Karakteristiske kendetegn

• Op til ca. 60 mm lang, oftest 30–50 mm
• Lang, bred og semitransparent hvidlig krop
• Meget lange, rynkede rhinoforer med tætte papiller
• Lange, kraftige mundtentakler med hvid pigmentering yderst
• Cerata i sammenhængende, jævne rækker langs ryggen
• Tydelig aflang cnidosæk i cerataspidsen med hvidt pigmentbånd under spidsen
• Ofte klar rød til orange tarmkanal i cerata

Lignende arter

Arten kan forveksles med flere andre coryphellide aeolide nøgensnegle.

Især kan den minde om Coryphella verrucosa rufibranchialis, som dog har cerata samlet i tydeligt adskilte grupper.

Den kan også forveksles med Gulenia borealis, der ligeledes har cerata i jævne rækker og papiller på rhinoforerne, men som har en bredere krop, mindre hoved og større afstand mellem mundtentaklernes baser.

Borealea nobilis med lang, bred og semitransparent krop samt talrige lange, fingerformede cerata arrangeret i sammenhængende rækker langs ryggen; cerata med tydelig rød til orange tarmkanal, hvidt pigmentbånd under spidsen og klar, aflang cnidosæk i spidsen.

Borealea nobilis set med kraftige, koniske mundtentakler og meget lange, rynkede rhinoforer dækket af tætte papiller; krop hvidlig og semitransparent med synlige indre strukturer samt cerata med hvidt pigmentbånd under spidsen.

Beskrivelse

Størrelse

Borealea nobilis kan blive op til ca. 60 mm lang, men ses oftest i størrelsesintervallet 30–50 mm.

Kropsform

Arten har en langstrakt, bred krop og en bred fod, hvor den forreste del danner to korte, spidse fodhjørner, som ofte er bøjet let bagud.

Kroppen er hvidlig til semitransparent med spredte hvide pigmentpletter, så de indre organer delvist kan ses gennem kropsvæggen.

Rhinoforer

Rhinoforerne er meget lange, koniske og kraftige, ofte med en svag brunlig tone.

Overfladen er dækket af meget tætte, små papiller, hvilket giver et karakteristisk rynket udseende.

Cerata og cnidosække

Cerata er lange, fingerformede og tilspidsede og sidder i jævne, sammenhængende rækker på svagt udviklede ryglister langs hele ryggen.

I spidsen ses en tydelig, aflang cnidosæk.

Lige under spidsen findes et bredt, hvidt pigmentbånd, mens selve spidsen ofte er uden pigment.

Tarmkirtlerne i cerata er som regel klart røde, men kan også være orangegule eller brunrøde.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård bund og forekommer på fastsiddende strukturer som sten, skaller og større alger.

Den er knyttet til områder, hvor hydroider er talrige.

Dybde

Borealea nobilis findes fra lavere vanddybder og ned til omkring 40 m, men observeres oftest mellem 25 og 35 m.

Levevis og adfærd

Arten er en aktiv prædatorisk aeolid nøgensnegl, der bevæger sig langs underlaget og på byttedyrene under fødesøgning.

Føde

Byttedyr

Borealea nobilis lever af hydroider (Hydrozoa).

Den fouragerer på flere arter, herunder Tubularia indivisa (Stor Rørpolyp), samt arter i slægterne Halecium og Sertularia.

Nældeceller

Som andre aeolide nøgensnegle kan arten optage nældeceller fra byttedyrene og lagre dem i cnidosækkene i cerata.

Reproduktion

Reproduktionsbiologi

Arten er hermafrodit.

Æg og ægstreng

Ægstrengen lægges på eller omkring værtsdyret, typisk hydroiderne, og fremstår som en tynd, ofte bølget tråd, der kan ligge delvist snoet omkring polypkolonien. Oplysninger om præcis yngletid i europæiske farvande er begrænsede, men i Nordamerika er æglægning rapporteret fra forår til sensommer.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Forsvaret består primært af camouflage og brug af optagne nældeceller fra byttedyrene.

Nældeceller (Kleptocnidae)

Nældecellerne lagres i cnidosækkene i cerata og kan anvendes aktivt mod potentielle rovdyr.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Borealea nobilis har en nordlig, atlantisk udbredelse og forekommer i kolde til tempererede farvande i det nordlige Atlanterhav.

Geografiske kerneområder

Arten er kendt fra den norske kyst nordpå til Finnmark samt sydpå til de nordligste dele af De Britiske Øer. Den er desuden registreret fra Island, Færøerne og Grønland.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

Borealea nobilis er dokumenteret i danske farvande med et mindre antal, men sikre observationer og betragtes i dansk sammenhæng som sjælden, men regelmæssigt forekommende.

Dokumenterede fund

Arten er overvejende registreret i Øresund, som udgør hovedparten af de danske fund.

Derudover foreligger enkelte observationer fra Kattegat, Storebælt og Lillebælt.

Feltobservation

Observationerne er gjort fra april til december, med flest registreringer i sensommer og tidligt efterår.

De tilknyttede vandtemperaturer spænder fra ca. 4–14 °C, og fundene er primært knyttet til hård bund på dybere vand, hvor hydroider er veludviklede.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Navnet er dannet af forleddet boreal-, som stammer fra det græske Boreas (Βορέας), nordenvinden i græsk mytologi, kombineret med den latinske endelse -ea.

I biologisk og biogeografisk sammenhæng anvendes forleddet boreal- til at betegne organismer, der er knyttet til nordlige eller køligt tempererede havområder.

Endelsen -ea bruges i zoologisk nomenklatur ofte til at danne slægtsnavne og kan forstås som “hørende til” eller “relateret til”.

Inden for marin taksonomi anvendes Borealea som slægtsnavn for en lille gruppe aeolide nøgensnegle med udbredelse i nordlige havområder.

 

Artsnavn

Artsnavnet nobilis stammer fra latin og betyder “ædel”, “fornem” eller “velanset”.

Ordet er afledt af det latinske noscere, som betyder “at kende”, og den oprindelige betydning kan forstås som “værd at kende” eller “bemærkelsesværdig”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte som et kvalitativt tillægsord om arter, der fremstår særligt iøjnefaldende, elegante eller markante i deres udseende.

I tilfældet Borealea nobilis refererer navnet sandsynligvis til artens markante fremtoning og relativt store størrelse sammenlignet med nært beslægtede arter.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Borealea nobilis (A. E. Verrill, 1880)

Synonymer

• Coryphella nobilis A. E. Verrill, 1880
• Coryphella sarsi Friele, 1903
• Flabellina nobilis (A. E. Verrill, 1880)
• Flabellina sarsi (Friele, 1903)
• Himatina nobilis (A. E. Verrill, 1880)

Originalnavn

Coryphella nobilis A. E. Verrill, 1880

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Aeolidina

Superfamilie

Fionoidea

Familie

Coryphellidae

Slægt

Borealea

Art

Borealea nobilis