Catriona aurantia
(Alder & Hancock, 1842)
[ka-tri-ona au-ran-ti-a]
(Alder & Hancock, 1842)
[ka-tri-ona au-ran-ti-a]
Catriona aurantia kan forveksles med Cuthona nana, men denne har cerata, der begynder foran rhinoforerne, hvorimod cerata hos Catriona aurantia altid starter bag rhinoforerne.
Blege og svagt farvede individer kan desuden minde om Eubranchus tricolor samt større individer af Calma glaucoides, men cerata´s karakteristiske farvetegning og placering giver som regel en sikker adskillelse.
|
Catriona aurantia med hvidlig, semitransparent krop og tætstillede cerata med orange og hvide ringe. Cerata viser tydelig rødbrun tarmkanal og pigmentfri spidser samt lyse, kølleformede rhinoforer. |
Catriona aurantia studiebillede (Black Box) med hvidlig, semitransparent krop og tætstillede cerata med orange og hvide ringe. Cerata viser tydelig rødbrun tarmkanal og pigmentfri spidser samt lyse, kølleformede rhinoforer. |
Størrelse
Catriona aurantia kan blive op til ca. 22mm lang, men ses oftest i størrelsesintervallet 10–15 mm.
Kropsform
Kroppen er lang og slank med et smalt, forlænget haleparti.
Farvetegning og pigmentering
Grundfarven er hvidlig til næsten gennemsigtig og uden egentlig kropspigment, hvilket gør, at de indre organer ofte kan anes gennem kropsvæggen.
Rhinoforer
Rhinoforerne er glatte og kølleformede og omtrent lige så lange som mundtentaklerne.
De er typisk svagt rosa til lakserosa, undertiden med en brunlig til orange tone, som ofte bliver mørkere mod spidsen.
Ved basis af hver rhinofor ses et tydeligt punktøjne (Ocellus).
Hoved og mundtentakler
Mundtentaklerne er lange, koniske, semitransparente og uden pigment.
Cerata og cnidosække
Cerata er arrangeret i op til 12 tværgående rækker på hver side af kroppen, med op til 7 cerata i hver rækkehalvdel.
Cerata er ofte let opsvulmede, men kan også fremstå mere slanke.
Spidsen af cerata er uden pigment, efterfulgt af en karakteristisk orange ring, dernæst en hvid ring og til sidst den indre tarmkirtel, som fremstår rosa til rødbrun.
Arten lever på hård bund, herunder sten, større faste strukturer og menneskeskabte konstruktioner som pæle og bolværker, hvor der vokser kolonier af hydroider.
DybdeCatriona aurantia forekommer fra lavt vand og ned til omkring 35 m, men ses hyppigst mellem ca. 20 og 30 m dybde.
Levevis og adfærdArten er tæt knyttet til sine byttedyr og findes ofte direkte på eller umiddelbart ved hydroiderne.
Arten er et rovdyr og lever udelukkende af hydroider.
ByttedyrDen er registreret på flere forskellige arter, herunder Tubularia indivisa, Ectopleura larynx, Bougainvillia muscus, Coryne eximia og Obelia longissima.
FødevalgFøden opsøges aktivt, og arten ses ofte direkte på hydroidekolonierne, hvor både fødeindtagelse og æglægning finder sted.
Æggene afsættes i karakteristiske, spiralformede ægstrenge, som består af små, hvide til let rosa æg indlejret i en gennemsigtig, geléagtig masse. Ægstrengen findes oftest ved basis af kolonier af Tubularia indivisa.
ReproduktionsbiologiReproduktion og æglægning kan observeres over store dele af året, men er mest almindelig i forårs- og sommermånederne.
Forsvaret består primært af kamuflage.
Nældeceller (Kleptocnidae)Derudover anvendes nældeceller, som optages fra føden og lagres i cerata, hvorfra de kan benyttes defensivt mod potentielle rovdyr.
Catriona aurantia er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav.
Geografiske kerneområderArten er kendt fra den europæiske atlanterhavskyst, herunder De Britiske Øer, Norge og Sverige, samt fra dele af det nordlige Atlanterhav på begge sider.
I danske farvande er Catriona aurantia primært registreret fra Lillebælt, hvor hovedparten af observationerne stammer.
Dokumenterede fundDerudover findes der færre registreringer fra Storebælt, Øresund, Kattegat og Skagerrak.
FeltobservationObservationer er hovedsageligt gjort fra forår til efterår, med en tydelig top i sensommeren og det tidlige efterår.
De tilknyttede observationer falder typisk ved vandtemperaturer fra ca. 8 °C til 15 °C.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Navnet Catriona er et gælisk pigenavn og en variant af Katherine.
I zoologisk navngivning er det almindeligt, at slægtsnavne dannes ud fra personnavne eller kulturelle referencer uden direkte beskrivende betydning.
Slægtsnavnet blev etableret af taksonomer, der ofte anvendte personnavne eller mytologisk inspirerede betegnelser ved navngivning af marine nøgensnegle.
Inden for marin taksonomi anvendes Catriona som slægtsnavn for en gruppe aeolide nøgensnegle i familien Cuthonidae, karakteriseret ved deres cerata-opbygning og radula-struktur.
Artsnavn
Artsnavnet aurantia stammer fra middelalderlatin aurantium, som betyder “orange” eller “gylden”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med tydelige orange eller gyldne farveelementer.
I tilfældet Catriona aurantia refererer navnet til artens karakteristiske farvetegning, især de orange nuancer på cerata og andre kropsdele.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Catriona aurantia (Alder & Hancock, 1842)
SynonymerEolis aurantia (Alder & Hancock, 1842)