Aeolidiella glauca
(Alder & Hancock, 1845)
[æ-o-li-di-EL-la glau-ka]
(Alder & Hancock, 1845)
[æ-o-li-di-EL-la glau-ka]
Arten kan forveksles med andre små arter af Aeolidiella, herunder Aeolidiella sanguinea og Aeolidiella alderi, som dog har karakteristisk anderledes ægstrenge.
Juvenile individer kan også forveksles med unge eksemplarer af større aeolide nøgensnegle, især Aeolidia papillosa og Aeolidia filomenae.
|
Aeolidiella glauca studiebillede (Black Box) med halvtransparent, lys krop og tætsiddende cerata i mange rækker. Cerata er lange og let buede med svag orangebrun pigmentering og lyse spidser uden tydelig pigmentkappe. |
Aeolidiella glauca med bred, lys og halvtransparent krop samt tætstillede cerata i mange rækker langs siderne. Cerata er lange, slanke og svagt orangebrune med lyse spidser, og et nøgent længdefelt anes midt på ryggen. |
Aeolidiella glauca er en middelstor aeolid nøgensnegl, der kan blive op til ca. 45 mm lang, men de fleste individer er mindre.
KropsformKropsformen er relativt slank, men bred, og kroppen afsluttes bagtil med et smalt og spidst haleparti uden cerata, som rager tydeligt bag de bageste cerata.
Farvetegning og pigmenteringKroppen er halvtransparent hvid, bleggul til grålig og kan undertiden have et svagt orange skær.
Foden er bredere end ryggen og har mange små, hvide pigmentpletter langs kanten.
Hoved og mundtentaklerForrest findes korte, spidse fodhjørner.
Hovedet er bredt, og mundtentaklerne er glatte, indtrækkelige og omtrent lige lange med rhinoforerne.
Spidserne af mundtentaklerne er dækket af hvidt pigment.
RhinoforerRhinoforerne er glatte, indtrækkelige og omtrent lige lange med mundtentaklerne.
Spidserne af rhinoforerne er dækket af hvidt pigment.
Punktøjne (Ocellus) ses tydeligt som to små sorte punkter lige bag rhinoforerne.
Cerata og cnidosækkeCerata sidder tæt i op til 12–15 rækker på hver side af kroppen.
Midt på ryggen findes et bredt, længdegående felt helt uden cerata.
I cerata er de grålige cnidosække (Cnidosac) tydeligt synlige; i de forreste cerata udgør de ofte mindre end en tredjedel af cerata´s længde.
Der ses ikke en egentlig pigmentkappe på cerataspidserne.
Arten lever i kystnære områder på blød bund, herunder sand- og mudderbund, ofte i områder med ålegræs (Zostera marina). Den forekommer både på åbne bundflader og i tæt vegetation.
DybdeAeolidiella glauca findes fra meget lavt vand og ned til ca. 25 meters dybde, men de fleste observationer er gjort på lavt vand.
Levevis og adfærdArten kan træffes året rundt.
Aeolidiella glauca er en prædatorisk aeolid nøgensnegl, der lever af koraldyr.
Den ernærer sig især af små søanemoner.
ByttedyrFødeemner omfatter blandt andet arter som Cylista troglodytes og Diadumene cincta samt andre små søanemoner.
Æggene lægges som en tynd, hvid ægstreng, der danner en flad, nogenlunde regelmæssig spiral med typisk 4–5 vindinger. Ægstrengen afsættes på fast underlag.
ReproduktionsbiologiÆggene kan forveksles med ægstrenge fra Aeolidiella sanguinea, men disse er oftest mere uregelmæssige og med tydeligere indsnøringer.
Som andre aeolide nøgensnegle kan Aeolidiella glauca oplagre nældeceller fra sit bytte i cnidosække (Cnidosac) i cerata og anvende dem i forsvaret mod rovdyr.
CamouflageDen lyse, halvtransparente farvetegning bidrager samtidig til camouflage på lys bund og i ålegræs.
Arten er udbredt langs den europæiske atlanterhavskyst fra Biscayabugten via De Britiske Øer til Skandinavien.
Geografiske kerneområderDen forekommer langs Sveriges vestkyst og videre nordpå langs Norges kyst.
I Danmark er Aeolidiella glauca kendt fra flere farvande.
Dokumenterede fundObservationerne er tydeligt koncentreret i Lillebælt, som rummer langt størstedelen af de registrerede fund.
Derudover forekommer arten i Kattegat, Skagerrak og Limfjorden samt mere spredt i Øresund og Storebælt.
FeltobservationArten er observeret fra forår til sen efterår, med flest fund fra april til oktober.
De tilknyttede vandtemperaturer ligger overvejende mellem ca. 6 og 18 °C.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet er afledt af Aeolidia, et etableret slægtsnavn for aeolide nøgensnegle, kombineret med den latinske diminutivendelse -ella.
Slægten Aeolidia er opkaldt efter Aeolis, datter af vindguden Aiolos i græsk mytologi, hvilket afspejler den traditionelle brug af mytologiske navne i navngivningen af aeolide nøgensnegle.
Endelsen -ella anvendes i zoologisk nomenklatur ofte til at angive en mindre eller afledt slægt i relation til en allerede kendt gruppe.
Slægtsnavnet Aeolidiella henviser således til en slægt, der morfologisk og taksonomisk står nær Aeolidia, men som er adskilt på baggrund af specifikke anatomiske karaktertræk.
Inden for marin taksonomi anvendes Aeolidiella som slægtsnavn for en gruppe aeolide nøgensnegle i familien Aeolidiidae, kendetegnet ved deres robuste cerata og specialiserede nældecellelagring.
Artsnavn
Artsnavnet glauca stammer fra latin glaucus, som betyder “blågrøn”, “grågrøn” eller “havfarvet”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med matte blålige, grålige eller grønligt tonede farver.
I tilfældet Aeolidiella glauca refererer navnet til artens karakteristiske blågrå eller grågrønne farvetone, som præger både krop og cerata.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Aeolidiella glauca (Alder & Hancock, 1845)
SynonymerEolis glauca (Alder & Hancock, 1845)