Karakteristiske kendetegn

• Korte cerata (Coryphella verrucosa)
• Lange cerata (Coryphella verrucosa rufibranchialis)
• Slank, halvgennemsigtig hvidlig krop
• 5–7 ceratagrupper på hver side, arrangeret diagonalt
• Gennemsigtig ceratspids med underliggende hvidt pigmentbånd
• Kraftige, ofte røde tarmkirtler i cerata
• Lange, koniske mundtentakler med hvid pigmentering yderst
• Rhinoforer med ujævn, vortet overflade

Lignenede arter

Coryphella verrucosa med korte cerata kan ikke forveksles med andre arter.

Derimod kan Coryphella verrucosa med lange cerata, Coryphella verrucosa rufibranchialis, som er en underart, forveksles med andre medlemmer af familien Coryphellidae.

Coryphella verrucosa med slank, halvgenemsigtig krop, lange mundtentakler og tydelige ceratagrupper med røde tarmkanaler. Cerata er fingerformede med hvidt pigmentbånd under den klare spids, og rhinoforerne fremstår koniske og fint vortede.

Coryphella verrucosa med halvgenemsigtig krop, lange mundtentakler og tætte ceratagrupper med lyse, kraftige cerata. Cerata har klare spidser og hvidt pigmentbånd over cnidosækken, og rhinoforerne er koniske med ujævn, vortet overflade.

Beskrivelse

Størrelse

Coryphella verrucosa kan blive op til ca. 60–90 mm lang, men ses oftest i størrelsesintervallet 15–35 mm i danske farvande.

Kropsform

Arten er en slank, langstrakt aeolid nøgensnegl med en halvgennemsigtig, hvidlig til svagt grå krop, hvor de indre organer ofte kan anes gennem kropsvæggen.

Foden er smal, og de forreste fodhjørner er forlængede i korte, spidse fodhjørner, som ofte er bøjet bagud.

Halepartiet er langt og spidst, og langs oversiden ses ofte en smal, hvid pigmentlinje.

Hoved og mundtentakler

Mundtentaklerne er lange, koniske og relativt kraftige; yderst ses ofte hvidt pigment, der kan danne en linje langs tentaklerne.

Rhinoforer

Rhinoforerne er omtrent lige så lange som mundtentaklerne, koniske og ofte svagt rosatonede.

Overfladen er ujævn og let rynket på grund af små vorter, hvilket giver arten et karakteristisk udseende.

Rhinoforskeder mangler.

Cerata og cnidosække

Cerata sidder i 5–7 tydeligt adskilte grupper på hver side af kroppen.

Grupperne er diagonalt arrangeret, og der er et markant mellemrum mellem den forreste og de næste ceratagrupper.

Cerata varierer i form fra korte og butte til lange og fingerformede (rufibranchialis).

Spidsen af cerata er gennemsigtig og mangler pigment; umiddelbart nedenunder findes et hvidt pigmentbånd, som delvist dækker cnidosækken.

Tarmkirtlerne i cerata er kraftige og oftest røde, men kan også være orange, gule eller brunlige.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård havbund, herunder sten, større muslingeskaller og kunstige strukturer som vrag.

Dybde

Den findes fra lavt vand og ned til ca. 30 meters dybde.

Levevis og adfærd

Coryphella verrucosa ses ofte i større antal, især hvor fødedyr forekommer tæt. Den optræder hyppigt på lodrette flader og undersider af fremspring, hvor kolonier af hydroider er talrige.

Føde

Fødevalg

Arten er rovdyr og lever primært af hydroider.

Byttedyr

I danske farvande fouragerer den især på Tubularia indivisa (Stor Rørpolyp) samt Ectopleura larynx (Grenet Rørpolyp). Mindre individer kan også æde andre arter af hydroider.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Æg lægges i karakteristiske ægstrenge, som afsættes direkte på eller tæt ved fødedyret.

Ægstrengen danner en tynd, ofte spiralformet snoet struktur.

Hver ægstreng indeholder et stort antal små æg.

Reproduktionsbiologi

Gydning forekommer typisk i forårs- og forsommermånederne, men kan variere afhængigt af lokale forhold.

Forsvar

Nældeceller (Kleptocnidae)

Som andre aeolide nøgensnegle optager Coryphella verrucosa nældeceller fra sine byttedyr og lagrer dem i cnidosækkene i cerata. Disse nældeceller anvendes som kemisk og mekanisk forsvar mod rovdyr.

Camouflage

Den delvist gennemsigtige kropsfarve og de rødlige cerata giver desuden en vis kamouflage blandt hydroidekolonier.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Arten er vidt udbredt i Nordatlanten og forekommer desuden mod nord i arktiske områder og mod vest til Nordamerikas østkyst.

Geografiske kerneområder

I Europa forekommer den langs kysterne af Norge, Sverige, Danmark og De Britiske Øer og videre sydpå til Nordsøen og dele af Atlanterhavskysten.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I Danmark er Coryphella verrucosa registreret hyppigst i Lillebælt, men forekommer også i Øresund, Storebælt, Kattegat og Skagerrak.

Dokumenterede fund

Observationer spænder over store dele af året, med flest registreringer i de kolde og tempererede måneder fra vinter til forår samt igen i efteråret.

Arten er observeret ved vandtemperaturer fra ca. 2 °C til omkring 14 °C.

Feltobservation

Den forekommer især på lokaliteter med rig forekomst af hydroider og ses ofte på kendte dykkersteder og vrag.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Navnet anses for at være afledt af græsk koryphē (κορυφή), som betyder “top”, “spids” eller “højeste punkt”, kombineret med den latinske diminutivendelse -ella.

Endelsen -ella anvendes i zoologisk nomenklatur ofte til at danne slægtsnavne med betydningen “lille” eller “afledt”.

Slægtsnavnet kan dermed tolkes som en henvisning til slægtens ofte spidse eller fremtrædende cerata, uden at dette er entydigt dokumenteret i den oprindelige beskrivelse.

Inden for marin taksonomi anvendes Coryphella som slægtsnavn for en gruppe aeolide nøgensnegle i familien Coryphellidae, kendetegnet ved deres slanke kropsform og talrige cerata.

 

Artsnavn

Artsnavnet verrucosa stammer fra latin verrucosus, som betyder “vortet” eller “forsynet med vorter”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med en overflade præget af knopper, vorteagtige forhøjninger eller ujævn struktur.

I tilfældet Coryphella verrucosa refererer navnet til artens karakteristiske vortede eller knoppede udseende, som skyldes de talrige, ujævnt formede cerata.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Coryphella verrucosa (M. Sars, 1829)

Synonymer

• Aeolidia verrucosa M. Sars, 1829
• Coryphella mananensis (W. Stimpson, 1853)
• Coryphella robusta Trinchese, 1874
• Coryphella rufibranchialis (G. Johnston, 1832)
• Eolis diversa Couthouy, 1839
• Eolis mananensis W. Stimpson, 1853
• Eolis rufibranchialis G. Johnston, 1832
• Flabellina verrucosa (M. Sars, 1829)

Originalnavn

Eolidia verrucosa M. Sars, 1829

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Aeolidina

Superfamilie

Fionoidea

Familie

Coryphellidae

Slægt

Coryphella

Art

Coryphella verrucosa