Aeolidia filomenae
(Kienberger, Carmona, Pola, Padula, Gosliner & Cervera, 2016)
[æ-o-li-di-a fi-lo-me-næ]
(Kienberger, Carmona, Pola, Padula, Gosliner & Cervera, 2016)
[æ-o-li-di-a fi-lo-me-næ]
Arten kan især forveksles med Aeolidia papillosa.
Aeolidia filomenae adskiller sig typisk ved en hvid V- eller Y-formet pigmenttegning på hovedet samt en lys plet på ryggen, som normalt mangler hos Aeolidia papillosa.
Begge arter er dog meget variable i farve og pigmentering, hvilket kan gøre sikker adskillelse vanskelig, især hos lyse individer, hvor Y-tegningen kan være diffus eller mangle.
Mindre individer kan desuden forveksles med Aeolidiella glauca, som generelt er mere slank og typisk mangler de karakteristiske pigmentpletter på ryggen.
|
Aeolidia filomenae med bred forende, lange mundtentakler og glatte, koniske rhinoforer. Cerata står i tætte, skrå rækker og har overvejende lyse spidser. Kroppen er lys med spredte pigmentpletter og en svag lys tegning på hovedet. |
Aeolidia filomenae studiebillede (Black Box) med bred forende, lange mundtentakler og glatte, koniske rhinoforer. Cerata står i tætte, skrå rækker og har overvejende lyse spidser. Kroppen er lys med orangebrune toner i cerata og tydelig, kraftig kropsbygning. |
Aeolidia filomenae bliver typisk op til ca. 50 mm lang, men kan i sjældne tilfælde nå større længde.
KropsformKroppen er bred og kraftig, tydeligst i forenden, og smalner gradvist bagud.
Hovedet er bredt med korte, spidse fodhjørner.
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven er meget variabel og spænder fra grålig til hvidlig, ofte med toner af lys rosa, fersken- eller orangebrun.
Over grundfarven ses fine pigmentpletter, typisk hvide, gule eller brune.
På hovedet forekommer ofte en hvid V- eller Y-formet pigmenttegning, og der ses ofte en hvidlig til beige plet på ryggen omtrent over hjertesækken.
RhinoforerRhinoforerne er glatte og jævnt koniske og kan have diffuse hvide eller lysebrune pigmentpletter ved basis.
Hoved og mundtentaklerMundtentaklerne er semitransparente og længere end rhinoforerne.
Cerata og cnidosækkeCerata sidder i op til ca. 25 skråt tværgående rækker på hver side af kroppen, med op til omkring 10 cerata i hver række.
De er bredest nær basis, koniske og bøjes ofte ind mod ryggen, og spidsen er typisk lysere eller hvid.
Umiddelbart bag rhinoforerne ses et karakteristisk nøgent felt uden cerata.
Arten lever på blandede havbunde med både hårdt og blødt underlag, herunder sand, grus og muslingebanker, ofte med rigt dyreliv.
DybdeDen forekommer fra det lave vand nær kysten og ned til ca. 25–30 meters dybde.
Levevis og adfærdAeolidia filomenae lever frit kravlende på bunden, hvor den aktivt søger føde blandt havanemoner.
Aeolidia filomenae er et rovdyr, der lever af koraldyr, primært havanemoner.
ByttedyrDen er kendt for at fouragere på søanemoner, herunder Metridium senile.
Æggene lægges i en hvid, tynd ægstreng, der er uregelmæssigt snoet til et tykt, afrundet bånd. Ægstrengen lægges typisk som en flad spiral indefra og ud, ofte med op til tre omdrejninger.
ReproduktionsbiologiÆgstrengene minder meget om dem hos Aeolidia papillosa og kan derfor være vanskelige at artsbestemme i felten.
Som andre aeolide nøgensnegle kan Aeolidia filomenae optage nældeceller fra sine byttedyr og lagre dem i cerata som kemisk og mekanisk forsvar.
CamouflageArtens variable farvetegning bidrager til camouflage i omgivelserne.
Aeolidia filomenae er kendt fra den nordøstlige Atlanterhavskyst.
Geografiske kerneområderArten er registreret fra Skotland og Nordsøen mod syd langs den europæiske Atlanterhavskyst til Spanien og Portugal og er desuden rapporteret fra flere dele af Storbritannien og det vestlige Europa.
I Danmark er Aeolidia filomenae sjældent registreret, og antallet af observationer er meget begrænset.
Dokumenterede fundObservationerne stammer fra Skagerrak, i området ud for Løkken.
FeltobservationDe kendte fund er gjort i forårsmånederne, primært i maj, ved vandtemperaturer omkring 9–11 °C, hvilket kan indikere, at arten er sjælden, overset eller forveksles med nærtstående arter.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet er opkaldt efter Aeolis, datter af vindguden Aiolos i græsk mytologi.
Anvendelsen af navne med relation til vind og bevægelse afspejler en tradition inden for navngivningen af aeolide nøgensnegle.
Inden for marin taksonomi anvendes Aeolidia som slægtsnavn for en gruppe relativt store aeolide nøgensnegle i familien Aeolidiidae, kendetegnet ved deres kraftige kropsbygning og talrige cerata.
Artsnavn
Artsnavnet filomenae er givet til ære for Matilde Filomena López González.
Hun er et familiemedlem til en af autorerne bag artens oprindelige videnskabelige beskrivelse.
I biologisk nomenklatur anvendes endelsen -ae traditionelt ved artsnavne, der er opkaldt efter kvindelige personer.
Artsnavnet fungerer dermed som en videnskabelig hædersbetegnelse og har ingen beskrivende relation til artens morfologi.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Aeolidia filomenae (Kienberger, Carmona, Pola, Padula, Gosliner & Cervera, 2016)
SynonymerAeolidia filomenae Kienberger, Carmona, Pola, Padula, Gosliner & Cervera, 2016