Karakteristiske kendetegn

• Længde op til ca. 22 mm
• Lang, slank krop med smalt haleafsnit
• Hvidlig, semitransparent kropsfarve uden egentlig pigmentering
• Kølleformede rhinoforer med punktøjne (Ocellus) ved basis
• Cerata i op til 12 tværgående rækker pr. side
• Cerata med pigmentfri spids, orange ring, hvid ring og synlig rosa til rødbrun tarmkanal
• Tæt tilknytning til hydroider, især Tubularia indivisa

Lignende arter

Catriona aurantia kan forveksles med Cuthona nana, men denne har cerata, der begynder foran rhinoforerne, hvorimod cerata hos Catriona aurantia altid starter bag rhinoforerne.

Blege og svagt farvede individer kan desuden minde om Eubranchus tricolor samt større individer af Calma glaucoides, men cerata´s karakteristiske farvetegning og placering giver som regel en sikker adskillelse.

Catriona aurantia med hvidlig, semitransparent krop og tætstillede cerata med orange og hvide ringe. Cerata viser tydelig rødbrun tarmkanal og pigmentfri spidser samt lyse, kølleformede rhinoforer.

Catriona aurantia studiebillede (Black Box) med hvidlig, semitransparent krop og tætstillede cerata med orange og hvide ringe. Cerata viser tydelig rødbrun tarmkanal og pigmentfri spidser samt lyse, kølleformede rhinoforer.

Beskrivelse

Størrelse

Catriona aurantia kan blive op til ca. 22mm lang, men ses oftest i størrelsesintervallet 10–15 mm.

Kropsform

Kroppen er lang og slank med et smalt, forlænget haleparti.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven er hvidlig til næsten gennemsigtig og uden egentlig kropspigment, hvilket gør, at de indre organer ofte kan anes gennem kropsvæggen.

Rhinoforer

Rhinoforerne er glatte og kølleformede og omtrent lige så lange som mundtentaklerne.

De er typisk svagt rosa til lakserosa, undertiden med en brunlig til orange tone, som ofte bliver mørkere mod spidsen.

Ved basis af hver rhinofor ses et tydeligt punktøjne (Ocellus).

Hoved og mundtentakler

Mundtentaklerne er lange, koniske, semitransparente og uden pigment.

Cerata og cnidosække

Cerata er arrangeret i op til 12 tværgående rækker på hver side af kroppen, med op til 7 cerata i hver rækkehalvdel.

Cerata er ofte let opsvulmede, men kan også fremstå mere slanke.

Spidsen af cerata er uden pigment, efterfulgt af en karakteristisk orange ring, dernæst en hvid ring og til sidst den indre tarmkirtel, som fremstår rosa til rødbrun.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård bund, herunder sten, større faste strukturer og menneskeskabte konstruktioner som pæle og bolværker, hvor der vokser kolonier af hydroider.

Dybde

Catriona aurantia forekommer fra lavt vand og ned til omkring 35 m, men ses hyppigst mellem ca. 20 og 30 m dybde.

Levevis og adfærd

Arten er tæt knyttet til sine byttedyr og findes ofte direkte på eller umiddelbart ved hydroiderne.

Føde

Fødespecialisering

Arten er et rovdyr og lever udelukkende af hydroider.

Byttedyr

Den er registreret på flere forskellige arter, herunder Tubularia indivisa, Ectopleura larynx, Bougainvillia muscus, Coryne eximia og Obelia longissima.

Fødevalg

Føden opsøges aktivt, og arten ses ofte direkte på hydroidekolonierne, hvor både fødeindtagelse og æglægning finder sted.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Æggene afsættes i karakteristiske, spiralformede ægstrenge, som består af små, hvide til let rosa æg indlejret i en gennemsigtig, geléagtig masse. Ægstrengen findes oftest ved basis af kolonier af Tubularia indivisa.

Reproduktionsbiologi

Reproduktion og æglægning kan observeres over store dele af året, men er mest almindelig i forårs- og sommermånederne.

Forsvar

Camouflage

Forsvaret består primært af kamuflage.

Nældeceller (Kleptocnidae)

Derudover anvendes nældeceller, som optages fra føden og lagres i cerata, hvorfra de kan benyttes defensivt mod potentielle rovdyr.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Catriona aurantia er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav.

Geografiske kerneområder

Arten er kendt fra den europæiske atlanterhavskyst, herunder De Britiske Øer, Norge og Sverige, samt fra dele af det nordlige Atlanterhav på begge sider.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I danske farvande er Catriona aurantia primært registreret fra Lillebælt, hvor hovedparten af observationerne stammer.

Dokumenterede fund

Derudover findes der færre registreringer fra Storebælt, Øresund, Kattegat og Skagerrak.

Feltobservation

Observationer er hovedsageligt gjort fra forår til efterår, med en tydelig top i sensommeren og det tidlige efterår.

De tilknyttede observationer falder typisk ved vandtemperaturer fra ca. 8 °C til 15 °C.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Navnet Catriona er et gælisk pigenavn og en variant af Katherine.

I zoologisk navngivning er det almindeligt, at slægtsnavne dannes ud fra personnavne eller kulturelle referencer uden direkte beskrivende betydning.

Slægtsnavnet blev etableret af taksonomer, der ofte anvendte personnavne eller mytologisk inspirerede betegnelser ved navngivning af marine nøgensnegle.

Inden for marin taksonomi anvendes Catriona som slægtsnavn for en gruppe aeolide nøgensnegle i familien Cuthonidae, karakteriseret ved deres cerata-opbygning og radula-struktur.

 

Artsnavn

Artsnavnet aurantia stammer fra middelalderlatin aurantium, som betyder “orange” eller “gylden”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med tydelige orange eller gyldne farveelementer.

I tilfældet Catriona aurantia refererer navnet til artens karakteristiske farvetegning, især de orange nuancer på cerata og andre kropsdele.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Catriona aurantia (Alder & Hancock, 1842)

Synonymer

• Aeolis bellula (Lovén, 1846)
• Cuthona aurantia (Alder & Hancock, 1842)
• Cuthona gymnota (Couthouy, 1838)
• Eolis aurantiaca (Alder & Hancock, 1851)
• Tenellia aurantia (Alder & Hancock, 1842)

Originalnavn

Eolis aurantia (Alder & Hancock, 1842)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Aeolidina

Superfamilie

Fionoidea

Familie

Trinchesiidae

Slægt

Catriona

Art

Catriona aurantia