Coryphella verrucosa rufibranchialis
(Johnston, 1832)
[ko-ry-fel-la ve-ru-ko-sa ru-fi-bran-ki-a-lis]
(Johnston, 1832)
[ko-ry-fel-la ve-ru-ko-sa ru-fi-bran-ki-a-lis]
Coryphella verrucosa rufibranchialis kan ikke forveksles med nominatformen Coryphella verrucosa.
Adskillelsen beror primært på ceratalængden: Coryphella verrucosa har korte cerata, mens Coryphella verrucosa rufibranchialis har lange, ofte mere slanke cerata samlet i tydelige grupper.
Underarten kan desuden forveksles med Coryphella nobilis, som dog har små papiller på rhinoforerne og cerata arrangeret i rækker frem for i grupper.
Derudover findes der adskillige andre arter, som underarten kan forveksles med:
Borealea nobilis: Kendes på, at den har små papiller (vorter) på rhinoforerne, og dens cerata er arrangeret i rækker frem for i grupper.
Fjordia browni: Adskiller sig ved at have en bred, tydelig hvid ring nær spidsen af cerata under cnidosækken.
Carronella pellucida: Kendes på sit meget gennemsigtige (pellucide) udseende.
Den har hvide prikker eller pigmentering yderst på cerata, men mangler ofte den faste, uigennemsigtige hvide farve på spidserne, som ses hos Coryphella-arterne.
Desuden sidder dens cerata i meget definerede, isolerede klynger på små "forhøjninger".
|
Coryphella verrucosa rufibranchialis med semitransparent krop og tydelig hale, lange cerata i samlede grupper samt røde til orange fordøjelseskirtler; cerataspidser med lys ring og klare cnidosække. |
Coryphella verrucosa rufibranchialis i studiebillede (Black Box) med slank krop og lang hale, lange cerata i samlede grupper samt røde til orange fordøjelseskirtler; cerataspidser med lys ring og klare cnidosække. |
Coryphella verrucosa rufibranchialis er en slank og langstrakt aeolid nøgensnegl og en anerkendt underart af Coryphella verrucosa.
Farvetegning og pigmenteringKroppen er hvidlig til semitransparent, ofte med synlige indre organer.
Et karakteristisk træk er et mere eller mindre sammenhængende hvidt pigmentbånd langs ryggens midterlinje, som fortsætter ud på den lange hale; båndet kan dog delvist skjules af cerata.
Cerata og cnidosækkeDen væsentligste og mest konsistente forskel mellem nominatformen Coryphella verrucosa og underarten Coryphella verrucosa rufibranchialis er længden af cerata.
Coryphella verrucosa har gennemgående korte cerata, mens Coryphella verrucosa rufibranchialis er kendetegnet ved markant længere cerata, ofte samlet i tydelige grupper.
Cerata er talrige og arrangeret i 5–7 grupper på hver side af kroppen.
De er fyldt med kraftige fordøjelseskirtler, oftest røde til orange-røde, men kan også være rødbrune eller gullige.
Lige under cerataspidsen ses typisk en tynd, undertiden fuldstændig hvid ring, mens selve spidsen mangler pigment og afslører en aflang cnidosæk.
StørrelseArten kan blive op til ca. 62 mm lang, men de fleste observerede individer er 15–25 mm.
Hoved og mundtentaklerMundtentaklerne er lange og kølleformede.
RhinoforerRhinoforerne er lange, kraftige og let rynkede, ofte med hvid pigmentering langs ydersiden.
Arten lever på fast bund og forekommer især på lokaliteter med strøm, hvor fødeorganismerne er talrige.
DybdeDen forekommer fra lavt vand til større dybder, typisk fra ca. 1 til 30 meter.
Levevis og adfærdCoryphella verrucosa rufibranchialis ses ofte i større antal samlet omkring føden.
Som aeolid nøgensnegl lever den aktivt græssende og er tæt knyttet til kolonier af hydroider.
Arten er specialiseret hydroide-spiser.
ByttedyrFøden omfatter blandt andet Tubularia indivisa (Stor Rørpolyp) og Ectopleura larynx (Grenet Rørpolyp), i overensstemmelse med fødematrixen. Yngre individer kan også udnytte mindre hydroider.
Ægstrengen lægges direkte på værtsdyret. Den består af en tynd streng, som er snoet i en jævn spiral og ofte beskrevet som fjeder- eller urfjederformet.
ReproduktionsbiologiÆglægningen sker i tæt relation til værtsdyret.
Arten anvender camouflage som en del af sit forsvar.
Nældeceller (Kleptocnidae)Arten anvender overtagne nældeceller fra byttedyrene. Nældecellerne lagres i cnidosækkene i cerata og kan anvendes aktivt i forsvaret mod rovdyr.
Underarten er kendt fra det nordøstlige Atlanterhav og betragtes som en nordlig form.
Geografiske kerneområderDen er rapporteret fra De Britiske Øer, herunder Skotland og Det Irske Hav, samt fra Norge og videre vestover over Nordatlanten til Nordamerikas atlanterhavskyst.
Ifølge det nedenstående statistikmateriale foreligger der kun få registreringer i danske farvande.
Dette afspejler dog ikke nødvendigvis den reelle forekomst.
Dokumenterede fundHistorisk er alle danske observationer blevet registreret som Coryphella verrucosa, hvilket fortsat er korrekt, da Coryphella verrucosa rufibranchialis er en underart heraf.
Den lave registreringsfrekvens for underarten skyldes således primært registreringspraksis snarere end fravær.
FeltobservationI takt med øget opmærksomhed på forskellen i ceratalængde er man begyndt at registrere nominatform og underart hver for sig på Nudibranchia.dk.
De få specifikke registreringer af Coryphella verrucosa rufibranchialis stammer fra vinterperioden med observationer i februar ved lave vandtemperaturer omkring 2–3 °C.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Navnet anses for at være afledt af græsk koryphē (κορυφή), som betyder “top”, “spids” eller “højeste punkt”, kombineret med den latinske diminutivendelse -ella.
Slægtsnavnet kan tolkes som en henvisning til slægtens ofte fremtrædende eller spidse cerata, men denne fortolkning er ikke entydigt dokumenteret i den oprindelige beskrivelse.
Inden for marin taksonomi anvendes Coryphella som slægtsnavn for en gruppe aeolide nøgensnegle, kendetegnet ved deres slanke kropsform og talrige cerata.
Artsnavn
Artsnavnet verrucosa stammer fra latin verrucosus, som betyder “vortet” eller “forsynet med vorter”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med en overflade præget af knopper, vorteagtige forhøjninger eller ujævn struktur.
I tilfældet Coryphella verrucosa refererer navnet til artens karakteristiske vortede udseende, som skyldes de ujævnt formede og tætstillede cerata.
Underartsnavn
Underartsnavnet rufibranchialis er sammensat af latin rufus, som betyder “rød”, og branchialis, som betyder “vedrørende gæller”.
Sammensætningen kan oversættes til “med røde gæller” og anvendes i biologisk nomenklatur om former med tydeligt rødfarvede respiratoriske eller cerata-lignende strukturer.
I tilfældet Coryphella verrucosa rufibranchialis henviser navnet til de markant rødlige cerata, som adskiller denne underart fra nominatformen.
Slægts-, artsnavn og underartsnavn fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Coryphella verrucosa rufibranchialis (Johnston, 1832)
SynonymerBehandlet i dele af litteraturen som form eller underart af Coryphella verrucosa.
Eolis rufibranchialis G. Johnston, 1832