forekommer fra kystzonen og ned i tangskoven og videre til større dybder. Arten er registreret fra lavt vand og ned til omkring 40 m.
Adalaria proxima er en specialiseret mosdyrsspisende nøgensnegl og lever udelukkende af mosdyr (Bryozoa). Den fouragerer på både skorpe- og grenformede mosdyr.
ByttedyrDokumenterede byttedyr omfatter blandt andet Electra pilosa (pigget hindemosdyr) samt arter i slægterne Membranipora, Cellaria, Alcyonidium og Flustrellida.
Arten har en étårig livscyklus. Reproduktion er observeret både forår og efterår.
Æg og ægstrengÆggene lægges i en karakteristisk ægstreng, der danner et bånd i spiral med typisk to omdrejninger. Æggene fastgøres ofte på brunalger eller på underlag i umiddelbar nærhed af fødekilden.
Forsvaret hos Adalaria proxima er primært baseret på camouflage og mekanisk beskyttelse.
CamouflageDe talrige kalknåle i kappetuberklerne og i selve kappen gør kroppen mindre attraktiv for rovdyr og bidrager til en ru og modstandsdygtig overflade.
Adalaria proxima har en nordisk-arktisk udbredelse og forekommer i Europa i de nordlige dele af Atlanterhavet.
Geografiske kerneområderArten er registreret ved De Britiske Øer, Færøerne, Island og Grønland samt langs den norske kyst fra Oslofjorden og nordpå til Lofoten og langs Sveriges vestkyst. Den forekommer desuden i de vestlige dele af Østersøområdet.
I Danmark er Adalaria proxima en sjælden, men veldokumenteret art.
Dokumenterede fundObservationerne er overvejende koncentreret i Lillebælt, som udgør langt størstedelen af de registrerede fund.
Derudover findes enkelte observationer fra Storebælt og Kattegat.
FeltobservationArten er observeret året rundt, men forekomsterne topper især i vinter- og forårsmånederne, særligt fra januar til marts, hvor vandtemperaturen typisk ligger mellem ca. 2 og 8 °C.
En mindre top ses også i efteråret, især i november, ved højere temperaturer.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet blev indført af Rudolph Bergh i 1879.
Navnet menes at være afledt af et islandsk stednavn, som omtales i Laksdølasagaen, hvilket afspejler Berghs anvendelse af nordiske og historiske referencer i taksonomisk navngivning.
Slægtsnavnet har således ikke en direkte beskrivende relation til arternes morfologi, men fungerer som et nomenklatorisk navn med kulturel og historisk reference.
Inden for marin taksonomi anvendes Adalaria som slægtsnavn for en gruppe små doride nøgensnegle i familien Onchidorididae, kendetegnet ved deres flade kropsform og diskrete dorsale strukturer.
Artsnavn
Artsnavnet proxima stammer fra latin proximus, som betyder “nær”, “nærliggende” eller “tæt beslægtet”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der står meget tæt på en anden art morfologisk eller taksonomisk.
I tilfældet Adalaria proxima henviser navnet til artens nære lighed med og taksonomiske relation til Adalaria loveni.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Adalaria proxima (Alder & Hancock, 1854)
SynonymerDoris proxima (Alder & Hancock, 1854)