Coryphella verrucosa
(M. Sars, 1829)
[ko-ry-fella ve-ru-ko-sa]
(M. Sars, 1829)
[ko-ry-fella ve-ru-ko-sa]
Coryphella verrucosa med korte cerata kan ikke forveksles med andre arter.
Derimod kan Coryphella verrucosa med lange cerata, Coryphella verrucosa rufibranchialis, som er en underart, forveksles med andre medlemmer af familien Coryphellidae.
|
Coryphella verrucosa med slank, halvgenemsigtig krop, lange mundtentakler og tydelige ceratagrupper med røde tarmkanaler. Cerata er fingerformede med hvidt pigmentbånd under den klare spids, og rhinoforerne fremstår koniske og fint vortede. |
Coryphella verrucosa med halvgenemsigtig krop, lange mundtentakler og tætte ceratagrupper med lyse, kraftige cerata. Cerata har klare spidser og hvidt pigmentbånd over cnidosækken, og rhinoforerne er koniske med ujævn, vortet overflade. |
Coryphella verrucosa kan blive op til ca. 60–90 mm lang, men ses oftest i størrelsesintervallet 15–35 mm i danske farvande.
KropsformArten er en slank, langstrakt aeolid nøgensnegl med en halvgennemsigtig, hvidlig til svagt grå krop, hvor de indre organer ofte kan anes gennem kropsvæggen.
Foden er smal, og de forreste fodhjørner er forlængede i korte, spidse fodhjørner, som ofte er bøjet bagud.
Halepartiet er langt og spidst, og langs oversiden ses ofte en smal, hvid pigmentlinje.
Hoved og mundtentaklerMundtentaklerne er lange, koniske og relativt kraftige; yderst ses ofte hvidt pigment, der kan danne en linje langs tentaklerne.
RhinoforerRhinoforerne er omtrent lige så lange som mundtentaklerne, koniske og ofte svagt rosatonede.
Overfladen er ujævn og let rynket på grund af små vorter, hvilket giver arten et karakteristisk udseende.
Rhinoforskeder mangler.
Cerata og cnidosækkeCerata sidder i 5–7 tydeligt adskilte grupper på hver side af kroppen.
Grupperne er diagonalt arrangeret, og der er et markant mellemrum mellem den forreste og de næste ceratagrupper.
Cerata varierer i form fra korte og butte til lange og fingerformede (rufibranchialis).
Spidsen af cerata er gennemsigtig og mangler pigment; umiddelbart nedenunder findes et hvidt pigmentbånd, som delvist dækker cnidosækken.
Tarmkirtlerne i cerata er kraftige og oftest røde, men kan også være orange, gule eller brunlige.
Arten lever på hård havbund, herunder sten, større muslingeskaller og kunstige strukturer som vrag.
DybdeDen findes fra lavt vand og ned til ca. 30 meters dybde.
Levevis og adfærdCoryphella verrucosa ses ofte i større antal, især hvor fødedyr forekommer tæt. Den optræder hyppigt på lodrette flader og undersider af fremspring, hvor kolonier af hydroider er talrige.
Arten er rovdyr og lever primært af hydroider.
ByttedyrI danske farvande fouragerer den især på Tubularia indivisa (Stor Rørpolyp) samt Ectopleura larynx (Grenet Rørpolyp). Mindre individer kan også æde andre arter af hydroider.
Æg lægges i karakteristiske ægstrenge, som afsættes direkte på eller tæt ved fødedyret.
Ægstrengen danner en tynd, ofte spiralformet snoet struktur.
Hver ægstreng indeholder et stort antal små æg.
ReproduktionsbiologiGydning forekommer typisk i forårs- og forsommermånederne, men kan variere afhængigt af lokale forhold.
Som andre aeolide nøgensnegle optager Coryphella verrucosa nældeceller fra sine byttedyr og lagrer dem i cnidosækkene i cerata. Disse nældeceller anvendes som kemisk og mekanisk forsvar mod rovdyr.
CamouflageDen delvist gennemsigtige kropsfarve og de rødlige cerata giver desuden en vis kamouflage blandt hydroidekolonier.
Arten er vidt udbredt i Nordatlanten og forekommer desuden mod nord i arktiske områder og mod vest til Nordamerikas østkyst.
Geografiske kerneområderI Europa forekommer den langs kysterne af Norge, Sverige, Danmark og De Britiske Øer og videre sydpå til Nordsøen og dele af Atlanterhavskysten.
I Danmark er Coryphella verrucosa registreret hyppigst i Lillebælt, men forekommer også i Øresund, Storebælt, Kattegat og Skagerrak.
Dokumenterede fundObservationer spænder over store dele af året, med flest registreringer i de kolde og tempererede måneder fra vinter til forår samt igen i efteråret.
Arten er observeret ved vandtemperaturer fra ca. 2 °C til omkring 14 °C.
FeltobservationDen forekommer især på lokaliteter med rig forekomst af hydroider og ses ofte på kendte dykkersteder og vrag.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Navnet anses for at være afledt af græsk koryphē (κορυφή), som betyder “top”, “spids” eller “højeste punkt”, kombineret med den latinske diminutivendelse -ella.
Endelsen -ella anvendes i zoologisk nomenklatur ofte til at danne slægtsnavne med betydningen “lille” eller “afledt”.
Slægtsnavnet kan dermed tolkes som en henvisning til slægtens ofte spidse eller fremtrædende cerata, uden at dette er entydigt dokumenteret i den oprindelige beskrivelse.
Inden for marin taksonomi anvendes Coryphella som slægtsnavn for en gruppe aeolide nøgensnegle i familien Coryphellidae, kendetegnet ved deres slanke kropsform og talrige cerata.
Artsnavn
Artsnavnet verrucosa stammer fra latin verrucosus, som betyder “vortet” eller “forsynet med vorter”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med en overflade præget af knopper, vorteagtige forhøjninger eller ujævn struktur.
I tilfældet Coryphella verrucosa refererer navnet til artens karakteristiske vortede eller knoppede udseende, som skyldes de talrige, ujævnt formede cerata.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Coryphella verrucosa (M. Sars, 1829)
SynonymerEolidia verrucosa M. Sars, 1829