Karakteristiske kendetegn

• Op til ca. 25–30 mm lang aeolid nøgensnegl
• Bred krop med kort, konisk haleparti
• Meget lange, slanke og kraftige cerata, opsvulmede ved basis
• Cerata arrangeret i 8–12 tværgående rækker på hver side
• Glatte, kølleformede rhinoforer uden tydelige rhinoforskeder
• Semitransparent rosa til laksefarvet grundfarve med hvide eller gullige pigmentpletter
• Tydelige rosa, røde eller brunlige tarmkirtler i cerata
• Evne til aktiv svømning ved hjælp af cerata

Lignende arter

Cumanotus beaumonti kan forveksles med Facelina bostoniensis, som dog generelt er mere slank og har et andet cerata-arrangement.

Cumanotus beaumonti kendes især på de meget lange, kraftige cerata med opsvulmet basis samt den brede kropsform.

Cumanotus beaumonti med bred kropsform og meget lange, slanke cerata med opsvulmet basis samt semitransparent rosa-laksefarvet pigmentering. Cerata står i kamlignende tværrækker langs ryggen, og de synlige tarmkanaler fremstår rosa til rødbrunlige.

Cumanotus beaumonti studiebillede (Black Box) med bred kropsform og meget lange, slanke cerata med opsvulmet basis samt lys rosa til orange pigmentering. Cerata står i tværrækker langs ryggen og bliver smallere mod spidsen.

Beskrivelse

Størrelse

Cumanotus beaumonti bliver typisk op til 20–25 mm lang, men kan i sjældne tilfælde nå omkring 30 mm.

Kropsform

Kroppen er bred og relativt kraftig, bredest fortil og bliver smallere bagud mod et relativt kort og konisk haleparti.

Foden er bred og tydeligt udviklet med markante fodhjørner, der rager frem foran hovedet og bøjer let bagud langs kropssiderne.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven er semitransparent til halvgennemsigtig, ofte med en lys rosa til laksefarvet tone.

På krop, rhinoforer og cerata ses spredte hvide, rosa eller gullige pigmentpletter.

Rhinoforer

Rhinoforerne er glatte, lange og kølleformede, siddende tæt sammen ved basis, uden tydelige rhinoforskeder, og har samme grundfarve og pigmentering som kroppen.

Cerata og cnidosække

Cerata er meget lange, slanke og kraftige, opsvulmede ved basis og bliver gradvist smallere mod en spids top, hvor cnidosækken ofte kan anes gennem huden.

Tarmkirtlerne, som kan være laksefarvet, er kraftige.

Cerata er arrangeret i 8–12 tværgående, kamlignende rækker på hver side af ryggen med typisk 6–9 cerata i hver rækkehalvdel, og den centrale ryg er fri for cerata.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Cumanotus beaumonti lever på blandet bund, især blød bund med sand eller mudder, hvor dens byttedyr forekommer.

Arten er tæt knyttet til store, solitære hydroider og opholder sig ofte direkte på eller umiddelbart under byttedyrets tentakelkrone.

Levevis og adfærd

Den kan sidde på samme individ i flere dage, mens den fouragerer.

Arten er desuden kendt for at kunne svømme frit i vandsøjlen ved hjælp af kraftige, bølgende bevægelser med de lange cerata.

Dybde

Dybdeudbredelsen er typisk fra ca. 10 til 30 m.

Føde

Fødespecialisering

Cumanotus beaumonti er specialiseret rovdyr og lever udelukkende af hydroider.

Byttedyr

Arten er dokumenteret som fødespecialist på store rørpolypper, herunder Tubularia indivisa (Stor Rørpolyp) og Corymorpha nutans (Nikkende Rørpolyp).

Reproduktion

Æg og ægstreng

Æggene afsættes som en relativt kraftig, hvid til svagt rosa ægstreng, der er snoet i en spiral med typisk 2–6 omdrejninger. Ægstrengen fæstnes ofte i sedimentet eller direkte på eller nær byttedyret.

Reproduktionsbiologi

Reproduktion er i danske og nærliggende farvande primært observeret i forårs- og sommermånederne.

Forsvar

Camouflage

Forsvaret består hovedsageligt af kamuflage i tilknytning til artens levevis på hydroider.

Nældeceller (Kleptocnidae)

Nældeceller fra byttedyrene optages og transporteres til nældesækkene i cerata, hvor de lagres og kan anvendes aktivt mod potentielle rovdyr.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Cumanotus beaumonti er kendt fra det nordøstlige Atlanterhav og tilgrænsende farvande.

Geografiske kerneområder

Udbredelsen strækker sig fra Nordnorge og Skandinavien sydpå til De Britiske Øer og det nordlige Nordsøområde. Arten betragtes generelt som sjælden over hele sit udbredelsesområde.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

Cumanotus beaumonti er meget sjældent registreret i danske farvande.

Ifølge de tilgængelige observationsdata fra Nudibranchia.dk foreligger der kun få fund, primært fra Øresund og Skagerrak.

Dokumenterede fund

Observationerne er gjort i sommerperioden, især i juli og august, ved vandtemperaturer omkring 11–13 °C.

Fundene stammer hovedsageligt fra dybder mellem ca. 10 og 30 m og er knyttet til lokaliteter med blød bund, hvor passende hydroider forekommer.

Feltobservation

Fraværet af mange registreringer afspejler sandsynligvis artens reelle sjældenhed samt dens skjulte levevis.

Arten er dog beskrevet i ældre skandinavisk faglitteratur.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet stammer fra latin og henviser til en bølget eller bevægelig ryg.

Navnet kan tolkes som en morfologisk reference til slægtens karakteristiske kropsform, hvor ryggen fremstår ujævn, bevægelig eller svagt bølgende.

Inden for marin taksonomi anvendes Cumanotus som slægtsnavn for en lille gruppe aeolide nøgensnegle i familien Cumanotidae, kendetegnet ved deres særlige dorsale udformning og relativt kraftige cerata.

Artsnavn

Artsnavnet beaumonti er et patronym dannet til ære for den britiske zoolog William I. Beaumont.

William I. Beaumont var aktiv inden for studiet af marine hvirvelløse dyr og bidrog til kendskabet til nøgensnegle i det nordøstlige Atlanterhav.

I biologisk nomenklatur anvendes endelsen -i traditionelt til at danne artsnavne opkaldt efter mandlige personer.

Artsnavnet fungerer dermed som en videnskabelig hædersbetegnelse og har ingen beskrivende relation til artens morfologi.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Cumanotus beaumonti (Eliot, 1906)

Synonymer

• Cumanotus laticeps (Odhner, 1907)

Originalnavn

Coryphella beaumonti (Eliot, 1906)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Aeolidina

Superfamilie

Fionoidea

Familie

Cumanotidae

Slægt

Cumanotus

Art

Cumanotus beaumonti