Cadlina laevis
(Linnaeus, 1767)
[kad-li-na læ-vis]
(Linnaeus, 1767)
[kad-li-na læ-vis]
Individer uden tydelige giftkirtler kan forveksles med Aldisa zetlandica, som typisk er mere hvælvet, har en mindre gællebusk og ofte en indre, synlig mavesæk.
Aldisa zetlandica har desuden mere markante og større kappetuberkler.
|
Cadlina laevis med flad, oval kropsform og bred kappe med fine kappevorter samt spredte gullige kirtler langs kanten; lamellerede rhinoforer og lille gællebusk bagtil. |
Cadlina laevis som studiebillede (Black Box) med flad, oval kropsform og bred, semitransparent kappe med kappevorter; lamellerede rhinoforer og lille gællebusk bagtil. |
Cadlina laevis er en relativt stor dorid nøgensnegl, der kan blive op til ca. 39 mm lang, men som oftest observeres i størrelsesintervallet 15–25 mm.
KropsformKroppen er tydeligt affladet og oval med en bred kappe, der dækker hele dyret.
Foden er bred med afrundet bagende og en tydelig tværgående fure på forkanten.
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven er hvidlig til svagt gullig og ofte semitransparent, så indre strukturer kan anes.
Mange individer har gullige eller hvide kirtler, især langs kappekanten, men disse kan mangle hos enkelte.
RhinoforerRhinoforerne er lange og kraftige, kropsfarvede og forsynet med 11–18 skråtstillede lameller.
De kan trækkes helt tilbage i tydelige rhinoforskeder med let hævet kant.
GællebuskGællebusken sidder bagtil på kappen over halepartiet og består typisk af 6–8 fjerformede, forgrenede gæller.
Den kan trækkes helt ind i en beskyttende lomme med glat kant.
Cadlina laevis lever på hård bund og opholder sig oftest direkte på eller i nærheden af svampe, som den ernærer sig af. I Danmark forekommer den især på sten og anden fast bund.
DybdeArten er fundet fra lavt vand og ned til ca. 35 m, men kan i andre dele af udbredelsesområdet forekomme betydeligt dybere.
Levevis og adfærdArten kan observeres året rundt og bevæger sig langsomt hen over underlaget under fødesøgning.
Cadlina laevis er svampespiser og er specialiseret i at ernære sig af havsvampe.
ByttedyrFøden omfatter især svampe inden for Porifera, herunder Halisarca dujardini og Dysidea fragilis, men beslægtede arter kan muligvis også udnyttes.
Ægstrengen lægges som et fladt, ofte cirkulært eller spiralformet bånd, der er fastgjort til underlaget. Æggene er relativt store og let synlige i den gennemskinnelige ægmasse.
ReproduktionsbiologiArten har direkte udvikling, hvor fuldt udviklede juveniler klækker direkte fra æggene uden et fritsvømmende larvestadium.
Forsvaret består primært af kemisk beskyttelse kombineret med camouflage.
Kemisk forsvarDe gullige kirtler langs kappekanten menes at indeholde giftige stoffer, sandsynligvis afledt fra svampene i føden, som kan udskilles ved forstyrrelse og virker afskrækkende på rovdyr.
Cadlina laevis har en meget vid udbredelse i Nordatlanten.
Geografiske kerneområderArten forekommer langs den europæiske vestkyst fra den Iberiske Halvø og De Britiske Øer nordpå langs Norge til Svalbard samt omkring Island og Grønland. Den findes desuden i Østersøens vestlige og sydvestlige dele.
I danske farvande er Cadlina laevis registreret i Kattegat, Øresund, Storebælt og Skagerrak.
Dokumenterede fundObservationerne er koncentreret i forårs- og sommermånederne med flest registreringer fra marts til august.
FeltobservationDe fleste fund er gjort ved vandtemperaturer fra ca. 5 til 15 °C, og arten anses som relativt almindelig i Kattegat og Øresund.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet blev etableret af Bergh i 1879, men der foreligger ingen samtidig forklaring i den oprindelige litteratur på navnets sproglige betydning eller afledning.
Navnets præcise etymologiske oprindelse er derfor ikke entydigt dokumenteret i den taksonomiske litteratur.
Slægtsnavnet kan ikke med sikkerhed relateres til kendte latinske eller græske ord og må betragtes som et arbitrært navn uden direkte beskrivende indhold.
Inden for marin taksonomi anvendes Cadlina som slægtsnavn for en gruppe doride nøgensnegle i familien Cadlinidae, kendetegnet ved deres glatte kappe og ofte lyse farvetegning.
Artsnavn
Artsnavnet laevis stammer fra latin og betyder “glat”, “jævn” eller “uden ruhed”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med en glat overflade uden markante knopper, ribber eller andre strukturelle ujævnheder.
I tilfældet Cadlina laevis refererer navnet til artens karakteristisk glatte kappe, som adskiller den fra mange andre doride nøgensnegle med mere struktureret overflade.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Cadlina laevis (Linnaeus, 1767)
SynonymerDoris laevis (Linnaeus, 1767)