Karakteristiske kendetegn

• Op til 25 mm lang, oftest mindre.
• Oval og flad kropsform med bred, dækkende kappe.
• Ægformede til kølleformede, spidse kappetuberkler.
• Tydelige kalknåle i tuberkler og kappe.
• Rhinoforer med op til 19 skråtstillede lameller.
• Lille gællebusk med op til 12 ugrenede gæller.

Lignende arter

Adalaria proxima kan forveksles med Onchidoris muricata og Adalaria loveni.

Hos Adalaria proxima er kappetuberklerne ægformede og spidse, mens de hos de to nævnte arter er mere afrundede.

Antallet af lameller på rhinoforerne kan desuden anvendes som et adskillende kendetegn.

Adalaria proxima med oval, flad krop og bred kappe tæt besat med spidse, kølleformede kappetuberkler med lyse kalknåle. Gulorange til gullig farvetone og tydeligt nubret overflade, med fremtrædende rhinoforer og jævnt fordelte tuberkler.

Adalaria proxima studiebillede (Black Box) med oval, flad krop og bred kappe tæt besat med spidse, kølleformede kappetuberkler med lyse kalknåle. Ensartet gulorange farvetone, med fremtrædende rhinoforer og jævnt fordelte tuberkler over hele kappen.

Beskrivelse

Størrelse

Adalaria proxima bliver normalt 10–15 mm lang, men kan opnå en maksimal længde på op til 25 mm.

Kropsform

Kroppen er oval, flad og dækket af en bred, hvælvet kappe, der går ned og dækker siderne som et skjold.

Fodens forkant er bredt afrundet, mens bagenden er konisk og afrundet.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven er hvidlig til gullig og kan hos enkelte individer fremstå mere gulorange.

Kappe og kappetuberkler

Kappen er tæt besat med ægformede til kølleformede, spidse kappetuberkler, som er nogenlunde ensartede i størrelse på ryggens midte, men bliver mindre mod kappens rand.

I midten af hver tuberkel findes et tydeligt bundt af hvidlige kalknåle.

Der er desuden kalknåle indlejret i selve kappen, synlige som fine, glasagtige streger.

Hoved og mundtentakler

Der findes ingen egentlige mundtentakler.

Munden er omgivet af en smal, glat og ensartet mundflig, som følger fodens forkant.

Rhinoforer

Rhinoforerne er relativt lange og kraftige, placeret med tydelig afstand.

Den nederste del er glat, mens den øvre del typisk bærer 15–19 skråtstillede lameller.

Rhinoforerne har samme farve som kroppen og kan delvist trækkes tilbage i rhinoforskeder i kappen.

Gællebusk

Bagtil på kappen sidder gællebusken, som omkranser analpapillen.

Gællebusken er relativt lille og består af op til 12 ugrenede, fjerformede gæller.

Gællebusken kan trækkes kraftigt sammen, men ikke helt tilbage i en egentlig beskyttelseslomme.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård bund og findes på sten, muslingeskaller, vragrester og andre faste strukturer, hvor dens fødeorganismer vokser. I danske farvande er levestederne knyttet til kystnære områder med fast bund.

Dybde

Den forekommer fra kystzonen og ned i tangskoven og videre til større dybder. Arten er registreret fra lavt vand og ned til omkring 40 m.

Føde

Fødespecialisering

Adalaria proxima er en specialiseret mosdyrsspisende nøgensnegl og lever udelukkende af mosdyr (Bryozoa). Den fouragerer på både skorpe- og grenformede mosdyr.

Byttedyr

Dokumenterede byttedyr omfatter blandt andet Electra pilosa (pigget hindemosdyr) samt arter i slægterne Membranipora, Cellaria, Alcyonidium og Flustrellida.

Reproduktion

Reproduktionsbiologi

Arten har en étårig livscyklus. Reproduktion er observeret både forår og efterår.

Æg og ægstreng

Æggene lægges i en karakteristisk ægstreng, der danner et bånd i spiral med typisk to omdrejninger. Æggene fastgøres ofte på brunalger eller på underlag i umiddelbar nærhed af fødekilden.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Forsvaret hos Adalaria proxima er primært baseret på camouflage og mekanisk beskyttelse.

Camouflage

De talrige kalknåle i kappetuberklerne og i selve kappen gør kroppen mindre attraktiv for rovdyr og bidrager til en ru og modstandsdygtig overflade.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Adalaria proxima har en nordisk-arktisk udbredelse og forekommer i Europa i de nordlige dele af Atlanterhavet.

Geografiske kerneområder

Arten er registreret ved De Britiske Øer, Færøerne, Island og Grønland samt langs den norske kyst fra Oslofjorden og nordpå til Lofoten og langs Sveriges vestkyst. Den forekommer desuden i de vestlige dele af Østersøområdet.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I Danmark er Adalaria proxima en sjælden, men veldokumenteret art.

Dokumenterede fund

Observationerne er overvejende koncentreret i Lillebælt, som udgør langt størstedelen af de registrerede fund.

Derudover findes enkelte observationer fra Storebælt og Kattegat.

Feltobservation

Arten er observeret året rundt, men forekomsterne topper især i vinter- og forårsmånederne, særligt fra januar til marts, hvor vandtemperaturen typisk ligger mellem ca. 2 og 8 °C.

En mindre top ses også i efteråret, især i november, ved højere temperaturer.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet blev indført af Rudolph Bergh i 1879.

Navnet menes at være afledt af et islandsk stednavn, som omtales i Laksdølasagaen, hvilket afspejler Berghs anvendelse af nordiske og historiske referencer i taksonomisk navngivning.

Slægtsnavnet har således ikke en direkte beskrivende relation til arternes morfologi, men fungerer som et nomenklatorisk navn med kulturel og historisk reference.

Inden for marin taksonomi anvendes Adalaria som slægtsnavn for en gruppe små doride nøgensnegle i familien Onchidorididae, kendetegnet ved deres flade kropsform og diskrete dorsale strukturer.

 

Artsnavn

Artsnavnet proxima stammer fra latin proximus, som betyder “nær”, “nærliggende” eller “tæt beslægtet”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der står meget tæt på en anden art morfologisk eller taksonomisk.

I tilfældet Adalaria proxima henviser navnet til artens nære lighed med og taksonomiske relation til Adalaria loveni.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Adalaria proxima (Alder & Hancock, 1854)

Synonymer

• Onchidoris proxima (Alder & Hancock, 1854)

Originalnavn

Doris proxima (Alder & Hancock, 1854)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Doridina

Superfamilie

Onchidoridoidea

Familie

Onchidorididae

Slægt

Adalaria

Art

Adalaria proxima