Clione limacina (Pteropoda)
(Phipps, 1774)
[kli-o-ne li-ma-ci-na]
(Phipps, 1774)
[kli-o-ne li-ma-ci-na]
Små individer kan forveksles med andre små, planktoniske “havengel”-lignende pteropoder.
I skandinavisk sammenhæng nævnes især Pneumoderopsis paucidens som en mulig forvekslingsart ved små størrelser; den kendes dog bl.a. på andre karakterer ved forreste hovedregion og fangstapparat.
Nært beslægtede former præsenteres i noget litteratur som underarter/varianter af Clione limacina, men taksonomien behandles ikke ens i alle kilder.
Clione limacina er en fritsvømmende vingesnegl (pteropod) og dermed en pelagisk havsnegl, der tilbringer hele sit liv i den frie vandmasse.
Kroppen er langstrakt, larveformet og spoleformet med en tydeligt afsat forende (hoved) og et tilspidset haleparti.
På hver side sidder to store, vingelignende svømmelapper (parapodier), som giver arten et karakteristisk “svævende” udtryk i vandet.
Farvetegning og pigmenteringDyret er overvejende gennemsigtigt til glasagtigt med en blålig tone, og de indre organer ses ofte tydeligt gennem kropsvæggen.
Fordøjelses- og mundapparat kan fremstå gul-orange til orange-rødt, tarmene kan virke mørkt rødbrune, og bagenden har ofte en markant rød pigmentering (rød “hale”/spids).
Hoved og mundtentaklerHovedet har to afrundede forlapper, og små, gennemsigtige hovedtentakler kan anes på toppen/forrest på hovedet.
Voksne individer mangler skal; tidlige larvestadier har en tynd skal, som forsvinder under metamorfosen.
Clione limacina lever i den frie vandmasse (pelagialen) og er knyttet til kolde vandmasser.
Arten kan forekomme i store mængder i perioder, særligt i vinter og tidligt forår, når vandmasser og strømforhold transporterer planktoniske organismer kystnært.
DybdeI nabolandene er arten rapporteret fra nær overfladen og ned til flere hundrede meters dybde, afhængigt af lokale forhold og vandmasser.
Levevis og adfærdArten er et aktivt rovdyr, der svømmer med rytmiske “vingeslag”.
Bytte fanges og håndteres med specialiserede munddele og mundtentakler, der kan foldes ud og omslutte byttet.
Clione limacina er et udpræget rovdyr og specialiseret fødesøgning på andre vingesnegle, især skalbærende pteropoder (Thecosomata).
Føden angives i kilderne som vingesnegle i slægten Limacina (ofte også angivet som Spiratella i ældre skandinavisk faglitteratur).
ByttedyrByttedyr omfatter bl.a. Limacina helicina og Limacina retroversa.
Byttefangst sker ved, at dyret med kølle-/kegleformede mundtentakler griber byttet og orienterer det, hvorefter et kraftigt mundapparat med kroge og raspetunge (radula) hjælper med at trække den bløde krop ud af skallen og indtage den.
Unge individer kan i starten ernære sig af meget små planktonorganismer, før de gradvist overgår til pteropod-byttedyr.
Clione limacina er simultan hermafrodit (hvert individ har både hanlige og hunlige kønsorganer).
Ved parring udveksler to individer sædceller, hvorefter æg frigives i vandet.
Reproduktionsperioden angives i nabolandsmateriale typisk til forår og sommer, og parring kan foregå nær overfladen.
Æg og ægstrengÆggene forekommer som en ægstreng eller klump indlejret i en geléagtig masse.
Der foreligger ikke tilstrækkelige, sikre data i det tilgængelige materiale til at beskrive et specifikt kemisk forsvar for Clione limacina.
Som pelagisk art kan hurtig, aktiv svømning bidrage til at reducere prædationsrisiko.
Samtidig indgår Clione limacina som vigtig føde for flere rovdyr i nordlige økosystemer.
CamouflageGennemsigtighed og planktonisk levevis kan i sig selv reducere synlighed i vandsøjlen.
I Europa er Clione limacina knyttet til kolde, nordlige havområder og forekommer især i Nordatlanten og de arktisk-prægede dele af regionen.
Geografiske kerneområderI Skandinavien ses arten periodisk i store mængder i vinter- og forårsperioden, afhængigt af hydrografi og tilførsel af kolde vandmasser.
Der foreligger aktuelt ingen (eller utilstrækkelige) registreringer af Clione limacina på Nudibranchia.dk til at beskrive et sikkert, lokalt mønster for danske farvande.
Dokumenterede fundTemperaturinterval og månedsprofil kan ikke angives præcist for Danmark på et fagligt sikkert grundlag uden dokumenterede danske registreringer.
FeltobservationArten er pelagisk og knyttet til kolde vandmasser, og forekomst nær Danmark vil forventeligt være episodisk og styret af strømforhold – typisk i den kolde del af året (vinter til tidligt forår), hvor planktoniske organismer kan føres ind i Skagerrak og det nordlige Kattegat.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Clione er en klassisk videnskabelig betegnelse med oprindelse i græsk mytologi.
Navnet refererer til Clio (eller Kleio), en af de ni muser i græsk mytologi, forbundet med historie og fortælling.
I zoologisk navngivning anvendes mytologiske navne ofte som æstetiske eller symbolsk ladede betegnelser uden direkte morfologisk reference.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe pelagiske havsnegle med karakteristisk svømmende levevis.
Inden for marin taksonomi anvendes Clione konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Clionidae.
Artsnavn
Artsnavnet limacina stammer fra latin limax, som betyder “snegl”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om snegllignende organismer.
I tilfældet Clione limacina henviser navnet til artens snegllignende kropsform, trods dens pelagiske levevis.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Clione limacina (Phipps, 1774)
SynonymerClio limacina Phipps, 1774