Karakteristiske kendetegn

• Lang og slank kropsform, op til ca. 30 mm
• Gråhvid grundfarve med variable brune, rødbrune eller grønlige pigmentpletter
• Glatte rhinoforer, ca. dobbelt så lange som mundtentaklerne
• Lille punktøjne (Ocellus) ved basis af hver rhinofor
• Op til ca. 10 tværgående rækker af slanke cerata på hver side
• Cerata med hvid spids og to til tre grønne eller brune pigmentbånd
• Monofag fødevalg knyttet til Kirchenpaueria pinnata

Lignende arter

Capellinia vittata kan især forveksles med Capellinia fustifera.

Hos C. fustifera er cerata mere opsvulmede og har to til tre tydelige, afrundede hævelser med tværgående forgreninger af tarmkirtlen.

Capellinia vittata har derimod glatte, slanke cerata med to til tre grønne eller brune pigmentbånd og uden markante hævelser.

Capellinia vittata med lang og slank kropsform, glatte cerata i tværgående rækker og tydelige hvide cerataspidser. Cerata viser to til tre grønne eller brunlige pigmentbånd, og rhinoforerne er glatte med lille punktformet pigmentplet ved basis.

Capellinia vittata studiebillede (Black Box) med langstrakt krop, slanke cerata i rækker og markante hvide cerataspidser. Cerata har to til tre grønne eller brunlige pigmentbånd, og rhinoforerne fremstår glatte med pigmentplet ved basis.

Beskrivelse

Størrelse

Capellinia vittata er en relativt stor, lang og slank aeolid nøgensnegl, som kan blive op til ca. 29–30 mm lang, men oftest ses mindre.

Kropsform

Kroppen er tydeligt langstrakt og smal med en glat kropskontur.

Foden er slank og bliver bredere frem mod hovedet, og den forreste del kan være forlænget i korte, spidse fodhjørner.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven er gråhvid til lys grå, ofte med uregelmæssige pigmentpletter i hvid, brun, rødbrun eller olivengrøn farve på ryg, sider og cerata.

Hos nogle individer ses også fine, hvide pletter på hovedet og rygsiden.

Hoved og mundtentakler

Mundtentaklerne er relativt lange og slanke.

Rhinoforer og mundtentakler har ofte et lyst, hvidt pigmentbånd nær spidsen, efterfulgt af brunlig pigmentering længere nede.

Rhinoforer

Rhinoforerne er glatte og omtrent dobbelt så lange som mundtentaklerne.

Ved basis af hver rhinofor findes et karakteristisk, lille punktøjne (Ocellus).

Cerata og cnidosække

Cerata sidder i op til omkring 10 noget uregelmæssige, tværgående rækker på hver side af kroppen, med op til 5 cerata i hver række.

Cerata er lange og slanke, altid med hvid spids, ofte med et hvidt bånd lige under spidsen samt to til tre grønne eller brune pigmentbånd.

Cerata kan være delvist transparente, så den gullige til gyldne tarmkirtel kan ses igennem.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Capellinia vittata lever på hård bund, typisk hvor dens byttedyr forekommer.

Arten er tæt knyttet til kolonier af hydroider og findes ofte direkte på fødeorganismen.

Dybde

Arten er registreret fra lavere vand til større dybder og er i Skandinavien påvist fra ca. 20–35 meters dybde.

Levevis og adfærd

Arten er ofte vanskelig at opdage, da farvetegning og kropsform giver effektiv camouflage på hydroidekolonier.

Den forekommer primært fra forår til efterår.

Føde

Fødespecialisering

Capellinia vittata er en udpræget hydroidespiser og er specialiseret i fødevalg knyttet til én bestemt hydroide.

Byttedyr

Arten fouragerer på hydroideen Kirchenpaueria pinnata (Fin Fjerpolyp) og er monofag, dvs. den lever udelukkende af denne fødeorganisme, som også anvendes som underlag for æglægning.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Ægstrengen lægges som et hvidt bånd i en kort spiral, typisk i en cirkel på cirka én til halvanden omgang. Ægstrengen står ofte let op fra underlaget og kan fremstå som en lille, åben kop med bølget kant.

Reproduktionsbiologi

Æggene fastgøres næsten altid direkte på kolonier af Kirchenpaueria pinnata, som samtidig udgør sneglens føde.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Arten benytter primært camouflage som forsvarsstrategi, hvor farvetegning og kropsform reducerer synligheden på fødeorganismen.

Nældeceller (Kleptocnidae)

Der er ikke dokumenteret anvendelse af optagne nældeceller som aktivt forsvar i cerata.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Capellinia vittata er udbredt langs store dele af den nordøstlige Atlanterhavskyst.

Geografiske kerneområder

Arten kendes fra den norske kyst nord til Trondheimsfjorden og videre sydpå via Nordsøen, De Britiske Øer og langs den øvrige europæiske atlanterhavskyst til Middelhavet, herunder den franske middelhavskyst.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

Der foreligger meget få registreringer fra Danmark. Statistikmateriale fra Nudibranchia.dk viser ingen eller kun meget sparsomme observationer, hvilket indikerer, at arten er yderst sjælden i danske farvande.

Dokumenterede fund

Arten er beskrevet i ældre dansk og ældre skandinavisk faglitteratur og må betragtes som en potentiel, men meget sjældent registreret del af den danske fauna.

Feltobservation

Observationer i nærområder peger på fund i sommermånederne ved relativt køligt til moderat tempereret vand.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Navnet Capellinia er afledt af det latinske ord capellinus, som betyder “hårlignende” eller “fin og trådet”.

I zoologisk navngivning henviser sådanne betegnelser ofte til kropsstrukturer, der fremstår tynde, filamentøse eller hårlignende.

Slægtsnavnet refererer sandsynligvis til slægtens karakteristiske cerata, som er relativt slanke og giver dyret et fint, frynset udseende.

Inden for marin taksonomi anvendes Capellinia som slægtsnavn for en lille gruppe aeolide nøgensnegle, der er kendetegnet ved deres særlige cerata-morfologi og tilknytning til hydroider.

 

Artsnavn

Artsnavnet vittata stammer fra latin vitta, som betyder “bånd” eller “stribe”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der har langsgående bånd, striber eller markante linjer i farvetegningen.

I tilfældet Capellinia vittata refererer navnet til artens karakteristiske stribede eller båndede farvemønster langs kroppen.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Capellinia vittata (Alder & Hancock, 1842)

Synonymer

• Cratena vittata (Alder & Hancock, 1842)
• Eolis cingulata (Alder & Hancock, 1847)
• Eolis hystrix (Alder & Hancock, 1842)
• Eubranchus cingulatus (Alder & Hancock, 1847)
• Galvina cingulata (Alder & Hancock, 1842)
• Galvina vittata (Alder & Hancock, 1842)

Originalnavn

Eolis vittata (Alder & Hancock, 1842)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Aeolidina

Superfamilie

Fionoidea

Familie

Eubranchidae

Slægt

Capellinia

Art

Capellinia vittata