Karakteristiske kendetegn

• Op til ca. 20 mm lang dorid nøgensnegl
• Reduceret kappe med smal, tydelig kapperand
• Store, kølleformede kappetuberkler på stilk med flad, ofte mørk top
• Øjenlignende pletter med selvlysende blågrøn midte mellem tuberklerne
• Glatte, ikke-lamellerede rhinoforer i rhinoforskeder
• Reduceret gællebusk med tre forgrenede gæller
• Tæt knyttet til kalksvampe

Lignende arter

På grund af de store, stilkede kappetuberkler er Aegires punctilucens som regel let at kende.

Den kan dog ved første øjekast forveksles med arter i slægten Palio, herunder Palio dubia og Palio nothus, som også har reduceret kappe.

Palio-arterne adskiller sig ved at have mere runde, ikke-stilkede kappetuberkler samt lamellerede rhinoforer.

Aegires punctilucens – studiebillede (Black Box) med aflang krop og tæt besat af stilkede, kølleformede kappetuberkler.
Brun til rødbrun grundfarve med mange hvide pigmentprikker og spredte blågrønne, øjenlignende pletter mellem tuberklerne.
Tuberklernes flade toppe fremstår delvist mørke, og kropskonturen virker tydeligt affladet ovenfra.

Aegires punctilucens – studiebillede (Black Box) med aflang, let affladet krop og talrige stilkede, kølleformede kappetuberkler.
Brun til rødbrun grundfarve med hvide pigmentprikker samt blågrønne, øjenlignende pletter mellem tuberklerne.
Flere tuberkler har flad, delvist mørk top, og udvæksterne giver et groft, knudret overfladepræg.

Beskrivelse

Størrelse

Aegires punctilucens bliver op til ca. 20 mm lang.

Kropsform

Kroppen er aflang og let affladet ovenfra med svagt udadbøjede sider, hvilket giver et næsten firkantet tværsnit.

Dyret kan trække sig sammen, hvorved det bliver tykkere på midten og højere bagtil.

Foden er tvært afskåret fortil og smal i forhold til kroppen; bagtil tilspidses foden mod halepartiet.

Kappe og kappetuberkler

Kappen er kraftigt reduceret, men kappekanten ses som en smal, lige rand langs kroppens sider og som en halvcirkelformet rand foran hovedet.

Langs kappekanten og på resten af kappen sidder talrige kølleformede kappetuberkler på stilk.

Den yderste ende af tuberklerne er flad og fremstår ofte som en mørk plet.

Fra tuberklernes flade top rager tætte bundter af gennemsigtige kalknåle ud, og der findes desuden et fint netværk af kalknåle indlejret i selve kappen.

Farvetegning og pigmentering

Kropsfarven er brun til rødbrun.

Over hele kroppen forekommer mange hvide pigmentprikker, som kan danne striber eller pletter på rhinoforer, kappetuberkler og gællebusk.

Mellem tuberklerne ses spredte, øjenlignende pletter med en selvlysende blågrøn rund plet i midten, omgivet af en olivengrøn til rødbrun ring og yderst en sparsom ring af mørke prikker.

Hoved og mundtentakler

Munden er rund, og mundtentaklerne ved mundens sider er små og let afrundede.

Rhinoforer

Rhinoforerne er glatte, sidder i tydelige rhinoforskeder og mangler lameller.

De har ofte diffuse tværbånd med fine hvide pigmentprikker, og den yderste ende er delt i to stumpe spidser.

Der findes ingen beskyttelseslommer i kappen til rhinoforerne.

Gællebusk

Bagtil på ryggen sidder en reduceret gællebusk med tre forgrenede, fjerformede gæller placeret i en bue foran analåbningen.

Gællerne er fortil beskyttet af stumpe, forgrenede udvækster, som er kraftigere end udvæksterne på resten af kroppen.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård bund, typisk på sten, skaller og andre faste overflader, hvor der vokser kalksvampe.

Dybde

Den forekommer både i tidevandszonen og på lavere vand ned til ca. 40 m dybde.

Levevis og adfærd

Aegires punctilucens er ekstremt velkamufleret, idet både kropsform, udvækster og farvetegning minder stærkt om de svampe, den lever på, og den er derfor ofte vanskelig at opdage i felten.

Føde

Fødespecialisering

Aegires punctilucens er svampespiser og er tæt knyttet til kalksvampe.

Byttedyr

Den lever primært af kalksvampe inden for slægten Leucosolenia, herunder Leucosolenia botryoides.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Æggene lægges som et hvidt bånd, der står på højkant og er lagt i en spiral med to omgange.

Reproduktionsbiologi

Ægstrengen kan indeholde et stort antal æg, som klækkes efter relativt kort tid.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Artens vigtigste forsvarsstrategi er effektiv camouflage. De kølleformede kappetuberkler, farvetegningen og de mørke pletter på tuberklernes flade top får dyret til at ligne den svamp, den lever på, hvilket reducerer risikoen for at blive opdaget af rovdyr.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Arten er udbredt langs den europæiske Atlanterhavskyst fra Middelhavet og nordpå langs Frankrig, De Britiske Øer og den norske kyst.

Geografiske kerneområder

Den forekommer desuden i dele af det vestlige Middelhav.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

Der findes ingen registrerede observationer af Aegires punctilucens i den nuværende database på Nudibranchia.dk.

Dokumenterede fund

Arten er tidligere beskrevet i ældre skandinavisk faglitteratur og er kendt fra den norske kyst, herunder områder tæt på Skagerrak.

Feltobservation

Det er derfor sandsynligt, at arten kan forekomme sporadisk i de nordlige danske farvande, især i Skagerrak og det nordlige Kattegat, men dette er endnu ikke dokumenteret med sikre fund.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Etymologi

Slægtsnavn

Navnet er afledt af Aegir, en skikkelse fra nordisk mytologi, der personificerer havet.

Anvendelsen af mytologiske navne med relation til havet er almindelig i navngivningen af marine organismer og afspejler artens marine tilknytning.

Inden for marin taksonomi anvendes Aegires som slægtsnavn for en gruppe doride nøgensnegle i familien Aegiridae, kendetegnet ved deres faste kropsform og ofte vortede overflade.

 

Artsnavn

Artsnavnet punctilucens stammer fra latin og betyder “lysende prikker”.

Navnet er sammensat af punctum, som betyder “prik” eller “punkt”, og lucens, som betyder “lysende” eller “skinnende”.

I tilfældet Aegires punctilucens henviser navnet til de karakteristiske selvlysende blågrønne pletter, som ses mellem kappetuberklerne.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Aegires punctilucens (A. d'Orbigny, 1837)

Synonymer

• Aegires hispidus (Hesse, 1872)
• Aegirus hispidus (Hesse, 1872)
• Doris maura (Forbes, 1840)
• Polycera horrida (Hesse, 1872)

Originalnavn

Polycera punctilucens (A. d'Orbigny, 1837)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Doridina

Superfamilie

Onchidoridoidea

Familie

Aegiridae

Slægt

Aegires

Art

Aegires punctilucens