Antiopella cristata
(Delle Chiaje, 1841)
[ An-tio-pella kris-tata ]
(Delle Chiaje, 1841)
[ An-tio-pella kris-tata ]
Antiopella cristata kan forveksles med Janolus hyalinus og Proctonotus mucroniferus.
Janolus hyalinus adskiller sig ved at have vortelignende strukturer på cerata samt en mere gullig til brunlig farvetone.
Proctonotus mucroniferus kendes på rynkede rhinoforer uden tydelig lamellering og på kraftigere, kortere cerata.
|
Antiopella cristata med lang, smal krop og tætte rækker af glatte, let opsvulmede cerata, der udgår langs kroppens sider; cerata har tydelige tarmgrene og hvide til svagt blålige spidser, og midt på ryggen ses et langsgående, nøgent felt uden cerata. |
Antiopella cristata studiebillede (Black Box) med aflang kropsform, meget tætte, kølleformede cerata med synlige tarmgrene og lyse spidser; rhinoforerne er lange, kølleformede og tydeligt lamellerede, og karunklen mellem rhinoforerne er veludviklet. |
Antiopella cristata er en relativt stor aeolid nøgensnegl, der kan blive op til ca. 80 mm lang.
I danske farvande ses den dog oftest i størrelsesordenen 15–30 mm.
KropsformKroppen er lang og smal med et jævnt, let affladet tværsnit.
Grundfarven er hvidlig til halvtransparent og kan variere mod svagt rødbrun eller gullig.
Indre organer og tarmkirtler er tydeligt synlige gennem kropsvæggen.
CerataLangs kroppens sider sidder tætte rækker af lange, finger- til kølleformede cerata, som også findes foran rhinoforerne.
Midt på ryggen findes et langsgående, nøgent felt uden cerata.
Cerata er glatte, let opsvulmede og med tydelige tarmkirtler, der ofte fremstår som en mørkere streng, der forgrener sig nær spidsen.
Spidserne er hvide til let blålige.
Cerata mangler cnidosække.
Hoved, rhinoforer og karunkelHovedet er lille og forsynet med korte, fingerformede mundtentakler.
Rhinoforerne er lange, kølleformede og tydeligt lamellerede og kan ikke trækkes ind i rhinoforskeder.
Mellem rhinoforerne findes en karakteristisk blomkålslignende udvækst, karunklen, som formodes at have en kemoreceptorisk funktion.
Foden er bred, især fortil, hvor den danner korte, brede fodhjørner.
Arten lever på fast underlag i havet, typisk på sten, skaller og andre stabile strukturer, hvor dens byttedyr lever.
I Danmark findes Antiopella cristata i områder med hård bund, men er her knyttet til andre former for robuste og stationære overflader
DybdeAntiopella cristata forekommer fra lavt vand og ned til omkring 40 meters dybde.
Levevis og adfærdArten lever frit kravlende og er ofte tæt knyttet til kolonier af mosdyr, som udgør dens primære føde.
Antiopella cristata er et rovdyr og specialiseret mosdyrsspiser.
ByttedyrDen lever primært af forgrenede mosdyr (Bryozoa), især arter i slægten Bugula, herunder Bugula purpurotincta. Føden opsøges direkte på kolonierne, hvor nøgensneglen græsser på de enkelte zooider.
Antiopella cristata er hermafrodit. I andre dele af udbredelsesområdet er æglægning rapporteret fra forår til sensommer og igen i vintermåneder, mens danske data er begrænsede.
Æg og ægstrengÆgstrengen lægges som en hvid til svagt rosa, bølget eller slyngende streng, som oftest placeres direkte på eller i umiddelbar nærhed af værtsdyret. Ægstrengen består af mange små kapsler, hver med et stort antal æg.
Forsvaret hos Antiopella cristata er primært baseret på camouflage og på, at cerata let kan afkastes ved berøring.
NældecellerDa cerata mangler cnidosække, indgår kemisk eller mekanisk forsvar fra byttedyr ikke i samme grad som hos mange andre aeolide nøgensnegle.
Antiopella cristata er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav fra Middelhavet og Biscayabugten mod nord til De Britiske Øer, Shetlandsøerne, Skagerrak og Kattegat.
Geografiske kerneområderArten er desuden kendt fra dele af den sydlige og centrale Nordsø samt langs den vestlige svenske og norske kyst.
I danske farvande er Antiopella cristata en sjælden, men regelmæssigt registreret art.
Dokumenterede fundObservationer forekommer primært i Kattegat, Skagerrak og den nordlige del af Øresund.
FeltobservationFundene er typisk gjort på 20–40 meters dybde, oftest i de køligere måneder fra forår til efterår.
Der er gjort en del fund af Antiopella cristata på vrag i Øresund.
Manglende registreringer i enkelte områder afspejler sandsynligvis lav forekomst snarere end reel fravær.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Navnet Antiopella er en diminutiv af Antiopa, et navn med oprindelse i græsk mytologi, som traditionelt er blevet anvendt i navngivning af aeolide nøgensnegle.
I zoologisk nomenklatur er det almindeligt, at slægtsnavne dannes med reference til mytologiske figurer eller eksisterende slægtsnavne, især når nye slægter udskilles på baggrund af taksonomiske revisioner.
Slægtsnavnet Antiopella har således ingen direkte beskrivende relation til arternes morfologi, men fungerer udelukkende som et nomenklatorisk slægtsnavn.
Inden for marin taksonomi anvendes Antiopella som slægtsnavn for en lille gruppe aeolide nøgensnegle i familien Janolinidae, kendetegnet ved deres markante dorsale strukturer og karakteristiske hovedregion.
Artsnavn
Artsnavnet cristata stammer fra latin cristatus, som betyder “forsynet med kam” eller “kamformet”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med tydelige, kamlignende eller forhøjede strukturer.
I tilfældet Antiopella cristata refererer navnet sandsynligvis til artens tydeligt udviklede, kamlignende karunkel, som er placeret dorsalt på hovedets forreste del, mellem rhinoforerne.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Antiopella cristata (Delle Chiaje, 1841)
SynonymerEolis cristata Delle Chiaje, 1841