Karakteristiske kendetegn

• Stor og bred doride nøgensnegl, op til ca. 120 mm
• Oval kropsform med let forhøjet midte
• Kappe tæt besat med afrundede kappetuberkler i flere størrelser
• Meget variabel farvetegning, ofte plettet eller marmoreret
• Kraftige, lamellerede rhinoforer, der kan trækkes ind i rhinoforskeder
• Stor gællebusk med 8–10 forgrenede gæller, der kan trækkes ind i kappen
• Lever direkte på havsvampe

Lignende arter

Archidoris pseudoargus kan forveksles med Geitodoris planata, som dog har stjerneformede kappetuberkler og mere fingerlignende mundtentakler.

Arten kan også minde om Doris nobilis, men denne adskilles ved at have mere ensartede, små og spidse tuberkler samt karakteristiske samlinger af små tuberkler omkring nogle af de større.

Archidoris pseudoargus med bred, oval kropsform og tæt besat kappe med små, afrundede kappetuberkler. Ensartet gul til orange farvetegning med fin, kornet overfladestruktur samt tydelige, lyse rhinoforer og indtrækkelig gællebusk bagtil.

Archidoris pseudoargus studiebillede (Black Box) med bred, oval kropsform og tæt tuberkuleret kappe. Farvetegningen er gråbrun til beige med uregelmæssig marmorering og lys randzone, samt synlige rhinoforer og bagtil placeret, indtrækkelig gællebusk.

Beskrivelse

Størrelse

Archidoris pseudoargus er en af de største kendte doride nøgensnegle i danske og skandinaviske farvande og kan opnå en længde på op til ca. 120 mm.

Kropsform

Kroppen er oval og relativt bred med en svagt forhøjet midte.

Foden er bred med en stumpet afrundet bagende, og den forreste del af foden har en tydelig tværgående fure.

Kappe og kappetuberkler

Kappen dækker hele kroppen og er tæt besat med afrundede til svagt spidse kappetuberkler i flere størrelsesklasser.

Tuberklerne indeholder kalknåle, og der forekommer også kalknåle indlejret i selve kappen.

Kappens rand er ofte let bølget.

Farvetegning og pigmentering

Farven varierer betydeligt.

Grundfarven kan være gul, brun, rosa, grøn, grå eller hvid, ofte i kombination, og kroppen er hyppigt plettet eller marmoreret.

Ensfarvede individer forekommer også, og kappetuberklerne har ofte lysere eller hvide prikker.

Hoved og mundtentakler

Mundtentaklerne er små og afrundede.

Rhinoforer

Rhinoforerne er kraftige og lysegule, glatte fra basis og op til omtrent halvvejs, hvorefter de er forsynet med op til ca. 20 skråtstillede lameller, som er kløvede på bagsiden.

Rhinoforernes længde øges med individets størrelse, og de kan trækkes helt ind i beskyttende rhinoforskeder i kappen.

Gællebusk

Bagtil på kappen sidder en relativt stor gællebusk bestående af 8–10 forgrenede, fjerformede gæller, som ofte er lysere end kroppen, men kan have pigmenterede pletter.

Gællebusken omkranser anus og kan, ligesom rhinoforerne, trækkes helt ind i en beskyttende lomme i kappen.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård bund og fast underlag, herunder sten, skaller og andre stabile strukturer, ofte dækket af havsvampe.

Dybde

Archidoris pseudoargus forekommer fra tidevandszonen og lavvandsområderne og ned til større dybder.

Levevis og adfærd

Arten er ofte kryptisk og ses hyppigst siddende direkte på de havsvampe, som den lever af, hvor dens farve og struktur giver en effektiv camouflage.

Føde

Fødespecialisering

Archidoris pseudoargus er svampespisere og fouragerer primært på havsvampe (Porifera).

Byttedyr

Kendte fødeemner omfatter blandt andet Halichondria (Halichondria) panicea (Brødkummesvamp), Suberites ficus (Figensvamp) samt Halichondria (Halichondria) bowerbanki.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Æg lægges i form af en bred, flad ægstreng, der står på højkant og er rullet i en spiral.

Ægstrengen er hvidlig til gullig og kan være let synlig på underlaget.

Reproduktionsbiologi

Æglægning kan forekomme over store dele af året.

Æggene klækkes til planktoniske larver efter en udviklingsperiode, der under gunstige forhold varer omkring en måned.

Forsvar

Camouflage

Arten er effektivt kamufleret, når den opholder sig på sine fødesvampe, hvilket udgør dens primære forsvar.

Forsvarsstrategi

Den ru overflade og farvevariationerne gør Archidoris pseudoargus vanskelig at få øje på, selv trods dens ofte betydelige størrelse.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Archidoris pseudoargus er udbredt fra Middelhavet og nordpå langs Europas vestkyster.

Geografiske kerneområder

Arten forekommer ved De Britiske Øer, Færøerne, Island og langs hele den norske kyst og er desuden kendt fra store dele af det nordøstlige Atlanterhav.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Dokumenterede fund

Ifølge observationsdata fra Nudibranchia.dk er arten registreret i flere danske farvande, med flest observationer i Øresund og Kattegat, efterfulgt af Skagerrak.

Der forekommer også enkelte registreringer fra Limfjorden og Storebælt.

Feltobservation

Observationerne strækker sig over det meste af året, med flest fund i forårs- og sommermånederne samt sensommer, hvor vandtemperaturerne typisk ligger fra ca. 8 til 18 °C.

Status i Danmark

Arten er generelt spredt, men kan lokalt være talrig, hvor fødegrundlaget er godt.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Navnet er sammensat af de græske ord archi- (ἀρχι-), som betyder “første”, “oprindelig” eller “overordnet”, og Doris, et navn med oprindelse i græsk mytologi, der ofte anvendes i navngivning af doride nøgensnegle.

I zoologisk nomenklatur bruges forleddet archi- ofte til at signalere noget grundlæggende eller typisk inden for en gruppe.

Slægtsnavnet kan således forstås som en reference til en “oprindelig” eller “klassisk” dorid-type, uden at dette nødvendigvis har direkte biologisk betydning.

Inden for marin taksonomi anvendes Archidoris som slægtsnavn for en gruppe store doride nøgensnegle, kendetegnet ved deres kraftige kropsbygning og tydelige dorsale tuberkler.

 

Artsnavn

Artsnavnet pseudoargus er sammensat af græsk pseudo- (ψευδο-), som betyder “falsk” eller “tilsyneladende”, og Argus, der i græsk mytologi var en kæmpe med mange øjne.

I biologisk nomenklatur anvendes Argus-referencer ofte om arter med øje- eller pletlignende mønstre.

I tilfældet Archidoris pseudoargus henviser navnet til artens lighed med en anden, nært beslægtet art med øjepletlignende tegninger, men hvor denne lighed er ufuldstændig eller misvisende.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Archidoris pseudoargus (Rapp, 1827)

Synonymer

• Archidoris tuberculata (Müller, 1778)
• Doris areolata (Stuwitz, 1836)
• Doris britannica (G. Johnston, 1838)
• Doris flavipes (Leuckart, 1828)
• Doris leuckarti (Delle Chiaje, 1841)
• Doris leuckartii (Delle Chiaje, 1841)
• Doris mera (Alder & Hancock, 1844)
• Doris schembrii (Vérany, 1846)
• Doris tuberculata (Cuvier, 1804)
• Doris pseudoargus (Rapp, 1827)

Originalnavn

Doris pseudoargus (Rapp, 1827)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Doridoidei

Superfamilie

Doridoidea

Familie

Dorididae

Slægt

Archidoris

Art

Archidoris pseudoargus