Karakteristiske kendetegn

• Stor aeolid nøgensnegl, op til 120 mm lang
• Bred og fladtrykt kropsform, bredest fortil
• Mundtentakler længere end rhinoforer
• Glatte, jævnt koniske rhinoforer
• Mange cerata i talrige skråtstillede rækker
• Meget variabel farvetegning med fine pigmentpletter
• Lever primært af søanemoner

Lignende arter

Aeolidia papillosa kan forveksles med den nært beslægtede Aeolidia filomenae.

Denne art har typisk en hvid V- eller Y-formet pigmenttegning fortil på hovedet samt en hvid plet på ryggen, som mangler hos Aeolidia papillosa.

Aeolidia filomenae er desuden ofte lysere i grundfarven.

Begge arter er dog meget variable i farve og pigmentering, hvilket kan gøre sikker artsbestemmelse vanskelig, især hos lyse individer.

Aeolidia papillosa med bred, fladtrykt krop og tætte rækker af cerata med lyse spidser. Mundtentaklerne er lange, og de glatte, koniske rhinoforer er tydeligt afgrænsede.

Aeolidia papillosa studiebillede (Black Box) med kraftig kropsbygning og tætte rækker af cerata. Forenden viser lange mundtentakler samt glatte, koniske rhinoforer.

Beskrivelse

Størrelse

Aeolidia papillosa kan blive op til 120 mm lang, men i danske farvande ses oftest individer på 30–50 mm.

Kropsform

Kroppen er relativt bred og fladtrykt, tydeligt bredest fortil og gradvist smallere mod bagenden.

Hovedet er bredt og forsynet med korte, spidse fodhjørner.

Hoved og mundtentakler

Mundtentaklerne er semitransparente og længere end rhinoforerne.

Rhinoforerne er glatte, jævnt koniske og ender stump, og ved basis af hver rhinofor kan der ofte ses et lille punktøje (ocellus).

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven er oftest grålig til brunlig med mørkere cerata, men arten er meget variabel med både meget lyse og meget mørke individer samt beige, brunlige eller rødbrune nuancer.

Over grundfarven er kroppen ofte tæt besat med fine pigmentpletter, typisk hvide, gule eller brune.

Cerata og cnidosække

Cerata sidder i omkring 25 skråtstillede rækker på hver side af kroppen med op til 12 cerata i hver række.

De er afrundede og flade i tværsnit, bredest nær basis og jævnt tilspidsede mod toppen, ofte let bøjet ind mod ryggens midte, hvor der kan ses et smallere, mere nøgent felt uden cerata.

Tarmkirtlerne i cerata er som regel mørkere end selve kropsfarven, og der ses ofte talrige hvide pigmentpletter på ceratas ydersider samt på mundtentakler og rhinoforer.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på blandet havbund, herunder sand-, mudder- og stenblandet bund.

Dybde

Aeolidia papillosa findes fra lavvandszonen og ned til ca. 20–30 meters dybde i danske farvande.

Levevis og adfærd

Den er ofte godt kamufleret i sit miljø og kan derfor være vanskelig at få øje på.

Arten ses hyppigt i områder med rig forekomst af søanemoner, som udgør dens primære fødegrundlag.

Føde

Fødespecialisering

Aeolidia papillosa er en prædatorisk aeolid nøgensnegl, der lever af koraldyr.

Byttedyr

I danske farvande fouragerer arten især på søanemoner, herunder Metridium senile (Sønellike) samt arter inden for slægten Actiniaria, herunder blandt andet Sagartiogeton laceratus.

Arten opsøger aktivt sine byttedyr og kan ofte ses direkte på eller i umiddelbar nærhed af de søanemoner, den lever af.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Æggene består af en hvid, tynd ægstreng, der er uregelmæssigt snoet til et tykt, afrundet bånd. Ægstrengen lægges som regel i en flad spiral indefra og ud og kan danne op til tre omdrejninger.

Reproduktionsbiologi

Æglægning forekommer over store dele af året, men ses hyppigst i perioder med høj fødetilgængelighed.

Forsvar

Nældeceller (Kleptocnidae)

Som andre aeolide nøgensnegle har Aeolidia papillosa evnen til at optage nældeceller fra sine byttedyr og oplagre dem funktionelle i cerata. Disse nældeceller anvendes aktivt i forsvaret mod rovdyr.

Kemisk/mekanisk forsvar

Kombinationen af kemisk/mekanisk forsvar og effektiv kamuflage gør arten relativt godt beskyttet i sit naturlige miljø.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Aeolidia papillosa er udbredt langs store dele af Europas kyster.

Geografiske kerneområder

Den forekommer langs den europæiske atlanterhavskyst fra Den Iberiske Halvø og nordpå langs Frankrig, De Britiske Øer og Norge, videre mod nordøst til Barentshavet. Arten er ligeledes kendt fra tilgrænsende dele af det nordlige Atlanterhav.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I Danmark er Aeolidia papillosa vidt udbredt og blandt de hyppigst observerede aeolide nøgensnegle.

Dokumenterede fund

Observationer er koncentreret i Lillebælt, hvor langt størstedelen af fundene er gjort, men arten er også registreret i Kattegat, Storebælt, Øresund, Limfjorden, Skagerrak og i mindre grad Østersøen.

Feltobservation

Artsobservationer forekommer hele året, men flest fund er gjort i de kolde måneder fra sen efterår til tidligt forår. Observationerne falder ofte sammen med vandtemperaturer fra ca. 3 til 10 °C, mens antallet af observationer typisk er lavest i sommermånederne, hvor vandtemperaturen er højest.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Aeolidia er en videnskabelig betegnelse uden officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes.

Slægtsnavnet er opkaldt efter Aeolis, datter af vindguden Aiolos i græsk mytologi.

Anvendelsen af navne med relation til vind og bevægelse afspejler en tradition inden for navngivningen af aeolide nøgensnegle.

Inden for marin taksonomi anvendes Aeolidia som slægtsnavn for en gruppe relativt store aeolide nøgensnegle i familien Aeolidiidae, kendetegnet ved deres kraftige kropsbygning og talrige cerata.

 

Artsnavn

Artsnavnet papillosa stammer fra latin papilla, som betyder “lille knop”, “vorte” eller “brystvorte”.

Endelsen -osa angiver “rig på” eller “forsynet med” og anvendes i biologisk nomenklatur om arter med mange knop- eller vorteformede strukturer.

I tilfældet Aeolidia papillosa refererer navnet til artens mange, tætsiddende cerata, som giver kroppen et tydeligt knop- eller vorteagtigt udseende.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Aeolidia papillosa (Linnaeus, 1761)

Synonymer

• Aeolidia papillosa var. pacifica (Bergh, 1879)
• Aeolidiella papillosa (Linnaeus, 1761)
• Aeolis lesliana (MacGillivray, 1843)
• Aeolis murrayana (MacGillivray, 1843)
• Doris bodoensis (Gunnerus, 1770)
• Doris vermigera (W. Turton, 1807)
• Eolis farinacea (W. Stimpson, 1853)
• Eolis obtusalis (Alder & Hancock, 1842)
• Eolis papillosa (Linnaeus, 1761)
• Eolis plumata (Dalyell, 1853)
• Eolis rosea (Alder & Hancock, 1842)

Originalnavn

Limax papillossus (Linnaeus, 1761)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Aeolidina

Superfamilie

Aeolidioidea

Familie

Aeolidiidae

Slægt

Aeolidia

Art

Aeolidia papillosa