Armina loveni
(Bergh, 1866)
[armina loveni]
(Bergh, 1866)
[armina loveni]
Ingen. Armina loveni har et så karakteristisk udseende og en så særpræget kropsform, at den ikke forveksles med andre nulevende nøgensnegle i Danmark.
|
Armina loveni med flad, langstrakt og konisk kropsform, bred forende og gradvis tilspidsning bagtil. Kappen er jævn uden tuberkler og gennemløbes af mange langsgående, hvide furer over en murstensrød grundfarve. Korte, kølleformede rhinoforer med længdefold samt den forreste mundflap er tydeligt afgrænset. |
Armina loveni med flad, langstrakt og konisk kropsform, jævn kappe og ensartede proportioner. Kappen er tydeligt rillet og består af mange parallelle, langsgående furer over en rødbrun grundfarve. Den flade kropsbygning og manglen på tuberkler er tydeligt afgrænset langs hele kroppen. |
Armina loveni er en relativt stor, flad og langstrakt nøgensnegl med en tydelig konisk kropsform.
Kroppen er bredest fortil og bliver gradvis smallere bagud, hvor den ender i en spids.
Kropsformen er tydeligt tilpasset et gravende liv i blød bund.
Kappe og overfladestrukturHele kroppen er dækket af en kappe, som helt mangler tuberkler.
Oversiden af kappen er inddelt i op til ca. 50 langsgående, lave og fint rynkede furer, der giver arten et karakteristisk rillet udseende.
Farvetegning og pigmenteringFarven varierer fra murstensrød til brunrød, med de langsgående furer tydeligt markeret i hvid.
Foden er hvidlig til semitransparent og kan have et svagt rødligt skær samt være dækket af meget små, mørke prikker.
Hoved og mundtentaklerForrest på hovedet findes en stor, bagudbøjet mundflap, der i siderne går ud i et par flade, udtrukne mundtentakler, som bøjer bagud.
Mundflappen er gennemskåret af en tværgående fure, der strækker sig helt ud til spidserne.
RhinoforerRhinoforerne er korte, kraftige og kølleformede med en tydelig længdegående fold.
De er hvide til lysgrå og kan trækkes ind i rhinoforskeder ved den forreste kappekant.
Umiddelbart foran rhinoforerne ses en markant karunkel.
GællerArten mangler en egentlig gællebusk.
I stedet sidder der rækker af korte gæller i folden mellem kappe og fod på begge sider af kroppen.
Armina loveni lever på blød bund, især mudder- og lerbund, hvor den oftest er helt eller delvist nedgravet i sedimentet.
DybdeArten forekommer fra relativt lavt vand og ned til større dybder, hvor bløde bundtyper dominerer.
Levevis og adfærdArten er hovedsageligt nataktiv og kommer typisk frem på bunden efter mørkets frembrud.
Om dagen er den som regel skjult i underlaget, hvilket gør den vanskelig at observere.
Armina loveni er rovdyr og specialiseret i at leve af koraldyr, der forekommer nedgravet i blød bund.
ByttedyrArten fouragerer primært på Virgularia mirabilis (Søstrå) som den opsøger i sedimentet og æder direkte.
Æggene lægges som en tæt, stærkt rynket ægstreng, der er lysrosa til bleg rosafarvet.
Ægstrengen afsættes på eller i sedimentet i nærheden af artens levested.
ReproduktionsbiologiDer foreligger kun begrænset viden om artens yngleperioder i danske farvande.
Forsvaret hos Armina loveni består primært af effektiv camouflage kombineret med kemisk forsvar.
Kemisk forsvarDe mange store giftkirtler langs kappekanten udskiller giftige stoffer, som virker afskrækkende på potentielle rovdyr.
Den nedgravede levevis reducerer yderligere risikoen for prædation.
Armina loveni er udbredt langs den europæiske Atlanterhavskyst fra Frankrig og nordpå til De Britiske Øer.
Geografiske kerneområderArten forekommer desuden i Skagerrak og Kattegat samt langs den vestlige og sydlige del af Skandinavien.
I Danmark er Armina loveni en sjælden art.
Dokumenterede fundArten er kendt fra Kattegat, Skagerrak og Øresund og er historisk beskrevet fra danske farvande i ældre skandinavisk faglitteratur.
FeltobservationDen registreres kun sporadisk i moderne observationsdata og forekommer typisk i køligere perioder og på dybere, bløde bundtyper.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet blev etableret af Rafinesque i 1814, som angivet i den autoritative taksonomiske database WoRMS.
Navnets sproglige oprindelse er ikke entydigt dokumenteret i den oprindelige beskrivelse, men det antages at være inspireret af klassiske eller historiske personnavne, hvilket var almindelig praksis i samtiden.
Slægtsnavnet har således ingen direkte beskrivende relation til arternes morfologi, men fungerer udelukkende som et nomenklatorisk slægtsnavn.
Inden for marin taksonomi anvendes Armina som slægtsnavn for en gruppe store, fladtrykte nøgensnegle i familien Arminidae, kendetegnet ved deres skjoldlignende kappe og nedgravende levevis.
Artsnavn
Artsnavnet loveni er et patronym dannet til ære for den svenske zoolog Sven Lovén.
Sven Lovén (1809–1895) var en fremtrædende skandinavisk marinbiolog og zoolog, som ydede væsentlige bidrag til studiet af marine hvirvelløse dyr.
I biologisk nomenklatur anvendes endelsen -i traditionelt til at danne artsnavne opkaldt efter mandlige personer.
Artsnavnet loveni fungerer dermed som en videnskabelig hædersbetegnelse og har ingen beskrivende betydning for artens udseende eller biologi.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Armina loveni (Bergh, 1866)
SynonymerPleurophyllidia loveni Bergh, 1866